1 Og se, det skete, at efter at Ammons folk havde slået sig ned i Jershons land, og en menighed også var blevet oprettet i Jershons land, og nefitternes hære var blevet opstillet rundt omkring Jershons land, ja, ved alle grænserne rundt omkring Zarahemlas land, se, da var lamanitternes hære fulgt efter deres brødre ud i ødemarken.

2 Og det kom således til et kolossalt slag, ja, et sådant slag, som man aldrig før havde kendt blandt alle folk i landet fra den tid, da Lehi forlod Jerusalem; ja, og ti tusinder af lamanitterne blev slået ihjel og spredt vidt omkring.

3 Ja, og der fandt også en kolossal nedslagtning sted blandt Nefis folk; alligevel blev lamanitterne fordrevet og spredt, og Nefis folk vendte igen tilbage til deres land.

4 Og se, dette var en tid, da der hørtes et stort sørgeudbrud og klageråb overalt i hele landet blandt hele Nefis folk –

5 ja, råbene fra enker, der sørgede over deres mænd, og også fra fædre, der sørgede over deres sønner, og fra datteren over broderen, ja, fra broderen over faderen; og således hørtes sørgeudbruddet blandt alle dem, der sørgede over deres slægtninge, som var blevet slået ihjel.

6 Og se, dette var visselig en sorgfuld dag; ja, en tid med alvor, og en tid med megen faste og bøn.

7 Og således ender det femtende år af den periode, hvor dommerne regerede over Nefis folk.

8 Og dette er beretningen om Ammon og hans brødre, deres rejser i Nefis land, deres lidelser i landet, deres sorger og deres trængsler og deres ufattelige glæde og deres brødres modtagelse og sikkerhed i Jershons land. Og se, måtte Herren, alle menneskers forløser, velsigne deres sjæl for evigt.

9 Og dette er beretningen om krigene og stridighederne blandt nefitterne og også om krigene mellem nefitterne og lamanitterne; og det femtende år af dommernes regeringstid er endt.

10 Og fra det første år til det femtende har medført udryddelsen af mange tusinde liv; ja, den har medført et forfærdeligt syn af blodsudgydelse.

11 Og ligene af mange tusinde er blevet lagt ned i jorden, mens ligene af andre tusinde hensmuldrer i dynger på jordens overflade; ja, og mange tusinde sørger over tabet af deres slægtninge, fordi de i overensstemmelse med Herrens løfter har grund til at frygte, at disse er overgivet til en tilstand af uendelig jammer.

12 Mens mange tusinde andre oprigtigt sørger over tabet af deres slægtninge, så jubler og fryder de sig dog i håbet og véd endog i overensstemmelse med Herrens løfter, at de skal blive oprejst for at bo ved Guds højre hånd i en tilstand af aldrig ophørende lykke.

13 Og således ser vi, hvor stor menneskets ulighed er på grund af synd og overtrædelse og Djævelens magt, som er resultat af de snedige planer, som han har udtænkt for at besnære menneskenes hjerte.

14 Og således ser vi det store kald til mennesker til flittigt at arbejde i Herrens vingårde; og således ser vi den store årsag til sorg og også til glæde – sorg på grund af død og ødelæggelse blandt menneskene, og glæde på grund af Kristi lys til liv.