Kapitel 33
Zenos forkyndte, at mennesker skal bede og tilbede hvor som helst, og at straffedomme bliver bortvendt på grund af Sønnen – Zenok forkyndte, at barmhjertighed bliver skænket på grund af Sønnen – Moses havde i ørkenen rejst et sindbillede på Guds Søn. Omkring 74 f.Kr.
1 Se, efter at Alma nu havde talt disse ord, sendte de bud til ham og ønskede at få at vide, om de skulle tro på én Gud, for at de kunne få den frugt, om hvilken han havde talt, eller hvorledes de skulle så det frø, eller det ord, om hvilket han havde talt, og som han sagde skulle sås i deres hjerte, eller på hvilken måde de skulle begynde at udøve deres tro.
2 Og Alma sagde til dem: Se, I har sagt, at I ikke kan tilbede jeres Gud, fordi I er blevet stødt ud af jeres synagoger. Men se, jeg siger jer, at hvis I mener, at I ikke kan tilbede Gud, tager I meget fejl, og I burde granske skrifterne, og hvis I mener, at de har lært jer dette, så forstår I dem ikke.
3 Husker I at have læst, hvad Zenos, den fordums profet, har sagt angående bøn eller tilbedelse?
4 For han sagde: Du er barmhjertig, o Gud, for du har hørt min bøn, selv da jeg var i ørkenen; ja, du var barmhjertig, da jeg bad for dem, der var mine fjender, og du vendte dem til mig.
5 Ja, o Gud, og du var barmhjertig mod mig, da jeg anråbte dig på min mark, da jeg anråbte dig i min bøn, og du hørte mig.
6 Og videre, o Gud, da jeg vendte tilbage til mit hus, hørte du mig i min bøn.
7 Og da jeg gik ind i mit kammer, o Herre, og bad til dig, hørte du mig.
8 Ja, du er barmhjertig mod dine børn, når de anråber dig for at blive hørt af dig og ikke af mennesker, og du vil høre dem.
9 Ja, o Gud, du har været barmhjertig mod mig og hørt mine råb midt i dine forsamlinger.
10 Ja, og du har også hørt mig, når jeg er blevet stødt ud og er blevet foragtet af mine fjender; ja, du hørte mine råb og var vred på mine fjender, og du hjemsøgte dem i din vrede med hastig undergang.
11 Og du hørte mig på grund af mine trængsler og min oprigtighed; og det er på grund af din Søn, at du har været så barmhjertig mod mig; derfor vil jeg anråbe dig i alle mine trængsler, for i dig er min glæde, for du har bortvendt dine straffedomme fra mig på grund af din Søn.
12 Og nu sagde Alma til dem: Tror I de skrifter, der er blevet skrevet af dem, der levede fordum?
13 Se, hvis I gør det, da må I tro på, hvad Zenos sagde, for se, han sagde: Du har bortvendt dine straffedomme på grund af din Søn.
14 Se nu, mine brødre, jeg vil spørge, om I har læst skrifterne? Hvis I har, hvordan kan I så undlade at tro på Guds Søn?
15 For der står ikke skrevet, at Zenos alene talte om dette, men Zenok talte også om dette –
16 for se, han sagde: Du er vred, o Herre, på dette folk, fordi de ikke vil forstå din barmhjertighed, som du har skænket dem på grund af din Søn.
17 Og nu, mine brødre, ser I, at en anden fordums profet har vidnet om Guds Søn, og fordi folket ikke ville forstå hans ord, stenede de ham til døde.
18 Men se, det er ikke alt; disse er ikke de eneste, der har talt angående Guds Søn.
19 Se, han blev omtalt af Moses; ja, og se, der blev rejst et sindbillede i ørkenen, så hver den, der ville se på det, kunne leve. Og mange så og levede.
20 Men få forstod betydningen af dette, og dette på grund af hjertets hårdhed. Men der var mange, der var så forhærdede, at de ikke ville se, derfor omkom de. Se, grunden til, at de ikke ville se, er, at de ikke troede, at det kunne helbrede dem.
21 O, mine brødre, hvis I kunne blive helbredt ved blot at kaste blikket omkring, for at I kunne blive helbredt, ville I da ikke hurtigt se, eller ville I hellere forhærde hjertet i vantro og være lade, så I ikke kaster blikket omkring, så I omkommer?
22 Hvis så er, skal ve komme over jer; men hvis så ikke er, da kast blikket omkring, og begynd at tro på Guds Søn, at han vil komme for at forløse sit folk, og at han skal lide og dø for at sone for deres synder, og at han skal opstå igen fra de døde, hvilket skal tilvejebringe opstandelsen, så alle mennesker skal stå foran ham for at blive dømt efter deres gerninger på den yderste og dommens dag.
23 Og nu, mine brødre, ønsker jeg af jer, at I skal så dette ord i hjertet, og når det begynder at svulme, så plej det ved jeres tro. Og se, det bliver et træ, der vokser op i jer til evigtvarende liv. Og måtte Gud da tilstede jer, at jeres byrder må blive lette ved glæden over hans Søn. Og alt dette kan I gøre, hvis I vil. Amen.