Mormons Bog

1 Og nu udfærdiger jeg, Mormon, en optegnelse om det, som jeg har både set og hørt, og kalder den Mormons Bog.

2 Og omkring det tidspunkt, da Ammaron skjulte optegnelserne til Herren, kom han til mig (jeg var omkring ti år gammel, og jeg begyndte at blive undervist en del på den måde, hvorpå der undervises blandt mit folk), og Ammaron sagde til mig: Jeg fornemmer, at du er et alvorligt barn og er hurtig til at opfatte.

3 Derfor ønsker jeg, at du, når du bliver omkring fireogtyve år gammel, skal erindre det, som du har lagt mærke til angående dette folk, og, når du når den alder, drage til landet Antum, til en høj, som skal kaldes Shim; og dér har jeg henlagt til Herren alle de hellige indgraveringer angående dette folk.

4 Og se, du skal tage Nefis plader med dig, og resten skal du efterlade på det sted, hvor de er; og du skal på Nefis plader indgravere alt det, som du har lagt mærke til angående dette folk.

5 Og jeg, Mormon, der er efterkommer af Nefi (og min fars navn var Mormon), jeg erindrede det, som Ammaron havde befalet mig.

6 Og det skete, at jeg, da jeg var elleve år gammel, af min far blev ført til landet mod syd, ja, helt til Zarahemlas land.

7 Hele landets overflade var blevet dækket af bygninger, og folket var næsten lige så talrigt, som var de havets sand.

8 Og det skete i dette år, at der opstod en krig mellem nefitterne, som bestod af nefitterne og jakobitterne og josefitterne og zoramitterne; og denne krig var mellem nefitterne og lamanitterne og lemuelitterne og ismaelitterne.

9 Se, lamanitterne og lemuelitterne og ismaelitterne blev kaldt lamanitter, og de to parter var nefitter og lamanitter.

10 Og det skete, at krigen mellem dem begyndte langs grænserne til Zarahemla ved Sidons vande.

11 Og det skete, at nefitterne havde samlet et stort antal mænd, ja, flere end et antal på tredive tusinde. Og det skete, at de i det selv samme år udkæmpede et antal slag, i hvilke nefitterne slog lamanitterne og slog mange af dem ihjel.

12 Og det skete, at lamanitterne trak sig tilbage fra deres forehavende, og der blev sluttet fred i landet; og freden varede ved i et tidsrum af omkring fire år, så der ikke fandt nogen blodsudgydelse sted.

13 Men ugudeligheden var udbredt over hele landets overflade i en sådan grad, at Herren tog sine elskede disciple bort, og udvirkelsen af mirakler og helbredelse hørte op på grund af folkets ugudelighed.

14 Og der var ingen gaver fra Herren, og Helligånden kom ikke over nogen på grund af deres ugudelighed og vantro.

15 Og jeg, der var femten år gammel og havde et noget alvorligt sind, jeg blev derfor besøgt af Herren og smagte og kendte til Jesu godhed.

16 Og jeg forsøgte at prædike for dette folk, men min mund blev lukket, og det blev mig forbudt, at jeg skulle prædike for dem; for se, de havde bevidst sat sig op imod deres Gud; og de elskede disciple blev taget bort fra landet på grund af deres ugudelighed.

17 Men jeg forblev blandt dem, men det blev mig forbudt at prædike for dem på grund af deres hjertes hårdhed, og på grund af deres hjertes hårdhed blev landet forbandet for dem.

18 Og disse gadiantonrøvere, som var blandt lamanitterne, oversvømmede landet, således at indbyggerne begyndte at skjule deres skatte i jorden; og de blev glatte, fordi Herren havde forbandet landet, så de ikke kunne holde på dem eller finde dem igen.

19 Og det skete, at der fandtes trolddom og hekseri og magi, og den Ondes kraft blev udøvet på hele landets overflade til opfyldelse af alle Abinadis og også lamanitten Samuels ord.