1 Og nu sagde Abinadi til dem: Jeg ønsker, at I skal forstå, at Gud selv skal komme ned blandt menneskenes børn og skal forløse sit folk.

2 Og fordi han bor i kødet, skal han kaldes Guds Søn, og da han har underkastet kødet Faderens vilje, er han Faderen og Sønnen –

3 Faderen, fordi han blev undfanget ved Guds kraft; og Sønnen på grund af kødet; således bliver han Faderen og Sønnen –

4 og de er én Gud, ja, selve himlens og jordens evige Fader.

5 Og således, ved at kødet bliver underkastet Ånden – eller Sønnen Faderen, da de er én Gud – lider han fristelse og giver ikke efter for fristelsen, men lader sig spotte og piske og støde ud og vrage af sit folk.

6 Og efter alt dette, efter at have udført mange mægtige mirakler blandt menneskenes børn, skal han blive ført, ja, sådan som Esajas sagde, som et får, der hos fåreklipperen er stumt, således åbnede han ikke sin mund.

7 Ja, således skal han blive ført, korsfæstet og slået ihjel, ved at kødet bliver underkastet selve døden, og Sønnens vilje bliver opslugt i Faderens vilje.

8 Og således bryder Gud dødens bånd, idet han har vundet sejr over døden, og giver Sønnen magt til at gå i forbøn for menneskenes børn –

9 idet han er steget op til himlen, har et indre af barmhjertighed, er fyldt af medfølelse med menneskenes børn, står mellem dem og retfærdighed, idet han har brudt dødens bånd, påtaget sig deres syndighed og deres overtrædelser, forløst dem og tilfredsstillet retfærdighedens krav.

10 Og nu siger jeg til jer: Hvem skal tale om hans slægt? Se, jeg siger jer, at når hans sjæl er blevet bragt som et offer for synd, skal han se sine efterkommere. Og se, hvad siger I? Og hvem skal være hans efterkommere?

11 Se, jeg siger jer, at hver den, der har hørt profeternes ord, ja, alle de hellige profeter, som har profeteret om Herrens komme – jeg siger jer, at alle de, som har lyttet til deres ord og troet på, at Herren ville forløse sit folk og har set frem til den dag for at få forladelse for deres synder, jeg siger jer, at disse er hans efterkommere, eller de er arvingerne til Guds rige.

12 For disse er dem, hvis synder han har båret; disse er dem, for hvem han er død for at forløse dem fra deres overtrædelser. Og se, er de ikke hans efterkommere?

13 Jo, og er profeterne det ikke, hver og en, der har åbnet sin mund for at profetere, som ikke er faldet i overtrædelse, jeg mener alle de hellige profeter, lige siden verden begyndte? Jeg siger jer, at de er hans efterkommere.

14 Og disse er dem, der har forkyndt fred, som har bragt gode tidender om godt, som har forkyndt frelse og sagt til Zion: Din Gud regerer.

15 Og o, hvor herlige på bjergene var ikke deres fødder!

16 Og videre, hvor herlige på bjergene er ikke fødderne af dem, der endnu forkynder fred!

17 Og videre, hvor herlige på bjergene er ikke fødderne af dem, der herefter skal forkynde fred, ja, fra denne tid og for evigt!

18 Og se, jeg siger jer, at dette er ikke alt. For, o, hvor herlige på bjergene er ikke fødderne af ham, der bringer gode tidender, og som er stifteren af fred; ja, Herren selv, som har forløst sit folk, ja, han, som har skænket sit folk frelse;

19 for var det ikke for den forløsning, som han har tilvejebragt for sit folk, og som var beredt fra verdens grundlæggelse, jeg siger jer, var det ikke for dette, måtte hele menneskeslægten være fortabt.

20 Men se, dødens bånd skal blive brudt, og Sønnen regerer og har magt over de døde; derfor tilvejebringer han de dødes opstandelse.

21 Og der finder en opstandelse sted, nemlig en første opstandelse; ja, nemlig en opstandelse af dem, som har været, og som er, og som skal være, lige til Kristus – for således skal han kaldes – opstår.

22 Og se, alle profeterne og alle dem, der har troet på deres ord, eller alle dem, der har holdt Guds befalinger, skal komme frem i den første opstandelse; derfor udgør de den første opstandelse.

23 De bliver oprejst for at bo hos Gud, som har forløst dem; således får de evigt liv ved Kristus, som har brudt dødens bånd.

24 Og disse er dem, der har del i den første opstandelse; og disse er dem, der døde i uvidenhed, før Kristus kom, idet de ikke fik frelse forkyndt for sig. Og således tilvejebringer Herren genløsningen af disse; og de har en del i den første opstandelse eller har evigt liv, idet de er forløst af Herren.

25 Og små børn har også evigt liv.

26 Men se, og frygt, og skælv for Gud, for I bør skælve; for Herren forløser ingen sådanne, som sætter sig op imod ham og dør i deres synder, ja, alle de, der har været fortabt i deres synder, lige siden verden begyndte, som forsætligt har sat sig op imod Gud, og som har kendt Guds befalinger og ikke villet holde dem, disse er dem, der ingen del har i den første opstandelse.

27 Bør I derfor ikke skælve? For frelse bliver ikke sådanne til del; for Herren har ikke forløst sådanne; ja, ej heller kan Herren forløse sådanne; for han kan ikke modsige sig selv, for han kan ikke afslå retfærdigheden, når den har sit krav.

28 Og se, jeg siger jer, at den tid skal komme, da Herrens frelse skal blive forkyndt for alle folkeslag, stammer, tungemål og folk.

29 Ja, Herre, dine vægtere skal opløfte deres røst; med forenet røst skal de synge; for de skal med egne øjne se, når Herren genrejser Zion.

30 Bryd ud i jubel, syng sammen, I Jerusalems øde steder; for Herren har trøstet sit folk, han har forløst Jerusalem.

31 Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkeslagene, og alle jordens ender skal se vor Guds frelse.