1 Kristi kirkes tilblivelse i disse sidste dage, hvilket er et tusinde otte hundrede og tredive år efter vor Herre og frelsers, Jesu Kristi, komme i kødet, hvor den blev behørigt organiseret og oprettet i henhold til vort lands love efter Guds vilje og befalinger i den fjerde måned og på den sjette dag i den måned, der kaldes april –

2 hvilke befalinger blev givet til Joseph Smith jun., der blev kaldet af Gud og ordineret til Jesu Kristi apostel, til at være den første ældste i denne kirke;

3 og til Oliver Cowdery, som også blev kaldet af Gud til Jesu Kristi apostel, til at være den anden ældste i denne kirke og ordineret under hans hånd;

4 og dette i overensstemmelse med vor Herre og frelsers, Jesu Kristi, nåde; ham være al ære, både nu og for evigt. Amen.

5 Efter at det i sandhed var blevet tilkendegivet for denne første ældste, at han havde fået forladelse for sine synder, blev han atter viklet ind i verdens forfængeligheder,

6 men efter at have omvendt sig og ydmyget sig oprigtigt ved tro betjente Gud ham ved en hellig engel, hvis ansigt var som lynet, og hvis klæder var rene og mere hvide end noget andet hvidt;

7 og gav ham befalinger, som inspirerede ham;

8 og gav ham ved de midler, som forud var blevet beredt, kraft fra det høje til at oversætte Mormons Bog,

9 som indeholder en optegnelse om et faldent folk og fylden af Jesu Kristi evangelium til ikke-jøderne og ligeledes til jøderne,

10 og som blev givet ved inspiration og er blevet bekræftet for andre ved englebetjening og er blevet bragt frem for verden af dem –

11 hvilket beviser for verden, at de hellige skrifter er sande, og at Gud inspirerer mennesker og kalder dem til sit hellige værk i denne tid og slægt såvel som i fordums slægter;

12 og derved viser, at han er den samme Gud i går, i dag og for evigt. Amen.

13 Eftersom verden har fået så store vidnesbyrd, skal den derfor dømmes ved dem, ja, så mange som herefter skal komme til kundskab om dette værk.

14 Og de, der modtager det i tro og øver retfærdighed, skal få en krone af evigt liv;

15 men for dem, der forhærder hjertet i vantro og forkaster det, skal dette vende sig til deres egen fordømmelse –

16 for Gud Herren har talt det; og vi, kirkens ældster, har hørt og aflægger vidnesbyrd om ordene fra den herlige Majestæt i det høje, ham være ære for evigt og altid. Amen.

17 Ud fra dette ved vi, at der er en Gud i himlen, som er uendelig og evig, fra evighed til evighed den samme uforanderlige Gud, han, der formede himlen og jorden og alt, hvad der er i dem;

18 og at han skabte mennesket, mand og kvinde, efter sit eget billede og i sin egen lighed skabte han dem;

19 og gav dem befalinger om, at de skulle elske og tjene ham, den eneste levende og sande Gud, og at han skulle være det eneste væsen, som de skulle tilbede.

20 Men ved overtrædelsen af disse hellige love blev mennesket sanseligt og djævelsk og blev et faldent menneske.

21 Derfor gav Gud den Almægtige sin enbårne Søn, sådan som der står skrevet i de skrifter, der er blevet givet om ham.

22 Han led fristelser, men han gav ikke efter for dem.

23 Han blev korsfæstet, døde og opstod igen den tredje dag

24 og steg op til himlen for at sætte sig ved Faderens højre hånd og for at regere med almægtig kraft efter Faderens vilje

25 for at så mange, som ville tro og blive døbt i hans hellige navn og holde ud i tro til enden, skulle blive frelst –

26 ikke alene de, som troede, efter at han var kommet i tidens midte, i kødet, men også alle de fra begyndelsen, nemlig så mange som var til, før han kom, og som troede på ordene fra de hellige profeter, der talte, som de blev inspireret til ved Helligåndsgaven, de som i sandhed vidnede om ham i alt, skulle få evigt liv,

27 såvel som de, der skulle komme derefter, og som ville tro på Guds gaver og kald ved Helligånden, som vidner om Faderen og om Sønnen,

28 hvilken Fader, Søn og Helligånd er én Gud, uendelig og evig, uden ende. Amen.

29 Og vi ved, at alle mennesker må omvende sig og tro på Jesu Kristi navn og tilbede Faderen i hans navn og holde ud i tro på hans navn til enden, ellers kan de ikke blive frelst i Guds rige.

30 Og vi ved, at retfærdiggørelse ved vor Herre og frelsers Jesu Kristi nåde er retfærdig og sand;

31 og vi ved også, at helliggørelse ved vor Herre og frelsers Jesu Kristi nåde er retfærdig og sand for alle dem, der elsker og tjener Gud af al deres kraft, sind og styrke.

32 Men der er mulighed for, at mennesket kan falde fra nåden og fjerne sig fra den levende Gud;

33 lad derfor kirken tage sig i agt og altid bede, så de ikke falder i fristelse;

34 ja, og lad endog dem, der er helliggjorte, også tage sig i agt.

35 Og vi ved, at dette er sandt og i overensstemmelse med Johannes’ åbenbaringer, idet vi hverken føjer noget til eller trækker noget fra profetien i hans bog, de hellige skrifter, eller Guds åbenbaringer, som herefter skal gives ved Helligåndens gave og kraft, Guds røst eller englebetjening.

36 Og Gud Herren har talt det; og hans hellige navn være ære, magt og herlighed, både nu og altid. Amen.

37 Og videre, som befaling til kirken angående dåbsmåden: Alle de, som ydmyger sig over for Gud og ønsker at blive døbt og træder frem med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd og vidner for kirken, at de oprigtigt har omvendt sig fra alle deres synder og er villige til at påtage sig Jesu Kristi navn, idet de er fast besluttede på at tjene ham til enden, og som ved deres gerninger virkelig viser, at de har modtaget af Kristi Ånd til deres synders forladelse, skal optages i hans kirke ved dåb.

38 Pligterne for ældsterne, præsterne, lærerne, diakonerne og medlemmerne af Kristi kirke: En apostel er en ældste, og det er hans kald at døbe

39 og at ordinere andre ældster, præster, lærere og diakoner

40 og at velsigne brødet og vinen – sindbillederne på Kristi legeme og blod –

41 og at bekræfte dem, som bliver døbt ind i kirken, ved håndspålæggelse for dåben med ild og Helligånden i henhold til skrifterne

42 og at undervise, forklare, formane, døbe og våge over kirken

43 og at bekræfte kirken ved håndspålæggelse og ved at give Helligånden

44 og at lede alle møder.

45 Ældsterne skal lede møderne, sådan som de bliver ledet af Helligånden, i henhold til Guds befalinger og åbenbaringer.

46 Præstens pligt er at prædike, undervise, forklare, formane og døbe og velsigne nadveren

47 og besøge hvert medlems hjem og formane dem til at bede lydeligt og i løndom og at varetage alle familiemæssige pligter.

48 Og han kan også ordinere andre til præst, lærer og diakon.

49 Og han skal lede møderne, når der ingen ældste er til stede;

50 men når der er en ældste til stede, skal han kun prædike, undervise, forklare, formane og døbe

51 og besøge hvert medlems hjem, idet han formaner dem til at bede lydeligt og i løndom og at varetage alle familiemæssige pligter.

52 I alle disse pligter skal præsten bistå ældsten, når situationen kræver det.

53 Lærerens pligt er altid at våge over kirken og at være hos dem og styrke dem

54 og at se til, at der ikke er nogen ugudelighed i kirken, ej heller indbyrdes nag, ej heller løgn, bagtalelse eller ond tale,

55 og påse, at kirken ofte mødes, og påse, at alle medlemmer gør deres pligt.

56 Og han skal lede møderne i ældstens eller præstens fravær –

57 og skal altid bistås af diakonerne i alle sine pligter i kirken, når situationen kræver det.

58 Men hverken lærere eller diakoner har myndighed til at døbe, velsigne nadveren eller give håndspålæggelse;

59 de skal dog advare, forklare, formane og undervise og opfordre alle til at komme til Kristus.

60 Enhver ældste, præst, lærer eller diakon skal ordineres i overensstemmelse med Guds gaver og kald til ham, og han skal ordineres ved Helligåndens kraft, som er i den, der ordinerer ham.

61 De forskellige ældster, som udgør denne, Kristi kirke, skal mødes til konference en gang hver tredje måned eller fra tid til anden, sådan som førnævnte konferencer bestemmer eller fastsætter det;

62 og førnævnte konferencer skal tage sig af et hvilket som helst af kirkens anliggender, som det er nødvendigt at tage sig af på det tidspunkt.

63 Ældsterne skal modtage deres kaldsbrev fra andre ældster ved afstemning i den menighed, som de tilhører, eller fra konferencerne.

64 Enhver præst, lærer eller diakon, som bliver ordineret af en præst, kan på det tidspunkt få en attest af ham, og denne attest berettiger ham, når den fremvises for en ældste, til et kaldsbrev, der bemyndiger ham til at udføre pligterne i sit kald, eller også kan han få det fra en konference.

65 Ingen må ordineres til noget embede i denne kirke, hvor der er en behørigt organiseret gren af denne, uden den pågældende menigheds afstemning;

66 men de præsiderende ældster, omrejsende biskopper, højrådsmedlemmer, højpræster og ældster kan få det privilegium at ordinere, hvor der ikke er nogen gren af kirken, så en afstemning kan foretages.

67 Enhver præsident for det høje præstedømme (eller præsiderende ældste), biskop, højrådsmedlem og højpræst skal ordineres efter anvisning fra et højråd eller en generalkonference.

68 Medlemmernes pligt efter at de er blevet optaget ved dåb: Ældsterne eller præsterne skal have tilstrækkelig tid til at forklare dem alt angående Kristi kirke, så de forstår det, førend de nyder nadveren og bliver bekræftet ved håndspålæggelse af ældsterne, således at alt kan foregå i orden.

69 Og medlemmerne skal ved gudelig vandel og tale vise over for kirken og ligeså over for ældsterne, at de er værdige til det, så der kan være gerninger og tro, der er i overensstemmelse med de hellige skrifter – idet de vandrer i hellighed over for Herren.

70 Hvert medlem af Kristi kirke, som har børn, skal i kirkens påsyn bringe dem til ældsterne, som skal lægge deres hænder på dem i Jesu Kristi navn og velsigne dem i hans navn.

71 Ingen kan blive optaget i Kristi kirke, medmindre han har nået den alder, hvor han er ansvarlig i Guds øjne og er i stand til at omvende sig.

72 Dåben skal forrettes på følgende måde for alle, der omvender sig:

73 Den, der er kaldet af Gud og har myndighed fra Jesus Kristus til at døbe, skal træde ned i vandet sammen med den, der har fremstillet sig til dåb, og skal sige, idet han kalder vedkommende ved navn: Bemyndiget af Jesus Kristus døber jeg dig i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn. Amen.

74 Derefter skal han nedsænke vedkommende under vandet og igen komme op af vandet.

75 Det er nødvendigt, at kirken ofte mødes for at nyde brød og vin til erindring om Herren Jesus;

76 og ældsten eller præsten skal velsigne det; og på denne måde skal han velsigne det: Han skal knæle sammen med kirken og påkalde Faderen i højtidelig bøn, idet han siger:

77 O Gud, du evige Fader, vi beder dig i din Søns, Jesu Kristi, navn velsigne og hellige dette brød for alle de sjæle, som nyder deraf, så de må spise til erindring om din Søns legeme og vidne for dig, o Gud, du evige Fader, at de er villige til at påtage sig din Søns navn og altid erindre ham og holde hans befalinger, som han har givet dem, så de altid må have hans Ånd hos sig. Amen.

78 Måden hvorpå vinen velsignes: Han skal også tage bægeret og sige:

79 O Gud, du evige Fader, vi beder dig i din Søns, Jesu Kristi, navn velsigne og hellige denne vin for alle de sjæle, som drikker deraf, så de må gøre det til erindring om din Søns blod, der blev udgydt for dem, så de må vidne for dig, o Gud, du evige Fader, at de altid erindrer ham, så de må have hans Ånd hos sig. Amen.

80 Ethvert medlem af Kristi kirke, som overtræder eller bliver grebet i noget, der er forkert, skal behandles, som skrifterne foreskriver.

81 Det påhviler de forskellige menigheder, som udgør Kristi kirke, at sende en eller flere af deres lærere til at overvære de forskellige konferencer, der bliver afholdt af kirkens ældster,

82 med en optegnelse over navnene på de forskellige medlemmer, som har sluttet sig til kirken siden sidste konference, eller også lade en præst overbringe den, således at en ajourført optegnelse over alle navnene på hele kirken kan blive ført i en bog af en af de ældster, som de andre ældster udpeger fra tid til anden;

83 og på samme måde, om nogen er blevet udelukket af kirken, således at deres navne kan blive slettet af kirkens hovedregister over navne.

84 Alle medlemmer, som flytter fra den menighed, som de tilhører, kan, hvis de flytter til en menighed, hvor de ikke er kendt, medbringe et brev, der attesterer, at de er gode medlemmer og er værdige, hvilken attest kan underskrives af en hvilken som helst ældste eller præst, hvis det medlem, der skal have brevet, personligt kender ældsten eller præsten, eller det kan underskrives af menighedens lærere eller diakoner.