Indledning

Lære og Pagter er en samling af guddommelige åbenbaringer og inspirerede erklæringer, givet med det formål at oprette og styre Guds rige på jorden i de sidste dage. Skønt de fleste af afsnittene er stilet til medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er budskaberne, advarslerne og formaningerne til gavn for hele menneskeheden og indeholder en opfordring til alle mennesker overalt til at høre Herren Jesu Kristi røst, som den lyder til dem for deres timelige velbefindende og deres evigtvarende frelses skyld.

De fleste af åbenbaringerne i denne samling blev modtaget gennem Joseph Smith jun., den første profet og præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Andre blev givet gennem nogle af hans efterfølgere i præsidentskabet (se indledningen til L&P 135, 136 og 138 samt Officiel erklæring 1 og 2).

Bogen Lære og Pagter er et af kirkens standardværker sammen med Bibelen, Mormons Bog og Den Kostelige Perle. Lære og Pagter er imidlertid enestående, fordi den ikke er en oversættelse af et gammelt dokument, men er af nutidig oprindelse og blev givet af Gud gennem hans udvalgte profeter med det formål at genoprette hans hellige værk og grundfæste Guds rige på jorden i disse dage. I åbenbaringerne hører man Herren Jesu Kristi blide, men bestemte røst, som på ny lyder i tidernes fyldes uddeling, og det værk, der bliver påbegyndt heri, tjener som forberedelse til hans andet komme som opfyldelse af og i overensstemmelse med ordene fra alle de hellige profeter, siden verden begyndte.

Joseph Smith jun. blev født den 23. december 1805 i Sharon, Windsor County, Vermont. Tidligt i sit liv flyttede han sammen med sin familie til det, der nu er Manchester i det vestlige New York. Det var, mens han boede der i foråret 1820, da han var fjorten år gammel, at han modtog sit første syn, hvori han blev besøgt personligt af Gud, den evige Fader, og hans Søn Jesus Kristus. I dette syn fik han at vide, at Jesu Kristi sande kirke, som var blevet oprettet på Det Nye Testamentes tid, og som havde forrettet evangeliets fylde, ikke længere var på jorden. Andre guddommelige tilkendegivelser fulgte, hvori han blev undervist af mange engle, og det blev vist ham, at Gud havde et særligt værk for ham at udføre på jorden, og at Jesu Kristi Kirke gennem ham ville blive genoprettet til jorden.

Efter nogen tid blev Joseph Smith ved guddommelig hjælp sat i stand til at oversætte og udgive Mormons Bog. I mellemtiden blev han og Oliver Cowdery ordineret til det aronske præstedømme af Johannes Døber i maj 1829 (se L&P 13), og snart derefter blev de også ordineret til det melkisedekske præstedømme af de fordums apostle Peter, Jakob og Johannes (se L&P 27:12). Andre ordinationer fulgte, gennem hvilke præstedømmenøgler blev overdraget af Moses, profeten Elias, Elias og mange andre fordums profeter (se L&P 110; 128:18, 21). Disse ordinationer var i virkeligheden en gengivelse af guddommelig myndighed til mennesket på jorden. Den 6. april 1830 organiserede profeten Joseph Smith kirken efter anvisning fra himlen, og således virker Jesu Kristi sande kirke atter som en organisation blandt menneskene med myndighed til at undervise i evangeliet og forrette frelsens ordinancer. (Se L&P 20 samt Den Kostelige Perle, Joseph Smith – Historie 1).

Disse hellige åbenbaringer blev modtaget som svar på bønner, når behovet opstod, og blev foranlediget af virkelige situationer, der involverede virkelige mennesker. Profeten og hans medarbejdere søgte guddommelig vejledning, og disse åbenbaringer bekræfter, at de modtog den. I åbenbaringerne ser man Jesu Kristi evangelium blive gengivet og udfoldet og tidernes fyldes uddeling blive indledt. Af disse åbenbaringer fremgår det også, hvordan kirken flyttede mod vest fra New York og Pennsylvania til Ohio, til Missouri, til Illinois og endelig til Great Basin i det vestlige USA, samt hvilke vældige anstrengelser de hellige udviste i bestræbelserne på at opbygge Zion på jorden i vor tid.

Adskillige af de tidlige afsnit angår spørgsmål i forbindelse med oversættelsen og udgivelsen af Mormons Bog (se afsnittene 3, 5, 10, 17 og 19). Nogle af de senere afsnit afspejler profeten Joseph Smiths arbejde med at foretage en inspireret oversættelse af Bibelen, under hvilket arbejde mange af de store doktrinære afsnit blev modtaget (se for eksempel afsnittene 37, 45, 73, 76, 77, 86, 91 og 132, der alle har en eller anden direkte forbindelse til oversættelsen af Bibelen).

I åbenbaringerne bliver evangeliets lærdomme fremlagt med forklaringer på så grundlæggende spørgsmål som Guddommens beskaffenhed, menneskets oprindelse, Satans virkelighed, formålet med livet på jorden, nødvendigheden af lydighed, behovet for omvendelse, den hellige Ånds virke, de ordinancer og handlinger, der vedrører frelse, jordens skæbne, menneskehedens fremtidige tilstande efter opstandelsen og dommen samt ægteskabets og familiens evige beskaffenhed. Ligeledes bliver den gradvise udvikling af kirkens administrative struktur vist med kaldelsen af biskopper, Det Første Præsidentskab, De Tolvs Råd og De Halvfjerds samt oprettelsen af andre præsiderende embeder og kvorummer. Endelig gør det vidnesbyrd, der bliver givet om Jesus Kristus – hans guddommelighed, hans storhed, hans fuldkommenhed, hans kærlighed og hans forløsende kraft – denne bog meget værdifuld for menneskeslægten og »af samme værdi for kirken som alle jordens rigdomme« (se indledningen til L&P 70).

Åbenbaringerne blev oprindeligt nedskrevet af Joseph Smiths skrivere, og kirkens medlemmer delte med begejstring håndskrevne kopier med hinanden. For at tilvejebringe en mere permanent optegnelse, begyndte skriverne snart at indføre disse åbenbaringer i hovedbøger, som kirkens ledere brugte i deres forberedelse af åbenbaringerne til trykning. Joseph og de tidlige hellige så på åbenbaringerne, som de så på kirken: levende, dynamisk og genstand for forfinelse gennem yderlig åbenbaring. De erkendte også, at der sandsynligvis var sket utilsigtede fejl under processen med at kopiere åbenbaringerne og gøre dem klar til offentliggørelse. Således bad en kirkekonference i 1831 Joseph Smith om at »rette de fejl eller misforståelser, som han måtte finde gennem Helligånden.«

Efter at åbenbaringerne var blevet gennemgået og rettet begyndte kirkemedlemmer i Missouri at trykke en bog med titlen A Book of Commandments for the Government of the Church of Christ (En bog med befalinger om ledelsen af Kristi kirke), der indeholdt mange af profetens tidlige åbenbaringer. Dette første forsøg på at udgive åbenbaringerne sluttede imidlertid, da en pøbelhob ødelagde de helliges trykkeri i Jackson County den 20. juli 1833.

Efter at have hørt om ødelæggelsen af trykkeriet i Missouri, begyndte Joseph Smith og andre kirkeledere at gøre forberedelser til at udgive åbenbaringerne i Kirtland, Ohio. For igen at rette fejl, tydeliggøre formuleringer og tage højde for udviklingen i kirkens lærdomme og organisation, førte Joseph Smith tilsyn med redigeringen af teksten i nogle åbenbaringer, for at gøre dem klar til at blive udgivet i 1835 som Doctrine and Covenants of the Church of the Latter Day Saints. (Lære og Pagter for de Sidste Dages Helliges Kirke). Joseph Smith godkendte en anden udgave af Lære og Pagter, der blev udgivet blot måneder efter profetens martyrdød i 1844.

De tidlige sidste dages hellige satte stor pris på åbenbaringerne og så dem som budskaber fra Gud. Ved en lejlighed i slutningen af 1831 afgav adskillige af kirkens ældster højtideligt vidnesbyrd om, at Herren havde tilkendegivet for dem i deres sjæl, at åbenbaringerne var sande. Dette vidnesbyrd blev offentliggjort i 1835 udgaven af Lære og Pagter som de tolv apostles skrevne vidnesbyrd.

De tolv apostles
vidnesbyrd om sandheden
af bogen Lære og Pagter

Vidnesbyrdet fra vidnerne om bogen med Herrens befalinger, hvilke befalinger han gav sin kirke gennem Joseph Smith jun., der var udpeget ved kirkens stemme til dette formål:

Vi aflægger derfor gerne vidnesbyrd for hele menneskehedens verden, for hver eneste skabning på jordens overflade, om, at Herren gennem Helligånden, som er blevet udgydt over os, har bevidnet for vor sjæl, at disse befalinger blev givet ved Guds inspiration og er gavnlige for alle mennesker og virkelig er sande.

Vi giver dette vidnesbyrd til verden med Herren som vor hjælper, og det er ved Gud Faderens og hans Søns, Jesu Kristi, nåde, at vi er blevet forundt at have det privilegium at aflægge dette vidnesbyrd for verden, hvad vi glæder os overordentlig ved, idet vi stedse beder Herren om, at menneskenes børn må få gavn deraf.

Navnene på de tolv var:

Thomas B. Marsh
David W. Patten
Brigham Young
Heber C. Kimball
Orson Hyde
William E. McLellin
Parley P. Pratt
Luke S. Johnson
William Smith
Orson Pratt
John F. Boynton
Lyman E. Johnson

I efterfølgende udgaver af Lære og Pagter er der blevet tilføjet yderligere åbenbaringer eller andet nedskrevet materiale, som modtaget og som antaget af kirkens kompetente forsamlinger eller konferencer. I 1876 udgaven, der blev forberedt af ældste Orson Pratt under tilsyn af Brigham Young, blev åbenbaringerne arrangeret kronologisk og forsynet med nye indledninger med historiske introduktioner.

Fra og med udgaven fra 1835 blev der også medtaget en serie på syv teologiske forelæsninger. Disse havde titlen Lectures on Faith (Forelæsninger om Troen). De var blevet udarbejdet til brug i Profeternes Skole i Kirtland, Ohio, fra 1834 til 1835. Skønt disse forelæsninger var nyttige, hvad angår lærdomme og undervisning, blev de fjernet i udgaven fra 1921 og har ikke siden været med, fordi de ikke blev givet eller fremlagt som åbenbaringer for hele kirken.

I den engelske udgave af Lære og Pagter fra 1981 blev tre dokumenter medtaget for første gang. Det er afsnit 137 og 138, der indeholder grundlæggende lærdomme om frelse for de døde samt Officiel erklæring 2, der gør det bekendt, at alle værdige mandlige medlemmer af kirken kan ordineres til præstedømmet uden hensyntagen til race eller hudfarve.

Hver ny udgave af Lære og Pagter har korrigeret tidligere fejl og har tilført ny information, især i den historiske del af indledningen til de enkelte afsnit. I denne udgave er der foretaget yderligere tilretninger af datoer og stednavne samt andre rettelser. Disse ændringer har til formål at bringe materialet i overensstemmelse med den mest præcise historiske viden. Noget andet, der er karakteristisk ved denne seneste udgave, er reviderede kort, der viser de væsentlige geografiske lokaliteter, hvor åbenbaringerne blev modtaget, samt forbedrede fotografier af kirkehistoriske steder, krydshenvisninger, indledninger til afsnit og emneopdelte sammendrag. Alt dette har til formål at hjælpe læserne til at forstå og finde glæde ved Herrens budskab, som det gives i Lære og Pagter. Oplysningerne i indledningen til de enkelte afsnit er taget fra kirkens samling af historiske manuskripter og fra den trykte History of the Church (Kirkens historie) – de to kilder betegnes i indledningerne tilsammen som Joseph Smiths historie – samt fra Joseph Smith Papers (Joseph Smiths arkivalier).