Studiehjælp
JSO, Første Korintherbrev 7


JSO, 1 Kor 7:1-2, 5, 26, 29-33, 38. Sml. 1 Kor 7:1-2, 5, 26, 29-38

Paulus belærer om at ægteskab er ønskværdigt. De, der er kaldede som missionærer vil imidlertid tjene Gud bedre, hvis de forbliver ugifte under deres tjenestegerning.

1 Se, angående det, hvorom I skrev til mig, idet I sagde: Det er godt for en mand ikke at røre en kvinde.

2 siger jeg: For at undgå utugt, lad da hver mand have sin egen hustru, og lad hver kvinde have sin egen mand.

5 Unddrag jer ikke hinanden, medmindre I er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til faste og bøn, og kom så sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer på grund af jeres manglende selvbeherskelse.

26 Jeg mener derfor, at det på grund af den nød, som vi nu er i, er godt for et menneske således at forblive ugift, så han kan gøre større gavn.

29 Men jeg taler til jer, som er kaldet til tjenestegerningen. For dette siger jeg, brødre: Den tid, der er tilbage, hvori I skal sendes ud for at tjene, er kun kort. Selv de, som har en hustru, skal være, som om de ikke havde nogen, for I er kaldet og udvalgt til at udføre Herrens værk.

30 Og det skal være for dem, der græder, som om de ikke græd, og for dem, der glæder sig, som om de ikke glædede sig, og for dem, der køber, som om de ingenting havde,

31 og for dem, der gør brug af verden, som om de ikke gjorde brug af den, for denne verden, som den er, går til grunde.

32 Men jeg vil gerne have, brødre, at I højner jeres kaldelse. Jeg ser gerne, at I er fri for bekymringer. For den, som er ugift, bekymrer sig om det, der hører Herren til, om hvordan han kan være Herren til behag, derfor sejrer han.

33 Men den, som er gift, bekymrer sig om det, der hører verden til, om hvordan han kan være sin hustru til behag, derfor er der en forskel, for han er hæmmet.

38 Så altså, den, der gifter sig, handler rigtigt, men den, der ikke gifter sig handler bedre.