Studiehjælp
JSO, Jakobsbrevet 2


JSO, Jak 2:1. Sml. Jak 2:1

Medlemmer bør ikke agte den ene højere end den anden.

1 Mine brødre, I kan ikke have tro på vor Herre Jesus Kristus, herlighedens Herre, og så gøre forskel folk.

JSO, Jak 2:14-21. Sml. Jak 2:14-22

Tro uden gerninger er død og kan ikke frelse.

14 Til hvilken nytte er det, mine brødre, for et menneske at sige, at han har tro og ikke har gerninger? Kan tro frelse ham?

15 Ja, et menneske kan sige: Jeg vil vise dig, at jeg har tro uden gerninger, men jeg siger: Vis mig din tro uden gerninger, så vil jeg vise dig min tro gennem mine gerninger.

16 For hvis en broder eller søster er nøgen og nødlidende og en af jer siger: »Gå bort i fred, klæd jer varmt og spis godt«, selv om han ikke giver dem det, der er nødvendigt for legemet, til hvilken nytte er jeres tro for dem?

17 Sådan er også troen i sig selv, hvis den ikke har gerninger, død.

18 Vil du derfor vide, o tåbelige menneske, at tro uden gerninger er død, og ikke kan frelse dig?

19 Du tror, at der er én gud, og deri gør du ret. Det tror djævlene også og skælver, du har gjort dig selv som dem, uden at være retfærdiggjort.

20 Blev vor fader Abraham ikke retfærdiggjort af gerninger, da han ofrede sin søn Isak på alteret?

21 Ser du, hvordan gerninger blev udøvet ved hans tro, og hvordan tro gennem gerninger blev fuldkommengjort?