1 Tåben har sagt i sit hjerte: Der er ingen, der har set Gud. Derfor, fordi han ikke viser sig for os, er der ingen Gud. Se, de er fordærvede, de har gjort vederstyggelige gerninger, og ingen af dem gør godt.

2 For Herren så ned fra himlen på menneskenes børn og sagde ved sin røst til sin tjener: Søg du blandt menneskenes børn for at se, om der er nogen, der forstår Gud. Og han åbnede sin mund over for Herren og sagde: Se alle disse, som siger, de er dine.

3 Herren svarede og sagde: De er alle kommet på afveje, de er alle sammen blevet tilsølede, du kan ikke se en eneste af dem, som gør godt, nej, ikke én.

4 Alle dem, de har som lærere, øver gudløshed, og der er ingen kundskab i dem. De er dem, som æder mit folk op. De æder brød og påkalder ikke Herren.

5 De frygter såre, for Gud bor blandt de retfærdiges slægt. Han er de fattiges rådgiver, for de skammer sig over de ugudelige og søger deres tilflugt hos Herren.

6 De skammer sig over den fattiges rådgiver, fordi Herren er hans tilflugt.

7 Åh, gid Zion blev grundfæstet fra himlen, Israels frelse. O Herre, hvornår grundfæster du Zion? Når Herren fører sit folk ud af fangenskab, skal Jakob fryde sig, Israel skal blive glad.