2020
Hvorfor vor himmelske Fader ønskede, at jeg fik en uddannelse
Juli 2020


Unge voksne

Hvorfor vor himmelske Fader ønskede, at jeg fik en uddannelse

Hvad jeres retfærdige ønsker end er, vil vor himmelske Fader åbne en vej for, at I kan få dem opfyldt.

Gloria Cornelio

Siden jeg var lille, har jeg altid ønsker at gøre min himmelske Fader og min nuværende og fremtidige familie stolt. Jeg ønskede at få al den uddannelse, jeg kunne for at forbedre mig og mit liv.

I mit land, Peru, er gode uddannelser meget dyre og i visse områder helt uopnåelige. Min familie havde heller ikke alle midlerne til at støtte min uddannelse. Men mine forældre lærte mig, at hårdt arbejde, flid og at bede vor himmelske Fader om hjælp kan hjælpe med at få vores retfærdige ønsker til at gå i opfyldelse. Og jeg planlagde at arbejde hårdt.

I grundskolen og high school var jeg flittig med mine lektier og var i stand til at blive bedre hvert år. Efter high school blev jeg optaget på det højst rangerende universitet i Peru og fik et godt legat. Mens jeg var der, arbejdede jeg i flere organisationer, deriblandt som praktikant i en global organisation, og fik muligheder, der førte til mange forskellige projekter.

I den praktiktid følte jeg, at det ville være en god mulighed for mig at få en uddannelse i engelsk. Derfor besluttede jeg mig for at søge overførsel til BYU-Idaho. Det føltes skrækindjagende, men jeg vidste, at vor himmelske Fader ville hjælpe mig med at nå det mål – jeg var bare nødt til at stole på ham og gøre min del.

Ændrede planer

Jeg var ret opsat på at tage på BYU-Idaho, men under ansøgningsprocessen, følte jeg en stærk tilskyndelse til, at jeg skulle tage på mission inden. Så jeg fulgte vor himmelske Faders vilje og blev kaldet til at tjene i Trujillo i Peru. Da jeg vendte hjem, planlagde jeg at tage tilbage på universitetet i Peru, for jeg følte, at jeg hurtigt kunne tage en eksamen der. Men jeg fandt ud af, at mit legat der var blevet tilbagetrukket, fordi jeg havde været væk mere end et år for at tjene på mission.

Jeg følte mig fortvivlet og fortabt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg havde følt mig tilskyndet til at tage på mission, når det betød, at jeg mistede min mulighed for at få en universitetseksamen.

Men en dag kom jeg i tanke om, at min missionspræsident fortalte os om BYU-Pathway Worldwide. Han havde opfordret os til at forbedre vores engelske og forfølge den mulighed, når vi kom hjem, og det gjorde jeg.

graduates

Min rejse med BYU-Pathway Worldwide

Jeg vidste, at det ikke var en tilfældighed, at min missionspræsident fortalte mig om BYU-Pathway Worldwide. Da jeg begyndte på Pathway programmet, krævede det, at jeg måtte rejse næsten tre timer hver uge for at mødes med min gruppe. Jeg ofrede en del, men jeg vidste, at det både var vigtigt for mig og Herren, at jeg fik en uddannelse. Og de ofre førte til mange velsignelser.

BYU-Pathway Worldwide blev den døråbner, jeg ledte efter. Det gav mig adgang til en uddannelse til en meget favorabel pris, det gav mig tid til at have et job, og det hjalp mig med at få en uddannelse i engelsk. Og oven i det hele fandt jeg gode venner, der opmuntrede mig til at være tapper og fortsætte med at arbejde mod mine mål. Jeg føler mig åndeligt stærkere og er blevet en bedre Jesu Kristi discipel.

Senere blev jeg den første internationale studerende, der fik en bachelorgrad gennem BYU-Pathway Worldwide. Uddannelsen har åbnet for mange forbløffende muligheder for mig. Nu er jeg velfærds- og selvhjulpenhedsspecialist for Kirkens Nordvestlige Område i Sydamerika, og jeg arbejder også som frivillig missionær for BYU-Pathway i Peru. Jeg ser så meget lys i hver enkel studerende, og jeg opmuntrer dem til at fortsætte fremad, ligesom mine venner opmuntrede mig, mens jeg gik i skole. På denne rejse har jeg indset, at vor himmelske Fader har været med mig på hvert et skridt af vejen.

Vor himmelske Fader ønsker, at vi opnår succes

Min rejse har styrket mit vidnesbyrd om uddannelse. Og jeg har stadig planer om at vokse og lære, så meget jeg kan, hver dag. Vi er her på jorden for at udvikle os, for at blive prøvet, for at vokse, for at vise vores lydighed og for at stole på Frelseren for at blive værdige til at vende tilbage til vor himmelske Fader. For Gud »er alle ting åndelige« – deriblandt uddannelse (se L&P 29:34). Alle de oplevelser, vi har, og den kundskab, vi opnår her på jorden, vil hjælpe os til at blive mere som vor Frelser og forberede os på at træffe bedre valg, tjene bedre i verden og være bedre redskaber i Herrens hænder.

Uddannelse åbner en vej for tilegnelse af kundskab og handle derefter, til at stå fast for sandhed og ret og at leve et liv, som vor himmelske Fader ønsker for os – et liv fyldt med glæde.

Jeg ved, at vor himmelske Fader støtter vores indsats, især når det er vores hjertes ønske at gå fremad og tjene ham og hans børn. Jeg ved, at når han giver sine børn en retning at gå i, »bereder [han] en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Ne 3:7). Han ønsker, at det skal lykkes for os.

Vi bør hver især benytte os af enhver mulighed for uddannelse og vækst, Herren lader komme vores vej, om det så er igennem BYU-Pathway eller andre uddannelsesmuligheder. Han elsker os og vil altid vejlede os. Han ønsker, at vi lærer alt, vi kan her på jorden. Og jeg ved, at vi kan opleve store mirakler, når vi arbejder med glæde og flid og stoler på hans vejledning. Det ved jeg, at jeg har.