Et syn ledte mig til sandheden
Havde jeg bare forestillet mig statuen?
For et par år siden mødte jeg missionærerne, og mit helbred var dårligt. Jeg havde det elendigt, og alt jeg ønskede var at mærke en eller anden slags vejledning i mit liv.
Jeg var ikke selvsikker eller begejstret for noget, især ikke denne kirke, som missionærerne blev ved med at tale om. Alligevel besluttede jeg mig modvilligt for at deltage i et nadvermøde for første gang.
Min mor kom med mig, og da vi nåede kirkebygningen, sprang mit hjerte et slag over, da jeg så en glitrende gylden statue på taget. Det var det smukkeste syn, jeg nogensinde havde set. Denne bygning så så fredfyldt og indbydende ud, at hele min attitude ændredes, og jeg gik ivrigt indenfor.
Under nadveren lukkede jeg mine øjne, og jeg så et billede af Jesus i mit sind. Jeg havde altid kendt til Jesus i min opvækst, men jeg havde ikke interesseret mig for ham indtil for nyligt. Jeg havde aldrig læst Bibelen. Jeg vidste ærlig talt intet om, hvorfor Jesus Kristus døde på et kors, eller hvorfor han havde tolv apostle, eller hvorfor så mange profeter underviste om ham.
Men I det øjeblik følte jeg mig forbundet til ham. Han virkede endelig virkelig for mig. Jeg følte en overvældende kærlighed og et ønske om at lære mere. Jeg troede på, at han var kilden til den sandhed og kærlighed, jeg søgte.
Et par dage senere spurgte jeg min mor om den statue, jeg havde bemærket. Hun virkede en smule forvirret og sagde, at hun ikke havde bemærket en statue, men at hun gerne ville køre forbi bygningen igen og se den, efter at jeg havde beskrevet, hvor smuk den var.
Men da vi nåede kirkebygningen, var statuen, jeg havde set nogle dage forinden, væk. Jeg kunne ikke tro det! Havde nogen fjernet den?
I kirken næste uge spurgte jeg én om statuen. Hun var forvirret og sagde, at bygningen aldrig havde haft en statue på den. Men da jeg beskrev statuen, sagde hun: »Nå! Du mener statuen af Moroni? De er ikke på kirkebygninger, men de er på de fleste templer.« Hun fortalte mig, at Moroni var en profet i Mormons Bog, som også spillede en rolle i genoprettelsen.
Jeg besluttede mig for, at jeg måtte have forestillet mig statuen. Men jeg ledte i Mormons Bog efter henvisninger til Moroni. Jeg fandt ud af, at han mistede sin familie og venner, at han var pint af verdens synder, og at han på trods af alt dette stadig fulgte Guds befaling om at beskytte sandheden. Jeg fandt også ud af, at han viste sig for Joseph Smith mange gange for at give ham beskeder fra vor himmelske Fader. At lære om Moroni og hans lærdomme, og hvordan han gjorde meget for at følge Kristus og bevare sandheden, hjalp mig til virkelig at blive omvendt til evangeliet af hele mit hjerte.
Da jeg endelig fik muligheden for at besøge templet i Sapporo i Japan, så jeg den rigtige statue af Moroni for første gang. Det var den samme statue, som jeg havde set på toppen af min kirkebygning. Men den, jeg havde set den dag, skinnede med en uvirkelig glans. Jeg tror på, at den »glitrende statue« var et syn fra vor himmelske Fader, der bød mig finde sin kærlighed og sandheden i Jesu Kristi gengivne evangelium. At lære om gamle profeter som Moroni, der vidnede om Kristus, og levende profeter, der gør det samme. At finde den retning, jeg desperat havde ledt efter.
Jeg ved, at Herren gengav Jesu Kristi evangelium gennem profeten Joseph Smith, og at vi har levende profeter i dag, der ledes af ham for at bringe os sandheden og hjælpe os til at vende tilbage til vor himmelske Fader. Jeg ved, at Jesus Kristus er kilden til fred og glæde i dette liv såvel som det næste.
Hans gengivne evangeliums lys og de velsignelser, der kommer fra det, har fuldstændig ændret mit liv, og ligesom den første dag i Kirken ved jeg, at vor himmelske Fader vil lede mig i livet, når jeg bliver ved med at følge ham og hans budbringere.