Trivsel som missionær under COVID-19

Abril Islas

Jeres fokus vil gøre hele forskellen.

Billede

Missionærer går med mundbind på

Hvis nogen for et par måneder siden havde spurgt mig, hvordan jeg forestillede mig, at min mission ville være, ville jeg aldrig have forudset den rejse, der ventede mig. Men én ting er den samme: Jeg er stadig missionær for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige – men nu er jeg også en missionær under en pandemi.

Men hvad betyder det?

Det betyder at have et ønske om at udføre Herrens vilje på en meget mere intens måde. Det betyder at prøve at tjene Herren og hans børn, mens man står overfor konstant forandring. Det betyder at lære at tilpasse sig nye situationer hurtigt. Det betyder at lære at være langt mere fleksibel, tolerant, tålmodig og kærlig hver dag.

Det betyder også at møde meget usikkerhed og stille en masse spørgsmål såsom:

»Bliver min kammerat sendt hjem i morgen?«

»Bliver vi forflyttet til et andet område på grund af virussen?«

»Hvad vil der ske med de mennesker, vi underviser, hvis jeg skal af sted?«

Vi har fortsat vores undervisning i evangeliet på sociale medier, men det er ikke altid nemt – det er bestemt ikke den missionsoplevelse nogen af os havde forestillet sig. Ikke desto mindre er vi her stadig, fast i vores beslutning om at tjene hvor som helt, at tjene Herren uanset situationen eller måden vi gør det på for at nå hans børns hjerte.

Hvorfor vælger jeg stadig at tjene?

Ja, udfordringerne i en missionærs hverdag er fysiske, mentale og åndelige – vi har alle været igennem mindst én af dem. Ja, vi har mødt mange udfordringer og vil fortsat møde flere udfordringer, men takket være Jesus Kristus, der gav sit liv for os, ved vi, at det er det hele værd.

Jeg har indset, at vor himmelske Fader er opmærksom på os alle. Han vidste, at der ville være missionærer, der ikke ville kunne tage til templet eller komme til en missionærskole før afrejsen til deres mission. Han vidste, at der ville være unge, der aldrig ville få muligheden for at tjene i de lande, hvortil de var blevet kaldet. Og alligevel ved disse missionærer, at Herren elsker og beskytter os, og det vil han altid gøre. Og at vores indsats er nok i hans øjne. Vi har alle virkelig lært, at vi kan tjene Herren og dele hans evangelium hvor som helst og under alle omstændigheder. Og det er det værd.

Hvad får mig til fortsat at bevæge mig fremad?

På svære dage har jeg indset, at der er to måde at se disse tider på:

Med en pessimistisk attitude, utålmodigt ventende på, at ting bliver normale igen.
Eller med et nyt perspektiv, hvor man sætter mål, planlægger positivt og personligt bruger denne situation som en mulighed for at foretage ændringer, vi længe har ønsket, men har udsat.

Jeg prøver at vælge den anden løsning. Når jeg har tænkt på verdens nuværende omstændigheder, har jeg tænkt på, om COVID-19 er en mulighed, der hjælper os til at værdsætte vores forhold mere og at opfordre os til at åbne vores hjerte mere til vor Skaber og være villige til at lytte til ham. Og at prioritere evangeliet mere end nogensinde før.

Dette er ikke bare en svær tid for missionærer – det er hårdt for alle. Men ligesom hærføreren Moroni kaldte på andre til at tilslutte sig frihedens sag (se Alma 46), er vi også kaldet til at rejse os og ikke frygte. Og indse, at vor himmelske Fader virkelig altid er med os, hvilket gør os i stand til at tjene af hele vores hjerte, kraft, sind og styrke uanset hvad (se L&P 4:2).

Som Herrens missionærer bør vi altid have vores øjne fokuseret på vor Frelser og vores evige mål. Lad os huske på, at vor himmelske Fader elsker alle sine børn og ønsker, at vi alle vender tilbage til ham.

Ærligt talt, selvom det er svært at være missionær i en tid med COVID-19, så kan vi gøre denne tid til den bedste i vores liv. Helt ærligt, det har det været for mig! Og det er alt sammen på grund af mit fokus, fordi jeg altid prøver at huske på min kærlighed til min himmelske Fader og mit ønske om at hjælpe ham med at indsamle det spredte Israel. Og jeg ved, at han vil give hver af sine missionærer sine milde barmhjertige øjeblikke, når vi gør vores bedste for at opfylde det kald, han har givet os.