Kun digitalt: Unge Voksne
Sådan hjalp Herren mig til at forstå mit guddommelige værd under min skilsmisse
Da jeg satte min lid til Frelseren under mine prøvelser, lærte jeg at se andre – og mig selv – i et nyt lys.
Hvor jeg kommer fra Sydafrika, er der visse kulturelle overbevisninger, der fremhæver udseende og skønhedsstandarder, som kan være overvældende og til tider har fået mig til at føle mig usikker omkring mit udseende, og hvem jeg er. Og jeg har lært, at så mange andre unge voksne rundt om i verden også kæmper med kropsopfattelse og selvværd.
En af Satans kraftfulde taktikker er utryghed om sin krop Han forsøger at overbevise os om at dømme os selv og andre ud fra udseende. Men jeg har opdaget, at hvis jeg prøver at holde trit med verdens standarder for skønhed og selvværd, vil jeg aldrig føle mig tilfreds eller i fred med den, jeg er.
Nøglen til at finde selvtillid har været at stræbe efter at se mig selv og andre, som vor himmelske Fader gør. Det har givet mig mulighed for at forstå min sande værdi og også anerkende andres værdi.
Det forkerte fokus
Da jeg datede, så jeg mange scenarier, hvor andres værdi var baseret på udseende. Det gjorde mig trist at se, hvordan nogle af mine venner kom på færre dates end dem, der syntes at passe til verdens skønhedsstandarder. Og desværre havde jeg i min egen søgen efter en evig partner også min egen tjekliste over karaktertræk – deriblandt fysiske – som jeg ledte efter hos en kommende ægtemand.
Til sidst fandt jeg nogen at gifte mig med i templet. Og i begyndelsen syntes jeg, at vi havde et vidunderligt ægteskab. Men jeg begyndte at bemærke, at min mand ville prale over for andre om, hvordan han havde giftet sig med den smukkeste pige i værelset, og alligevel syntes han aldrig at kunne sige noget pænt om min fremtoning under fire øjne. Han kommenterede altid, hvis min vægt ændrede sig og fortalte mig, hvordan jeg skulle sætte mit hår, og hvordan jeg skulle klæde mig.
Nogle få måneder efter, at jeg havde fået vores første barn, sagde min mand uventet, at han ønskede en skilsmisse. Jeg havde ikke engang vidst, at der var noget galt. Trods min bedste indsats kunne han ikke overtales til at arbejde på at redde vores ægteskab, og jeg blev overladt til at være enlig mor.
Senere opdagede jeg, at han havde været involveret med en anden kvinde, mens vi stadig var gift, og jeg var forbløffet over at opdage, at hun lignede mig, men var nogle få år yngre og ikke havde nogle af de forandringer, der fulgte med at bære og føde en baby. Jeg begyndte at spekulere på, hvorfor jeg ikke var god nok og fokuserede på mine fysiske fejl.
Med tiden fandt jeg ud af, at min situation ikke var så sjælden. Da jeg genindtog datingscenen, hørte jeg mange historier om unge, der var skilt, fordi de »mistede interessen« for deres ægtefælle, der havde »ladet stå til«, eller fordi der ikke længere var nogen »fysisk gnist«.
Jeg krummede tæer, hver gang jeg hørte nogen sige, at udseende var den vigtigste del af en ægtefælle. Når jeg tænkte på verdens opfattelse af skønhed, spekulerede jeg på, om jeg ikke fortjente kærlighed på grund af de ændringer, min krop oplevede under graviditeten.
Hvad sand skønhed er
Da jeg tænkte over betydningen af sand skønhed, fandt jeg et citat, der stod i kontrast til verdens syn på sagen: »Midt i ›alt det bedrag‹, der til at begynde med kan forekomme ved dating – deriblandt altid at se godt ud – bør vi huske, at udseende og stil ›i bund og grund er uvæsentlig.‹«1
Det hjalp mig til at forstå, at det at se hinandens ånd, eller hvad der er indeni, er det, der virkelig er vigtigt for at finde en ægtefælle, og er nøglen til at elske andre og os selv. Som Jesu Kristi disciple bør vi fokusere på karakterstyrke og vores identitet som guddommelige ånder.
Min skilsmisse sårede mig meget, men den gav mig også mulighed for at reevaluere betydningen af sand skønhed og guddommelig værdi. Hvis I kæmper med at genkende jeres eller andres guddommelige værdi, så overvej følgende råd, som har hjulpet mig til at omformulere mit perspektiv.
1. Kom regelmæssigt i templet
I templet glider verden ind i baggrunden, og evigheden bliver sat i fokus. Jo mere jeg har været i templet og husket mine pagter, jo mere har mit begrænsede perspektiv ændret sig mod et evigt perspektiv. Det, der synes vigtigt efter verdslige standarder, virker ikke så vigtigt i templet.
Men denne ændring sker ikke fra den ene dag til den anden. Den kommer ved konstant at bruge bevidst tid i Herrens hus. Som præsident Russell M. Nelson sagt: »Overholdelse af en tempelpagt er ikke begrænsende, men muliggørende. Det hæver os ud over vores eget perspektiv og kraft.«2
2. Lær at lytte til Helligånden.
Præsident Nelson har bedt os om at »øge [vores] åndelige evne til at modtage åbenbaring … Vælg at gøre det nødvendige åndelige arbejde, der kræves for at nyde Helligåndsgaven og høre Åndens røst oftere og mere tydeligt.«3
Når vi vælger at fokusere på det, der hører Ånden til, over det, der hører verden til, vil vi være bedre forberedt på at høre hans tilskyndelser og sandheder.
3. Bed om åndelige gaver
Nogle åndelige gaver kan give os den kundskab og det perspektiv, vi har brug for til at forstå vores og andres værdi. Vor himmelske Fader har opfordret os til at »søge … oprigtigt de bedste gaver« og har fortalt os, at hvis vi ønsker og beder for dem, kan vi modtage det, vi har brug for (L&P 46:8; se også v. 9). Gaverne dømmekraft, næstekærlighed og visdom er alle gaver, der kan være en hjælp at studere og bede for, når I søger bedre at forstå betydningen af sand skønhed og guddommelig værdi.
4. Følg visdomsordet
Vores legeme er en smuk gave fra vor himmelske Fader. Satan, der forsøger at ødelægge Guds plan og aldrig selv vil få et legeme, angriber denne hellige gave. Når vi behandler vores legeme med respekt og finder ud af, hvad de kan gøre, når vi motionerer og undgår skadelige stoffer, kan det hjælpe os til at værdsætte vores legeme og ved eksempel hjælpe andre til at gøre det samme.
5. Fokuser på Frelseren
Når vi stoler på Jesus Kristus, ser vi os selv som dem, vi virkelig er – guddommelige børn af himmelske forældre. Når vi lærer at elske os selv og er venlige mod os selv, selv når vi begår fejl, kan Frelseren hjælpe os til fortsat at vokse og udvikle hans egenskaber.
Søster Joy D. Jones, tidligere hovedpræsident for Primary, har sagt: »Hvis den kærlighed, vi har til Frelseren, og det, som han gjorde for os, er større, end den energi vi bruger på svagheder, tvivl på os selv eller dårlige vaner, så vil han hjælpe os til at overvinde det, der forårsager lidelse i vores liv.«4
Da jeg stræbte efter at se andre, som de virkelig er, begyndte jeg at øve mig i at se anderledes på dem. Hvis jeg fangede mig selv i at dømme nogen ud fra deres udseende, ville jeg se mere nøje efter og prøve at se, hvad vor himmelske Fader så. Jeg var forbløffet over, hvordan Gud var i stand til at åbne mine øjne. Jeg holdt op med at bemærke fysiske egenskaber og begyndte at forstå, hvad sand skønhed og værdi er – Kristi lys i hver eneste af os.
Kom Kristus nærmere
Selvom jeg har været igennem smertefulde oplevelser, har jeg lært at lade Kristus helbrede mig og at elske min krop og ånd. Præsident James E. Faust (1920-2007), tidligere andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »En overbevisning om, at du er Guds datter eller søn, giver dig en følelse af trøst i dit selvværd. Det betyder, at I kan finde styrke i Kristi balsam. Det vil hjælpe jer til at møde hjertesorg og udfordringer med tro og sindsro.«5.
Verden kan have sine egne ideer om betydningen af skønhed og guddommelig værdi, men når vi kommer vor himmelske Fader og Jesus Kristus nærmere, vil vores evne til at se gennem verdens forvrængning og at anerkende sand skønhed vokse. Må vi blive velsignet til at se andres og vores egen skønhed præcist – den måde, de ser os på.