At blive bedre efter at have smagt det bitre
En del af denne smertefulde og prøvende proces, som vi kalder livet, er at se, om vi faktisk bevæger os fremad.
Adam og Evas fald indledte en prøvestand, hvor Guds børn kunne få mulighed for at blive prøvet »for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren deres Gud vil befale dem« (Abr 3:25). Under denne prøvestand oplever vi lykke og glæde, men også prøvelser og modgang, eksempelvis fristelser, sygdom, handicap og modløshed.
Hvorfor er der nogle, som mister modet, mens andre bliver bedre, når de har smagt det bitre? Profeternes ord samt forskning om modstandsdygtighed hjælper os med at finde svar på det spørgsmål.
Nogle definerer modstandsdygtighed som evnen til at komme sig over eller tilpasse sig ulykke, modgang eller forandring.1 Adams fald medførte de forandringer, der hjalp med at give muligheder for modstandsdygtighed – for både at kunne bevæge sig fremad og opad. Denne del af vor himmelske Faders plan åbnede døren for, at vi kunne opleve jordelivet, hvor vi både oplever glæde og lidelse – og udvikling (se 2 Ne 2:23).
Her er fire principper for modstandsdygtighed, der kan hjælpe jer, når jeres jordiske rejse er fyldt med modgang.
Søg i jeres indre
Når vi oplever mørke og svære dage, kan vi søge indad for at finde de gaver, som vor himmelske Fader har udstyret os med.
Spørg jer selv: »Hvilke gaver, styrker og talenter har Gud velsignet mig med, som jeg kan trække på i denne prøvende tid?« Studer jeres patriarkalske velsignelse, og vær på udkig efter spor i jeres liv, som kan åbenbare de gaver, Gud har givet jer. (Se L&P 46:11).
Vor tids pres og udfordringer kan føles ekstraordinære og kvælende. Medmindre de balanceres med tro, kan stress og bekymringer indsnævre vores fokus til os selv – et fokus, der er selvcentreret, frygtsomt og fortvivlet, så vi efterlades med en følelse af at være mere overvældede, ængstelige og deprimerede.
Vi kan også blive fristede til at sammenligne vores situation med andres, som virker problemfri. Men det er den slags sammenligning, som stjæler glæden fra os, hvorimod taknemmelighed fremelsker den.
Vi kan forbedre vores perspektiv ved hjælp af en bevidsthed om de gaver, som vor himmelske Fader har givet os. Som præsident Russel M. Nelson har sagt: »Det er langt bedre at tælle sine velsignelser end at tælle vores problemer.«2 Et positivt og taknemmeligt sind sætter skub i vores energi og kreativitet. Og det gør, at vi kan se tingene fra et mere nyttigt udgangspunkt, blandt andet med større fokus på ting, som virkelig betyder noget, og ting, som vi kan kontrollere.
I stressende tider kan I spørge jer selv:
-
Kan jeg på nogen måde tage bedre vare på min krop og mit sind med kost, motion og søvn? (Se L&P 88:124).
-
Vender jeg mig mod vor himmelske Fader og Jesus Kristus for at få styrke og vejledning, hvor jeg indser, hvordan de har velsignet mig hen ad vejen?
-
Stoler jeg på, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus vil velsigne mig og give mig læring, når jeg følger dem – ligegyldigt hvilken udfordring, jeg står overfor?
Vi må anerkende og huske på de gode ting i vores liv. Talrige studier har vist kraften i taknemmelighed for vores hjerte og sind, lige fra at forbedre humøret og optimisme til at mindske angst, irritation og smerte. Taknemmelighed giver mulighed for at fejre nuet, blokere giftige følelser og styrke sociale forbindelser.3
Ved at bevare fokus på styrkelse af vores tro og tillid til Gud kan vi i kaotiske tider se det større billede i livet og føle os støttede i vores prøvelser, problemer og lidelser (se Alma 36:3).
Vend jer udad
Et andet princip for modstandsdygtighed er at vende sig udad – både mod folk omkring en og til de ressourcer Gud har givet.
Mange, som er lykkedes med at håndtere udfordringer i deres liv, siger, at nøglen var at finde styrke fra omgivende muligheder og ressourcer. Det kan være hobbyer; at føre dagbog; motion; at læse skrifterne og andre opløftende bøger; at tale med et familiemedlem, en ven eller en rådgiver eller endda at bruge tid med et kæledyr. Det er bevist, at alt dette mindsker angst og stress.4
Både Nefi og Jereds bror satte deres lid til de ressourcer, som var »beredt af Herren« (se 1 Ne 17:5). Alt fra frugt, frø, træer og vild honning til malm og 16 sten gav Gud som ressourcer til sit folk, som de kunne anvende, når de oplevede udfordringer på deres rejser. Hvilke ressourcer har Gud givet jer for at lette jeres byrde under rejsen?
At vende sig udad betyder også til at lægge mærke til og reagere på andres lidelser, også når vi selv oplever modgang. Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har opmuntret os til at »være opmærksomme på andres prøver og prøve at hjælpe dem. Det vil specielt være svært, når vi selv bliver hårdt prøvet. Men vi vil opdage, at når vi løfter hinandens byrder, bare en lille smule, bliver vores ryg stærkere og vi fornemmer et lys i mørket.«5
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har understreget vigtigheden af at opbygge en kristuslignende karakter ved at vende sig udad midt under vores prøvelser: »Karakter afsløres … i evnen til at mærke andres lidelse, når vi selv lider, i evnen til at opdage andres sult, når vi er sultne, og i evnen til at række ud og vise barmhjertighed for andres åndelige smerte, når vi er midt i vores egen åndelige nød. Således udvises karakter ved at se og række udad, når den naturlige og instinktive reaktion er at være selvoptaget og se indad.«6
Se opad
Når vi søger i vores indre og vender os udad på vores vej mod modstandsdygtighed, må vi aldrig glemme at se opad og bede om fred og guddommelig vejledning. Vor himmelske Fader har lovet, at hvis vi ikke forhærder vores hjerter mod ham under vores prøvelser, så vil vi både blive omvendt og helbredte (se L&P 112:13).
Mens Joseph Smith var dybt i fortvivlelsens vold og måtte overleve på ækel mad og på det kolde gulv i Liberty-fængslet, valgte profeten at se opad og bønfalde om himmelsk hjælp.
Han modtog forsikring fra Herren: »Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik« (L&P 121:7). Derefter lovede Herren ham: »Og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje; du skal sejre over alle dine fjender« (L&P 121:8).
At kigge opad vil blandt andet sige at stole på Herrens tidsplan med tålmodighed og perspektiv i vores søgen efter fred, når vi møder livets storme. Kan I se, hvordan Gud velsigner jer i jeres udfordringer?
Træng jer frem
I Mormons Bog minder Nefi os om, at vi må »trænge [os] frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker« (2 Ne 31:20).
Når vi føler os bebyrdede, når vi oplever skuffelse, når vores håb ikke er helt klart, og når vi mangler kærlighed til alle mennesker, så kan vi stadig vælge at bevæge os fremad. Er det ikke de historier, som vi elsker et læse – om trofaste hellige, der har lært og efterlevet principperne for modstandsdygtighed? Disse demonstrationer af tro og mod kan vise os, hvordan vi kan fortsætte fremad med standhaftighed i Kristus.
Ja, der vil være tider, hvor vi føler, at vores bønner ikke besvares på den måde, som vi håbede på. Der vil stadig være skilsmisser, død, sygdom og skuffelse på trods af vores bønfaldelser og længsel mod bedre dage. En del af denne smertefulde og prøvende proces er »at se, om [vi] vil gøre alt, hvad Herren [vores]Gud har befalet [os]« (Abr 3:25). Vil vi stadig se lyset, når verden er mørk?
Idet han talte om prøvelser og vanskeligheder spurgte ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum: »Hvor længe skal vi vente på at få lettet det åg af trængsler, der er blevet lagt på os? Og hvad med at udholde de personlige prøver, mens vi venter og venter og hjælpen synes at lade vente på sig? Hvorfor denne forhaling, når byrderne synes at være mere, end vi kan bære?« Så forsikrede han os: »Pointen er, at tro betyder, at man stoler på Gud i gode såvel som dårlige tider, selvom det indebærer en vis lidelse, indtil vi ser hans arm åbenbaret for os.«7
Vores kærlige og alvidende Fader lavede ikke bare en plan for lykke for alle sine børn, men banede også vejen for en jordisk oplevelse, der er skræddersyet til vores behov og potentiale for udvikling og glæde. Jeg vidner om, at vi kan blive bedre efter at have smagt det bitre, samtidig med at vi lærer at søge i vores indre, vende os udad, se opad og bevæge os fremad.