»Ær handlefriheden ved fysisk intimitet«, Liahona, aug. 2022.
Ær handlefriheden ved fysisk intimitet
De fysiske aspekter af vores intime forhold bør vejledes af vores forpligtelse til at adlyde kyskhedsloven, som forbeholder seksuel intimitet til ægtemand og hustru (se L&P 42:22-23) såvel som vores forpligtelse til at respektere andres handlefrihed.
Denne artikel fokuserer på vigtigheden af at ære handlefrihed i de fysiske aspekter af vores forhold – lige fra dating til ægteskab – for at få succesfulde og meningsfulde forhold, opnå den glædelige enighed, som Gud har lovet ægtemænd og hustruer, og undgå de tragiske konsekvenser af uønsket seksuel kontakt.
Måden, hvorpå vi ærer handlefrihed i vores tilgang til fysisk hengivenhed og seksuel intimitet, spiller en vigtig rolle i at forberede os på og styrke et af vores vigtigste menneskelige forhold.
Formålet med fysisk intimitet
Når en ægtemand og hustru villigt, frit og kærligt engagerer sig i seksuel intimitet, kan det være en glædelig oplevelse, der er med til at forene dem. At skabe den enighed ved at forene en ægtemands og hustrus hjerte, sind og legeme er et af de primære formål med, at Gud skabte seksuel intimitet.1
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Intimitet mellem mennesker er forbeholdt gifte par, fordi det er det ultimative symbol på fuldstændig forening, en helhed og en forening, der er ordineret og defineret af Gud. Fra Edens have og indtil nu har ægteskabet været bestemt til at betyde en fuldstændig forening af mand og kvinde – deres hjerte, håb, liv, kærlighed, familie, fremtid, alt. Adam sagde om Eva, at hun var ben af hans ben og kød af hans kød, og at de skulle blive ›ét kød‹ i deres liv sammen (se 1 Mos 2:23-24). Dette er en forening, der er så fuldkommen, at vi bruger ordet besegle til at udtrykke dens evige løfte.«2
Når vi har dette guddommelige formål in mente, kan det få os til at forstå, hvorfor Gud går så højt op i, hvordan vi griber fysisk intimitet an – hvilket vi i denne artikel definerer som at inkludere både seksuel intimitet såvel som fysiske handlinger som at holde hinanden i hånden eller kramme. (Se yderligere definitioner i afsnittet »Nøgleforslag« herunder).
Handlefrihedens rolle
Den evne og det privilegium, Gud giver os til at vælge og handle selv, er afgørende i frelsesplanen. Uden handlefrihed ville vi ikke være i stand til at lære, udvikle os eller vælge at følge Frelseren. Med handlefrihed kan vi blive som Gud, når vi lærer at vælge mellem godt og ondt.3
Handlefrihed er evnen til at handle og ikke være genstand for handling. Derfor bør fysisk hengivenhed eller seksuelle forhold af enhver art ikke blot ske i henhold til Guds lærdomme og kyskhedsloven, men bør også involvere begge personers beslutning om villigt at deltage. Når det er tilfældet, kan fysisk hengivenhed, der går forud for ægteskab og fysisk hengivenhed og seksuel intimitet i ægteskabet, styrke forhold og opbygge samhørighed.
Som kontrast, når handlefrihed bruges til at handle mod andre og ignorere deres ret til at vælge, hvordan og hvornår man deltager i enten fysisk hengivenhed eller seksuel intimitet, bliver en sådan kontakt en angrebshandling, der mangler respekt for Guds standarder og den anden persons handlefrihed, følelser og ønsker. Anvendelse af fysisk kontakt til selvisk tilfredsstillelse eller som et redskab til at undertrykke og manipulere en anden person er en synd, der kan forårsage varig skade på enkeltpersoner og forhold.
Ær handlefrihed i dating og bejlen
Foto fra Getty Images
Når vores forhold udvikler sig gennem dating og bejlen, er en måde, hvorpå vi ærer en andens handlefrihed, at bede om og få tilladelse, før vi tager initiativ til nogen form for fysisk hengivenhed, såsom at holde hinanden i hånden, kramme eller kysse.
At forfølge fysisk hengivenhed eller seksuel intimitet uden en persons samtykke – givet villigt, frit og tydeligt – bryder den persons handlefrihed. Uønsket seksuel kontakt defineres også juridisk som seksuelt overgreb i mange lande. (Se mere om samtykke og overgreb i den medfølgende artikel »Svar på spørgsmål om seksuelle overgreb«).
Derudover hjælper et evangelisk perspektiv os til at se, at både vores forpligtelse til at holde kyskhedsloven og vores forpligtelse til at ære handlefrihed gennem samtykke er afgørende for at fremme stærke, evige forhold. Den ene forpligtelse uden den anden er ikke tilstrækkelig. På den ene side er for eksempel to personer, der ærer hinandens handlefrihed ved gensidigt samtykke til seksuelle forhold uden for ægteskabet, stadig i modstrid med Guds lov. På den anden side kan selv en ikke-seksuel fysisk kontakt uden tilladelse fra den anden person bryde en persons handlefrihed.
Når vi udvikler vores forståelse af Jesu Kristi evangelium, kan vi se, hvordan det at adlyde Guds love og ære hinandens handlefrihed hjælper os til at vokse i enighed og kærlighed og forberede os på et dybere, glædeligt fysisk forhold i ægteskabet, der kan hjælpe os til at blive mere forenet og nå vores guddommelige potentiale.
Ømhed og respekt i et ægteskab
At ære handlefrihed er fortsat afgørende i ægteskabet og er en vigtig del af at højne seksuel intimitet for at imødekomme formålet med at forene mand og hustru.
Den slags samhørighed kommer af at give, ikke tage; fra kærlighed, ikke begær; fra at bekymre sig mere om den andens velfærd end om sig selv. »Ømhed og respekt – ikke selviskhed – bør vejlede vores intime forhold.«4
Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum og hans hustru, Ruth Lybbert Renlund, har sagt: »I ægteskabet bør seksuel intimitet knytte hustru og ægtemand sammen i tillid, hengivenhed og hensyn til hinanden. Det seksuelle forhold i et ægteskab må og skal respektere begge parters handlefrihed og bør ikke bruges til at kontrollere eller dominere.«5
Ægteskab er et helligt forhold, der kræver, at ægtefæller stræber efter enighed på mange måder, herunder i deres seksuelle forhold. Ægteskabet fritager ikke i sig selv nogen af partnerne for behovet for at kommunikere klart om deres ønsker eller respektere hinandens tryghedsniveau med hensyn til seksuelle forhold. I stedet er disse samtaler afgørende tidligt i ægteskabet og er stadig vigtige for ægtefæller for at blive ét i deres forhold, når de lærer og udvikler sig, og når deres omstændigheder ændrer sig.
Desværre hører vi sommetider, at den ene partner i et ægteskab tror, at han eller hun har ret til at tvinge eller insistere på, at den anden person deltager i seksuel adfærd. Når vi holder vores pagter som ægtemand og hustru, bør vi ikke gøre noget, der gør vores ægtefælle utilpas eller fornærmer Ånden. Ægtefæller løser forskelle i deres ønsker om hyppigheden eller typen af seksuel aktivitet gennem at rådføre sig med hinanden i stedet for gennem tvang eller pres.
Når vi engagerer os i seksuel intimitet inden for ægteskabets guddommeligt fastsatte ramme, med venlighed, respekt og en forpligtelse til at ære hinandens handlefrihed, kan vi blive mere kristuslignende og mere forenede som ægtefæller og fokusere på det, der er bedst for den anden og i harmoni med Guds vilje.