De guddommelige formål med seksuel intimitet
Forståelse af seksualitet som en gudgiven gave i planen for lykke hjælper os til at forstå vigtigheden af kyskhedsloven.
Vores mål med jordelivet er at blive som vores himmelske forældre. Vores himmelske forståelse og brug af seksuel intimitet er afgørende for den tilblivelsesproces.
Kyskhedsloven er en evig lov, som vor himmelske Fader har givet alle sine børn i alle tidsaldre. Den er stadig gældende og lige så anvendelig i dag, som den var tidligere i historien. Som med andre bud, er denne lov givet os af vor himmelske Fader til velsignelse og hjælp for hans børn, så de kan opnå deres guddommelige potentiale. Efterlevelse af kyskhedsloven indebærer, at man afstår fra alle seksuelle forhold før ægteskabet, og at man forbliver fuldstændig tro over for sin ægtefælle, efter man er blevet gift. Seksuelle forhold er begrænset til et ægteskab mellem en mand og en kvinde.1
Det er vor himmelske Faders hensigt, at den seksuelle relation i ægteskabet bruges til at få børn, udtrykke kærlighed og styrke det følelsesmæssige, åndelige og fysiske bånd mellem en ægtemand og hustru. I ægteskabet bør seksuel intimitet knytte hustru og ægtemand sammen i tillid, hengivenhed og hensyn til hinanden.2 Det seksuelle forhold i et ægteskab må og skal respektere begge parters handlefrihed og bør ikke bruges til at kontrollere eller dominere.
Men vi tænker måske: »Hvorfor skal jeg efterleve kyskhedsloven? Hvorfor bryder Gud sig om min moralske adfærd?« For at besvare det spørgsmål har Gud åbenbaret læresætninger, der, hvis de forstås korrekt, vil motivere os til at efterleve kyskhedsloven og vælge at udtrykke vores seksualitet indenfor de rammer, han har sat.3 Som med alle Guds bud, forstås kyskhedsloven bedst i sammenhæng med vor himmelske Faders plan for frelse og ophøjelse (se Alma 12:32). At efterleve kyskhedsloven vil medføre ekstraordinære velsignelser.
Exceptionelle løfter
Alle mennesker er elskede åndelige børn af himmelske forældre, de er af himmelsk herkomst og med en evig skæbne. Årsagen til, at vi har et legeme, er at bygge videre på den guddommelige herkomst, så vi i sidste ende kan nå vores evige mål.4 Vor himmelske Fader ønsker, at vi får jordisk erfaring, udvikler os mod fuldkommenhed og i sidste ende nyder den fylde af glæde, som han nyder. Han ved, at for at vi kan nyde den form for varig glæde, er vi nødt til at gå frem ad den kurs, han har fastlagt, ved at adlyde de bud han har givet.
Forståelse af, at det er meningen, at familierelationer skal foreviges efter dette liv, er afgørende. Efter livet på jorden er de trofaste blevet lovet, at »de skal passere forbi de engle … til deres ophøjelse og herlighed … hvilken herlighed skal være en fylde og en fortsættelse af efterkommere for evigt og altid.
Da skal de være guder, fordi de ikke ophører« (L&P 132:19-20).
Læresætningen om evige familier i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er unik i den traditionelle kristne verden. Vi blev ikke blot skabt til at prise, tilbede og tjene en uopnåelig Gud.5 Vi blev skabt af kærlige himmelske forældre til at vokse op og blive som dem.6 Mandlige og kvindelige ånder blev skabt til at komplettere hinanden. Derfor er køn ikke flydende i evighederne – for det er basalt for den ultimative gave, vor himmelske Fader kan give, den form for liv han har.7
For at vi kan indse den velsignelse, har vor himmelske Fader befalet, at seksuel intimitet er forbeholdt ægteskabet mellem en mand og en kvinde.8 Guds hensigt med at indstifte ægteskabet var »en fuldstændig forening af mand og kvinde – deres hjerte, håb, liv, kærlighed, familie, fremtid, alt … at … blive ›ét kød‹ i deres liv sammen.«9 Vi kan ikke opnå den slags liv, som vor himmelske Fader nyder, alene eller uden en fuldstændig forpligtelse til være tro i et ægteskab mod vores mand eller hustru i henhold til Guds plan.
Gud tillader os at vælge, hvordan vi vil leve vores liv. Han vil ikke tvinge os til at følge den vej, han har anvist, selvom han ved, at den vil føre os til den største glæde. Guds bud og pagter udgør den sti, der gør os i stand til at blive fuldgyldige arvinger til hans rige, medarvinger med Jesus Kristus (se Rom 8:17). Ved at træffe retskafne valg, udvikler vi den guddommelige natur, der er i os. Seksuelle relationer er »et af de højeste udtryk for vores guddommelige natur.«10 Vores sømmelige udtryk for seksualitet gør det muligt, at Guds plan udfoldes på jorden og i evigheden,11 og kvalificerer os til at blive som vor himmelske Fader.12 Guds løfter til de trofaste om evigt liv omfatter evigt ægteskab, børn og alle andre velsignelse ved en evig familie.13
Distraherende filosofier og Satans vildledelse
Moralsk anløben argumentation og Satans bedrag har afstedkommet afledende filosofier, der hævder at eliminere behovet for Guds bud, især kyskhedsloven. Satans modstridende stemme gjalder højt, og hans filosofier er ofte besnærende. I Mormons Bog forfægtede nogle de filosofier for at bedrage andre og tjene på bedraget. Nehor fortalte for eksempel nefitterne, »at hele menneskeslægten ville blive frelst på den yderste dag, og at de ikke behøvede at frygte eller bæve, men at de kunne løfte hovedet og fryde sig, for Herren havde skabt alle mennesker og havde også forløst alle mennesker; og til sidst ville alle mennesker få evigt liv« (Alma 1:4).
Hvis vi godtager Nehors filosofi, har vi intet incitament til at indskrænke vores seksuelle lyster, fordi der ikke er nogen evige konsekvenser. Og hvad så hvis vi overtræder kyskhedsloven? Intet problem, for de, der fulgte Nehor, »troede ikke på omvendelse fra deres synder« (Alma 15:15). En sådan tillokkende filosofi kan være besnærende, og mange finder den tiltalende, vi kan gøre lige, hvad vi vil, uden det har nogen evige konsekvenser.
Andre folkeforførere i Mormons Bog forkyndte, at det at tro på Jesus Kristus, hans forsoning og at holde hans bud var at bebyrde sig selv med tåbeligheder, der stammede fra deres fædres tåbelige overleveringer (se Alma 30:13, 14). De proklamerede tilmed, at det at se fremad til forladelse for sine synder, var et mentalt eller følelsesmæssigt problem, »følgen af et vanvittigt sind« (Alma 30:16). Den uundgåelige konklusion på disse lærdomme er, at en hver mand og kvinde opnår fremgang »i forhold til sine naturlige talenter« og »styrke«, og hvad et menneske end gør, er »det ingen forbrydelse« (Alma 30:17). Disse falske lærdomme taler for, at man ikke overholder kyskhedsloven, fordi begrebet om rigtigt og forkert er forældet.
Der er ikke noget at sige til, at disse filosofier stadig er populære. At man ikke skal stå til regnskab for nogen valg, lyder som den ultimative frihed. Hvis vi kan undgå de mest verdslige konsekvenser ved at være diskrete og forsigtige, hvad er problemet så? Mod den baggrund virker kyskhedsloven gammeldags, snerpet eller unødvendig.
Evige love
Guds love står ikke til forhandling. Han tillader os at se bort fra dem, men det står os ikke mere frit at lave vores egne regler for evigheden, end det gør for et menneske at lave sine egne personlige fysiske love. Gud ønsker, at vi kvalificerer os som arvinger til hans rige. At forvente himmelsk arv samtidigt med, at man følger en anden kurs, end den han har stukket ud, er naivt.
Inden jeg blev kaldet til at tjene i Kirken på fuldtid, tog jeg (ældste Renlund) mig af patienter med alvorlige hjertefejl. Indenfor hjertefejl og kardiologisk transplantation, er der definerede, fastlagte procedurer, man følger for at opnå det bedste resultat: Et længere og bedre liv. At man behandler en patient på en anden måde resulterer ikke i det bedste udfald. Det er ret forbløffende, som nogle patienter prøver at forhandle om behandlingen. Nogle patienter siger: »Jeg foretrækker ikke at tage noget medicin« eller »jeg ønsker ikke en hjertebiopsi eller transplantation.« Selvfølgelig står det patienterne frit for at vælge deres eget forløb, men de kan ikke følge et ringere behandlingsforløb og forvente det mest gunstige udfald.
Det samme gælder for os. Det står os frit for at vælge vores egen kurs i livet, men det står os ikke frit at vælge det udfald, der følger af at følge vores egne regler, uanset hvor mange gange nogle siger, at vi kan. Vor himmelske Fader kan ikke bebrejdes, når vi ikke modtager de velsignelser, der er knyttet til kyskhedsloven, på grund af ulydighed.
I denne uddeling har Frelseren lært os, at evige love ikke kan bøjes, og de står ikke til diskussion. Han har sagt: »Og videre, sandelig siger jeg jer: Det, der bliver styret ved lov, bliver bevaret ved lov og bliver fuldkommengjort og helliggjort ved denne.
Det, som bryder en lov og ikke overholder loven, men forsøger at blive en lov i sig selv … kan ikke blive helliggjort ved lov, ej heller ved barmhjertighed, retfærdighed eller dom« (L&P 88:34-35). Vi kan lige så lidt erstatte evige love med vores egne, som en mand kan røre glødende kul og beslutte sig for ikke at blive brændt.
Hvis vi ikke er lydige, vil vi kun nyde det, »som [vi] er villige til at modtag, fordi [vi] ikke var villige til at nyde det, som [vi] kunne have modtaget« (L&P 88:32). At vi adlyder kyskhedsloven er en måde, hvorpå vi viser, at vi er villige til at gøre, hvad end det kræver at modtage alle de ekstraordinære velsignelser, der er forbundet med evige familier.
Guds love er altid, i sidste ende, retfærdige
Det er ikke alle vor himmelske Faders børn, der har mulighed for at opleve seksuel intimitet i et ægteskabeligt forhold i henhold til Guds love. Nogle får ikke muligheden for at gifte sig. Andre er overbeviste om, at deres unikke situation gør efterlevelse af kyskhedsloven så udfordrende og uretfærdigt, at de vælger at ignorere den.
Retfærdighed må dog altid bedømmes ud fra et evigt perspektiv, fra Faderens og Jesu Kristi.14 Frelseren formanede sit folk til at lade være med at dømme om, hvad der var retfærdigt eller uretfærdigt, indtil den dag, hvor han gør sin ejendom op (se Mal 3:17-18). Den »ejendom« Frelseren refererer til her, er de, der trods en opfattelse af eller en midlertidig uretfærdighed eller andre hindringer, holder hans bud.
Når vi befinder os i omstændigheder, der føles uretfærdige, er det bedste at følge kong Benjamins råd. Han sagde: »Og endvidere ønsker jeg af jer, at I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger. For se, de er velsignede i alt, både timeligt og åndeligt; og hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen, så de derved kan bo hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke« (Mosi 2:41, fremhævelse tilføjet).
Når alt kommer til alt kan intet sammenlignes med den uretfærdighed, Frelseren udstod. Og alligevel vil han, hvis vi er trofaste, kompensere for enhver uretfærdighed, vi oplever, og vi vil opnå en tilstand af uophørlig lykke.
Når vi vælger at holde Guds bud, deriblandt kyskhedsloven, vil vi opleve glæde og »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden« (L&P 59:23),15 fordi vi vil blive del af en evig familie med forfædre og efterkommere.16 Når en ægtemand og hustru bliver beseglet sammen ved præstedømmemyndighed, vil de blive ophøjet og opnå en fylde af glæde og evigt afkom.17
Fristelse og omvendelse
Gud forventede, at vi ville blive fristet, når vi prøver at efterleve kyskhedsloven. Det er derfor, at han har ladet sin Søn blive vores Frelser og Forløser. Gennem Jesus Kristus og hans forsoning, kan vi blive styrket til at modstå fristelse. Alle Guds børn, der oplever fristelse af enhver art, kan vende sig til Frelseren for at få hjælp.18 Jesus Kristus forstår, hvad vi går igennem, for han blev »fristet i alle ting ligesom vi,« og vi får denne opfordring »lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid« (Hebr 4:15, 16).
Når vi snubler, må vi huske på, at vi kan blive rene igennem tro på Jesus Kristus og oprigtig omvendelse.19 Omvendelse er noget glædeligt, for »er [vores] synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne« (Es 1:18). Frelseren vil ikke alene tilgive os, han vil også glemme vores synd.20 Hvad mere kan vi bede om end hjælp, når vi fristes, og tilgivelse, når vi omvender os? Omvendelse er ikke noget, vi skal frygte, selvom Satan »forsøger at forhindre os i at se til Jesus Kristus, som står med åbne arme i håb om, og er villig til at helbrede, tilgive, rense, styrke, lutre og hellige os.«21
Vidnesbyrd
Guds love er udformet til at gøre os lykkelige. Han ønsker, at vi bruger vores legemer og seksualitet på måder, som han har anvist, for at vi kan blive som ham. I vores ægteskab er vi blevet velsignet med gensidig tillid, fordi vi efterlever kyskhedsloven. Vores tillid til hinanden og vor himmelske Fader er vokset, når vi har holdt hans bud. Guds plan er blot en sti, der gør os i stand til at nå det højeste mål af lykke. Vi lover, at I også kan vide, at Gud elsker jer, og at I vil blive evigt velsignet, når I holder hans bud.