Den bedste slangebøsse på Jamaica
Donovan sigtede efter den tomme dåse på træstubben med sin slangebøsse.
Han trak gummibåndet på slangebøssen tilbage.
»Hvad laver du?« spurgte hans lillesøster, Dana.
»Se her!« sagde han.
Schmack!
Gummibåndet smældede tilbage på plads, da Donovan slap det, og sendte en lille sten på flyvetur. Der var nogle blade på træerne, der raslede. Men metaldåsen rokkede sig ikke ud af stedet. Donovan stak sin slangebøsse ned i lommen igen. Han havde ramt ved siden af. Igen!
Dana lagde hovedet på skrå. »Hvad var det, jeg skulle se?«
»Ikke noget,« svarede Donovan. »Kom. Lad os gå hjem.« De begyndte at gå hjemad.
Donovan sparkede til en gren på vejen. Det var lige meget, hvor meget han prøvede, så kunne han ikke rigtigt få fars slangebøsse til at virke. Og han elskede den tingest! Han kunne godt lide at bruge den, når far var langt væk hjemmefra for at arbejde, som nu. Så følte han sig tættere på sin far, selvom han ikke kunne se ham.
Han hev slangebøssen frem af lommen og drejede den langsomt i sin hånd. Den ru bark var for længst blevet glat. Far havde lavet en slangebøssen af en stærk gren og brugt den i årevis, inden har gav den til Donovan.
Far havde sigtet på dåsen den dag. »Når man fokuserer, kan der ske forbløffende ting.« Donovan kunne stadig huske, hvad der så skete. Far havde sigtet efter dåsen og ramt den. I første forsøg! Han fik det til at se let ud? Donovan savnede ham meget.
Han tænkte stadig på sin far, da han faldt i søvn om aftenen.
Næste morgen tog Donovan sin slangebøsse med hen til sin yndlingsplet mellem træerne igen.
»Fokuser …,« sagde Donovan, mens han stirrede på dåsen på træstubben. Han lagde en lille sten i slangebøssen og trak den tilbage.
Far var blevet ved med at prøve, selv når det ikke altid lykkedes, tænkte Donovan.
Donovan prøvede at lade være med at tænke på alle de gange, han havde ramt ved siden af. Han lukkede øjnene, som far havde lært ham. Han var virkelig fokuseret. Donovan så ikke andet end den røde dåse.
Så tog han en dyb indånding og gav slip.
Schmack!
KLUNK!
Donovan blinkede overrasket, da dåsen fløj af træstubben. »Jeg gjorde det,« sagde han. »Ja.«
Senere samme aften sad Donovan ved siden af mor, da de havde spist. Han viste hende slangebøssen.
»I dag ramte jeg endelig dåsen,« sagde han med et smil.
»Godt klaret!« sagde mor.
»Du ved, at den slangebøsse er min yndlingsting i hele verden,« sagde Donovan.
»Nå da,« sagde mor.
»Jeps! For den minder mig om far, og så føles han ikke så langt væk.«
Mor smilede. »Jeg tror, at han ville være glad for at vide, at du har det sådan. Og gæt engang? Der er bare tre dage til, far kommer hjem. Så kan du vise ham, hvad du har lært.«
Donovan kunne dårligt vente! »Det giver mig en ide,« sagde han.
Han løb ud for at finde Dana. Han kunne lære hende at bruge slangebøssen, ligesom far havde lært ham det!
»Hej, Dana,« sagde han. »Vil du lære at bruge den bedste slangebøsse på Jamaica?« ●
Når man fokuserer, kan der ske forbløffende ting.