2020
Et grundlag for jeres fremtid
August 2020


Et grundlag for jeres fremtid

Fra en tale holdt ved oktoberkonferencen 1997.

boy holding on to upside-down bench

Illustrationer: Dean MacAdam

I jeres teenageår sætter I jer mange mål for det, I ønsker at opnå i livet. Disse mål kan måske omfatte en mission, en uddannelse, et tempelægteskab, en succesfuld karriere og selvfølgelig at vende trygt tilbage til jeres himmelske Faders nærhed i det celestiale rige.

En af de store udfordringer I støder på i forbindelse med at nå disse mål er, hvordan det lykkes jer at forbinde dem med jeres daglige liv. Det kan være svært, fordi jeres tid er så pakket med alt muligt verdsligt. I er måske både involveret i skolen og aktiviteter som musik, dans, sport eller er med i en klub. Nogle af jer arbejder måske også. Blandet med dette hektiske skema er der weekendaktiviteter som kampe, fester og menighedsaktiviteter. Ikke kun det, men hvor I end kommer hen, bliver I bombarderet med fristelser fra kammerater, sociale medier, film, videospil og musik. Wauw! Sikke et eventyr!

Tricket til at afbalancere alle de ting er at bevare det evigt store billede for sit indre. For eksempel: Hvordan vil jeres planer for denne fredag aften påvirke det, der kommer til at ske om to, fem eller ti år fra nu? I tænker måske, at fredag aften ikke har så meget at gøre med om to år, men det kan den have, alt efter hvor I er, og hvad I gør. Ønsker I at nå jeres potentiale i fremtiden og blive den person, Herren ønsker af jer, så må I hellere holde jer det store evige billede for øje og arbejde på det i dag.

bird standing on rocks

Jeres grundvold i en omvendt verden

Profeten Esajas så vor tid og advarede om, at det blive en tid, hvor alt blev vendt på hovedet. Han profeterede: »Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert.

Ve dem, der er vise i egne øjne og forstandige efter egen mening« (Es 5:20-21).

Efterhånden som I vokser op i denne omvendte verden, får I noget af en udfordring med det pres, man udsættes for i livet i moderne tider. Hvordan vil I komme igennem jeres teenageår og være åndeligt forberedt til fremtiden?

Det er vigtigt for jer at indse, at fundamentet for jeres fremtid, både den timelige og åndelige, opbygges i dag. Hvis jeres fundament er sprækket på grund af synd og ikke bliver repareret, så vil det liv, I bygger ovenpå det hvile på et svækket grundlag. Jeres fremtid vil være mindre tryg og helt bestemt mere fyldt med stress.

Et af de største formål med Jesu Kristi evangelium er at lære os om vores evige potentiale. Et af formålene med, at Jesu Kristi Kirke blev organiseret, er at hjælpe os med at nå det potentiale. Vi har lært: »Det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold.« Vor Frelser, Jesus Kristus, »er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).

missionaries waving

De små daglige handlinger kan gøre en stor forskel

Jeg har stadig til gode at møde en forretningsmand, lærer, kunstner eller sportsmand, der er virkelig god, som det ikke er lykkedes at forbinde visionen om deres fremtid med deres daglige liv. Et mål eller en vision, der ikke er knyttet til det daglige liv igennem daglige handlinger, forbliver med stor sandsynlighed kun en drøm.

Forestil jer for eksempel, at I snart skal til terminsprøve i geometri. Et af jeres mål er at få en god karakter i det fag, så hvordan vil I opnå det mål? Venter I til sidste øjeblik og terper natten inden prøven? Den tilgang er ret risikofyldt. I stedet for virkelig at forstå materialet og være godt forberedt og inde i emnet, vil I komme lidt nervøst ind i klasselokalet i håb om, at læreren kun stiller jer de spørgsmål, I tilfældigvis kender svarene på. (Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har prøvet den ubehagelige oplevelse!)

Eller afsætter I lidt tid hver dag til stille og roligt at studere faget i dybden? Den tilgang vil give jer den fornødne tid til rigtigt at forstå materialet, og I vil have masser af tid til at bede jeres lærer om hjælp, hvis der skulle være noget, I ikke forstår. Det vil resultere i en dybere forståelse af materialet og en større selvtillid at tage til prøve med.

Hvad angår opnåelse af noget som helst mål – især celestiale mål – er en daglig indsats svaret. Kan I beskytte jer mod verdens pres og onder ved blot at bruge to timer i kirken om søndagen? Sandsynligvis ikke. Det er meget svært at terpe til en mission, og det er ligeledes svært at terpe til et tempelægteskab. Løb ikke den risiko. Vær vis. Akkurat som med jeres studier er en fokuseret daglig indsats den eneste sikre vej til at komme succesrigt igen. Forbered jer dagligt. Studér skrifterne. Kommuniker med vor himmelske Fader i bøn. Deltag i seminar. Hold jer rene og forberedte. Når I gør det, vil I nyde fred, jeres samvittighed vil være ren, jeres selvtillid stor, og I vil vide i jeres hjerte, at jeres fremtid tegner lys og skøn.

smiling friends

Fortsæt fremad med Herrens hjælp

Herren ønsker, at I opnår succes, og han vil være med jer. Han vil hjælpe og støtte jer, når I har brug for det, og hvis I følger hans plan. Holder I jer nær ham på daglig basis, vil han være jer nær, og I vil kunne høste utallige velsignelser på alle områder af livet, især det vigtigste – det åndelige.

Det vil i sidste ende være jeres kærlighed til Herren, der vil hjælpe jer til at forpligte jer og holde fast i jeres celestiale mål. Jeg ved, at Herren lever, og at hans ønske og håb for os alle er en celestial fremtid.