Principper for omsorg
Omsorg ved selvhjulpenhed
At hjælpe andre til at blive selvhjulpne er at sørge for og drage omsorg på Herrens måde.
Mange af vores familiemedlemmer, venner og naboer er interesseret i at blive mere selvhjulpne. Ved at bruge Kirkens selvhjulpenhedsinitiativ finder Kirkens medlemmer muligheder for at tjene, pleje og drage omsorg, når de velsigner andre med principper, der giver »mere håb, fred og fremgang.«1
»Jeg var hjemme«
Chrissy Kepler fra Arizona i USA
Jeg kæmpede med de økonomiske følger efter en skilsmisse, og prøvede at finde vej tilbage på arbejdsmarkedet efter at have været hjemmegående mor i otte år. Jeg kæmpede også åndeligt, jeg ledte efter sandhed og tro, selvom jeg ikke havde sat min fod i en kirke, siden jeg var teenager.
En søndag var jeg hjemme og vaske tøj hos min ældste søster, Priscilla, der er et aktivt medlem af Kirken. Mens jeg var der, inviterede Priscilla mig med i kirke med sin familie – min første invitation i mere end 15 år.
Til at begynde med var jeg tøvende, men netop aftenen inden, havde jeg tryglet Gud om at vise mig, hvordan jeg kom ham nærmere. Efter et vist indre tovtrækkeri konkluderede jeg: »Hvorfor ikke tage hen og høre og se for dig selv som voksen med eget hjerte og egne øjne?«
Mens vi var til nadvermøde, bemærkede jeg et indstik i søndagsbulletinen, der gjorde reklamer for et kursus i selvhjulpenhed og personlig økonomi. Jeg var ikke var rede til at vende tilbage til Kirken, men jeg følte mig draget af det 12 ugers kursus. Med min søsters og svogers opmuntring meldte jeg mig til det og havde ikke andre forventninger til, hvad jeg ville lære udover at lægge budget og betale af på sin gæld. Men det kursus blev en åndelig transformation for mig.
Jeg blev overrasket over de åndelige budskaber de første par uger, men under det tredje møde blev jeg overvældet af en følelse af bekræftelse af, at jeg var hjemme, og at jeg hørte nye, men velkendte, sandheder. Jeg tog fra klassen og kørte direkte hen for at se Priscilla. Tårevædet spurgte jeg hende: »Hvordan får jeg mere af denne følelse i mit liv?« Hun arrangerede, at missionærerne begyndte at undervise mig.
Medlemmer fra min selvhjulpenhedsklasse kom med til missionærernes undervisning og støttede mig. De gjorde et varigt indtryk på min åndelighed og hjalp mig til at udvikle et vidnesbyrd om evangeliet og nutidsprofeter.
På den tid, det tog mig at færdiggøre kurset, foretog jeg adskillige timelige og åndelige ændringer. Jeg begyndte en ny karriere i en god virksomhed, og jeg betalte adskillige lån af.
Men de dybere, dejligere velsignelser, der kom af at følge kurset, omfattede smukke venskaber, udvikling af et positivt forhold til en opmuntrende biskop, få et vidnesbyrd om tiende, få min tempelanbefaling, modtage begavelsen og se mine to ældste børn blive døbt.
Min vej mod selvhjulpenhed er ikke færdig, men på resten af vejen, vil jeg påskønne det, jeg har lært og de venskaber, jeg har stiftet.
»Jeg gik fra hver eneste klasse med en følelse af at være elsket«
Da Katie Funk besøgte Tempelpladsen i Salt Lake City i Utah med sin 10-årige søn, Vincent, i december 2016, betegnede hun sig selv som »komfortabel agnostiker.« Hun forlod Kirken som 16-årig, blev enlig mor som 17-årig, begyndte at få tatoveringer og udviklede en smag for kaffe. Men under det besøg på Tempelpladsen følte Vincent Helligånden og spurgte sin mor, om han måtte blive undervist af missionærerne.
Til trods for, at Katie havde to jobs og en arbejdsuge på 80 timer, studerede hun evangeliet med Vincent og søgte svar på hans spørgsmål imellem missionærernes besøg. I sommeren 2017 begyndte hun at komme til Kirkens møde, hvor hun lærte om Kirkens selvhjulpenhedskurser.
»Jeg indså, at det var noget, der kunne hjælpe mig,« sagde hun. »Måske behøvede jeg ikke at have to jobs eller læne mig op ad mine forældre resten af mit liv.«
Katie kalder sit kursus for »utroligt timeligt og åndeligt styrkende,« ikke alene på grund af det, hun har lært, men også på grund af den måde, som hendes selvhjulpenhedsgruppe accepterede og drog omsorg for hende på.