2020
Tal med jeres forældre om sex
August 2020


Tal med jeres forældre om sex

Ja, det kan være akavet. Men jeres forældre er en bedre kilde end internettet eller jeres venner.

Det er okay at have spørgsmål omkring seksualitet. Og det er okay at tale med jeres forældre om disse spørgsmål. I kan blive overraskede over, hvor godt de forstår jer og jeres spørgsmål og erfaringer.

Når det gælder sex, så kan det, I støder ind i på internettet, i medierne og fra venner og klassekammerater være forvirrende – både hvad angår information og moral. Jeres forældre kan være den bedste kilde til troværdige og pålidelige svar om seksualitet. De ønsker det bedste for jer. Der er chance for, at de bliver glade for, at I kommer til dem for at tale om dette.1

Her er nogle tips, hvis I aldrig har talt med jeres forældre om sex før:

conceptual image of brain

Illustrationer: Andrew Roberts

Åndelig og mental forberedelse

  • Bed. Bed vor himmelske Fader om at hjælpe jer til at vide, hvad I skal sige for at tage emnet op med jeres forældre.

  • Vær modig! Tøv ikke med at bede jeres forældre om hjælp, uanset om I har begået en fejl eller ej. De bekymrer sig for jer og ønsker det bedste for jer.

  • Husk, at jeres forældre engang var på jeres alder. De måtte også lære at håndtere det, efterhånden som de voksede op. De vil være i stand til at forstå og sætte sig ind i jeres situation.

  • Tænk positivt omkring, hvordan jeres forældre måske reagerer. Tænk på tidligere gange, hvor de har hjulpet jer. Forestil jer, at samtalen forløber smertefrit.

checklist and clock

Praktisk forberedelse

  • Afgør hvem af jeres forældre I gerne vil tale med. Selvom nogle unge synes det er let at tale med begge sine forældre, er nogle mere trygge ved at tale alene med den ene forælder først. Det er normalt, særligt med et emne som seksualitet.

  • Aftal en tid til at snakke. Bed jeres forældre om at sætte tid af til en samtale. Det giver jer tid til at forberede jer.

  • Lav en liste over ting, I gerne vil fortælle jeres forældre, og de spørgsmål I har. Det kan være en hjælp at lave en liste over tanker eller bekymringer, det gør det lettere at huske, hvad I gerne vil tale om. Og er der noget, I ikke kommer ind på, så bed dem om endnu en samtale.

  • Øv jer på at indlede samtalen. Måske vil I gerne indlede med at stille et spørgsmål. Eller også vil I gerne indlede med at bede jeres forældre om bare at lytte, indtil I er klar til, at de siger noget. (Se »Starthjælp til samtale« i baggrundsartiklen).

  • Tal med jeres forældre om andre emner i almindelige situationer. Øv jer i at tale om jeres daglige liv og aktiviteter. Det kan I gøre hver gang I er sammen, for eksempel når I spiser eller det er sengetid.

conversation

Efter I er begyndt at snakke

  • Tal om kyskhedsloven. Det kan være godt at spørge jeres forældre om deres forståelse af kyskhedsloven. Hvis I har brudt kyskhedsloven, kan jeres forældre være en kilde til støtte, når I omvender jer og kommer i kontakt med Frelseren. Spørg jeres forældre om deres erfaringer med at finde glæde gennem omvendelse.

  • Vær tålmodig med dem. Jeres forældre kan måske føle, at det er ubekvemt at tale med jer om seksualitet til at begynde med. Men de vil gerne hjælpe jer, og det bliver lettere, når I fortsætter med at snakke.

  • Vær ikke bange for at tale jævnligt med jeres forældre. Som tiden går, får I måske flere spørgsmål. Det behøver ikke at være en en gang i livet-samtale.

I kan gøre det

Til at begynde med kan det føles akavet at tale med jeres forældre eller andre betroede voksne. Husk, at jeres himmelske Fader elsker jer og ønsker, at I forbereder jer på at udvikle et sundt forhold som voksne. En del af jeres forberedelse består af at forstå, hvad sund passende seksualitet er, og lære, hvordan man taler om den. Vor himmelske Fader kan hjælpe jer med at tale med jeres forældre om sex og andre svære emner, når I søger hans hjælp.

Note

  1. Der kan være gode grunde til, at I ikke føler, at I kan tale med jeres forældre eller bare den ene af dem. Prøv at finde en anden voksen, I kan stole på, som en leder i Kirken, og tal med dem.