2020
Hvor er jeres fokus?
August 2020


Kom og følg mig: Mormons Bog

Hvor er jeres fokus?

Alma 43-52

3.-9. august

Where is your focus

Hærføreren Moroni og Amalikija havde fokus på vidt forskellige ting i deres liv. Hvor Amalikija »havde opnået magt ved svindel og bedrag, havde Moroni … beredt folkets sind til at være trofast mod Herren deres Gud« (Alma 48:7).

Hvad kan vi lære af forskellen på Moroni og Amalikija?

Moroni:

  1. »Var blevet udpeget af overdommerne og ved folkets stemme« (Alma 46:34).

  2. Havde »med høj røst« gjort sin tro kendt og opfordret andre til at gøre godt (se Alma 46:19-20). Hans »hjerte svulmede af taksigelse til sin Gud« (Alma 48:12).

  3. Svor en ed på at »forsvare sit folk, sine rettigheder, sit land og sin religion,« men hans hjerte frydede sig »ikke ved udgydelse af blod« (se Alma 48:13, 16).

  4. Fandt glæde ved frihed (se Alma 48:11), og hans hjerte frydede sig »ved at bevare sit folk« (Alma 48:16).

Amalikija:

  1. Forsøgte at vælte lamanitternes konge og selv tilrane sig tronen (se Alma 47:8).

  2. »Var en meget lumsk mand med hensyn til at gøre ondt,« og lagde i hemmelighed »onde planer i [sit] hjerte« (Alma 47:4).

    Han forbandede også Gud (se Alma 49:27).

  3. Opildnede lamanitterne til vrede for at starte en krig og svor en ed på at ville drikke Moronis blod (se Alma 47:1; 49:27).

  4. Kæmpede for bringe andre i trældom (se Alma 49:26), og »bekymrede sig ikke om sit folks blod« (Alma 49:10).