Eliteatleter og evangeliet

Fire elitesportsfolk, der er medlemmer af Kirken, taler om, hvordan evangeliet ikke alene har hjulpet dem i deres sport, men også i deres liv.

Casey Patterson: Beach Volleyball

Jeg har aldrig glemt denne sætning fra en konferencetale: »Hårdt arbejde … omfatter, at I går efter det ›af hele jeres hjerte, kraft, sind og styrke‹ (L&P 4:2). Det er alene det, der gør forskellen på det gennemsnitlige og det fremragende« (se F. David Stanley, »Arbejdets princip«, aprilkonferencen 1993).

I min sport er jeg fokuseret på at være udholdende og have en positiv indstilling. Det er let at se på det barn, der kan hoppe højere end dig eller spille bedre, men at få godt styr på sin indstilling er i virkeligheden det, der virkelig betyder noget. Hårdt arbejde er det, der primært afgør ens skæbne. Det er vigtigt at sammenligne sig med sig selv – ingen anden.

Om Casey:

Har spillet volleyball i næsten 25 år.
Har tre yngre søstre.
Han repræsenterer USA
Smånotitser: Hans mor ville ikke lade ham anlægge en mohawk, før han havde været på mission og var blevet gift.

Jason Smyth: Atletik

Jeg blev diagnosticeret med en øjensygdom, da jeg var otte år gammel, og i årenes løb er mit syn blevet svækket til mindre end 10 procent af et normalsyn. Men jeg har fået mange velsignelser ved at løbe og konkurrere i De Paralympiske Lege. For nogle få år siden måtte jeg opereres på grund af en skade, og jeg var ikke sikker på, at jeg ville blive i stand til at konkurrere igen. Men vor himmelske Fader velsignede mig med at hele godt og blive i stand til fortsat at konkurrere.

Jeg ved, at vor himmelske Fader elsker mig og ønsker det bedste for mig, og det trøster og forvisser mig om, at der vil ske det, der er bedst for mig.

Om Jason:

Han har løbet i 15 år.
Han har en bror og tre søstre.
Han repræsenterer Irland.
Smånotitser: Deltagelse i sport på eliteniveau har givet ham en unik mulighed for at fortælle om evangeliet.

Mary Lake: Volleyball

Da jeg voksede op, var der mange piger, der kæmpede med modstanderens angreb på deres selvværdsfølelse. Verden lægger stor vægt på, hvordan vi ser ud, og er man sportskvinde, bliver man kigget meget på. Jeg var meget nervøs for at spille volleyball på Brigham Young University. Der var mange øjne rettet mod mig, og det gjorde mig usikker. Jeg havde bedt om at overvinde den tvivl, der kom med den usikkerhed. Jeg fik ikke svar lige med det samme, men jeg ved, at det var de bønner og tid med vor himmelske Fader, der hjalp mig med at overvinde den.

Ånden mindede mig om, at jeg nu er en anden person, end jeg var for fire år siden. Når jeg ser tilbage, kan jeg se de gange, hvor vor himmelske Fader gav mig erfaringer om og indtryk af, at jeg er så meget mere værd, end jeg troede.

Jeg er så meget andet end sportskvinde. Min mor siger, at jeg kan droppe alle de mærkater, andre sætter på mig, men jeg vil stadig være et dejligt menneske og en skøn datter. Min familie behandler mig som et menneske og elsker mig for det, der ikke har noget med sport at gøre. Det gør, at jeg kan nyde min sport mere, fordi mit selvværd ikke er knyttet til, hvad jeg præsterer. Volleyball er kun en del af mit liv i nogle år, men jeg er uendelig.

Yngre piger kommer ofte til mig og taler om volleyball. Jeg får et glimt af, hvem de er, og hvordan vor himmelske Fader føler for dem. Jeg ønsker bare, at de skal forstå, at de ikke behøver at blive landsholdsspiller eller gøre noget ekstraordinært for at havde værdi og være højt elsket. Mit hovedbudskab til dem er at spørge vor himmelske Fader om deres værd og at forstå, at det ikke er knyttet til noget, de gør.

Om Mary:

Har spillet volleyball siden hun var 7 år.
Hun er den yngste af en søskendeflok på seks – tre søstre og to brødre.
Hun repræsenterer USA
Smånotitser: Hun elsker at knuse tal og har studeret regnskab på Brigham Young University.

Jackson Payne: Gymnastik

Jeg havde en stor chance for at kvalificere mig til OL i London i 2012, men i den vigtigste konkurrence, faldt jeg ned af et redskab. Min chance for at komme til OL var væk. Jeg var på den anden side af jorden, og mine drømme var knust.

Kort tid efter det flop, besluttede jeg mig for at tage på mission. Jeg var måske ikke kommet af sted, hvis jeg var kommet med til OL, men min mission har budt på det ene mirakel efter det andet. Jeg var så taknemmelig for denne mulighed.

Evangeliet har hjulpet mig til at træffe de rette valg, især på tidspunkter, hvor det har været svært at holde mine standarder. Det har formet mig og alle de værdier, jeg har.

Om Jackson:

Har dyrket gymnastik i næsten 22 år.
Han er den femte i en række af seks børn – tre ældre brødre, en storesøster og en lillesøster.
Han repræsenterer Canada.
Smånotitser: Hilste på præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) ved indvielsen af templet i Edmonton i Alberta.