Min ven havde spørgsmål om evangeliet: Hvad nu, hvis jeg ikke havde svarene?
Jeg vidste ikke, om jeg havde nogen svar, der ville hjælpe min bofælle, men Ånden hjalp mig med at finde de svar, jeg havde brug for.
»Jeg tror bare ikke, at jeg nogensinde har følt Ånden eller Guds kærlighed til mig.«
Disse ord fra min bofælle på college ramte mig virkelig. Vi var dybt inde i en samtale om evangeliet, hvor hun syntes at have flere spørgsmål, end jeg kunne svare på.
Hvordan kunne jeg forklare, hvordan jeg følte Guds kærlighed til en, der troede, at hun aldrig havde følt den? Hvordan kunne jeg hjælpe hende med at finde svar på spørgsmål om evangeliet, når jeg heller ikke havde alle svarene? Hvad nu hvis jeg sagde noget, der kunne misforstås?
Da jeg var desperat efter at hjælpe hende, bad jeg en stille bøn om hjælp. Efterhånden som vores samtale skred frem, strømmede der flere skriftsteder om et emne ind i mit sind (jeg var meget taknemmelig for mit skriftstudium og min institutklasse i det øjeblik). Mit hjerte og sind blev fyldt med så mange sandheder, at jeg overvejede at dele dem alle med hende, fordi jeg så gerne ville samle beviser og overbevise hende om evangeliets sandhed. Men jeg følte Ånden tilskynde mig til kun at vælge at dele et par ting, der bedst kunne anvendes på hendes spørgsmål.
Jeg fortalte hende om nogle af mine egne oplevelser for at give kontekst til mine svar, og på en måde var jeg også i stand til at bære mit vidnesbyrd. Der var nogle spørgsmål, som jeg ikke følte mig kvalificeret til at svare på, og jeg indrømmede over for hende, at jeg ikke vidste alt, men at jeg havde tro.
Føler sig utilstrækkelig
Det virkede som en god samtale, men resten af aftenen satte jeg spørgsmålstegn ved min indsats. Jeg følte mig utilstrækkelig. Jeg kendte virkelig ikke alle svarene, og jeg følte ikke, at jeg havde gjort nok for at hjælpe hende.
Men inden jeg gik i seng, læste jeg Lære og Pagter 100. Vers 6 og 7 fangede min opmærksomhed. Der stod:
»For det skal blive givet jer i samme stund, ja, i samme øjeblik, hvad I skal sige …
hvad som helst I kundgør i mit navn, det skal I i alle ting kundgøre i hjertets alvor, i en ånd af sagtmodighed.«
Jeg reflekterede over vores samtale og blev faktisk forbløffet over, hvor hurtigt skrifterne og citaterne var kommet til mig. Ånden talte til mit hjerte, og jeg vidste, at han havde ledt mig til at vide, hvad jeg skulle sige. Jeg følte mig sikker på, at jeg havde svaret »i hjertets alvor, i en ånd af sagtmodighed.« Jeg vidste, at jeg havde gjort ret i at stoppe mig selv fra at forsøge at bruge fakta og beviser til at overbevise hende og kun fortælle om de sandheder, jeg troede, hun skulle høre på det tidspunkt.
Den oplevelse hjalp mig til at indse, hvor meget Gud holder af min bofælle og af os alle.
Vi kan stole på, at Ånden deler sandheden
Denne samtale har måske ikke ændret noget drastisk i hendes liv, men den gjorde en forskel for mig. Jeg forventede ikke, at mine ord førte min bofælle til et omgående, urokkeligt vidnesbyrd. Og det gjorde de ikke. Men jeg ved, at hun nu bedre forstår nogle aspekter af evangeliet og føler større fred.
Jeg vidste, at mine svar ikke var perfekte. Men jeg vidste også, at vor himmelske Fader kender og elsker hvert eneste af sine børn, og han vejledte mig til at sige, hvad der ville hjælpe hende mest. Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Blot det at høre lærens ord kan plante troens sædekorn i hjertet.«1
Så selvom min bofælle stadig har spørgsmål, kan de sandheder, jeg fortalte hende, være med til at udvikle og styrke hendes vidnesbyrd mere, end jeg nogensinde vil vide. Og for mig styrkede det mit vidnesbyrd om, hvor meget Gud elsker sine børn, at jeg delte disse sandheder. Jeg ved, at når vi har mod til at dele det, der er i vores hjerte, og sætte vores lid til Ånden, vil han vejlede os til at vide, hvad vi skal sige for at dele Jesu Kristi kærlighed og lys med alle, især med dem, der søger sandheden.