Ti stille, hold inde: Stilner storme

Stephen Turcotte

Fysikfakultetet, Brigham Young University-Idaho

Herrens mirakler viste, at han sommetider stilner stormen, og andre gange stilner sømanden.

Jesus og disciple i en båd under en storm

Vi bliver alle påvirket af storme eller prøvelser i forskellige perioder i vores liv. Disse stormes karakter og varighed varierer og er enestående for vores omstændigheder. Ofte bliver vi overrasket af disse udfordringer. Selvom vi prøver at forberede os på livets storme, opdager vi ofte, at vi ikke har kraften i os til at stilne dem.

Jesu Kristi tjenestegerning og mirakler giver os håb om, at vi kan få hjælp, når vi står over for disse storme. Frelseren udførte to af disse mirakler på Galilæas Sø. I begge tilfælde krydsede Frelseren og hans apostle søen om natten midt i voldsomme storme. Et omhyggeligt studium af de åndelige og fysiske aspekter ved disse to mirakler kan lære os nogle vigtige lektier om Frelserens kraft til at hjælpe os med at klare de storme, vi kommer ud i.

Sommetider stilner han stormen …

Miraklet (Mark 4:35-41)

Markus fortæller os, at det første af disse to mirakler fandt sted, efter Jesus havde brugt en god del af dagen på at undervise skaren ved Galilæas Sø. Folkeskaren sad på en høj med udsigt over havet, og Frelseren sad i en båd. Om aftenen gik Frelseren og hans apostle om bord på en båd for at sejle til den østlige side af søen.

Men snart efter befandt båden sig midt i en voldsom storm. Mens Frelseren sov fredeligt, arbejdede hans disciple desperat for at redde deres liv. Blæsten og de høje bølger truede med at sænke skibet. Til sidst vækkede apostlene i desperation Frelseren med deres forpinte ord: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« Så det store mirakel:

»Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: ›Ti stille, hold inde!‹ Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille.

Så sagde han til dem: ›Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?‹« (Mark 4:38-40).

Det fysiske

Galilæas Søs unikke geografi gør den åben for stormvejr. Søen er 21 km lang og 13 km bred og ligger 210 meter under havets overflade med bjerge rundt om. Nogle af bjergene når så højt som 610 meter. Om aftenen stige den varme, fugtige luft over vandet opad, mens den koldere luft fra bjergene hastigt bevæger sig nedad, hvilket skaber høje vindhastigheder ved vandets overflade. Derudover er Galilæas Sø relativt lavvandet med en maksimal dybde på 76 meter, hvilket har tendens til at frembringe større bølger, når der er stor vindhastighed.

Selvom der er sket fremskridt med hensyn til at bruge vejrmodeller og forudsige storme, har mennesker ikke evnen til at kontrollere dem. Kun i løbet af det seneste århundrede har vi lært, hvordan vi kan påvirke både vejr og klima. Skysåning er blevet brugt til at igangsætte nedbør, og der er beviser for, at bymiljøer og forurening ændrer lokale og globale klimaer. Men evnen til at stilne en storm, især så hurtigt, overgår menneskers evner. Vind er et resultat af forskelle i temperatur og tryk. Et stormvejr går først over, når temperatur og tryk er i ligevægt.

Erfaringerne

En lektie, jeg har lært af dette mirakel, er, at Frelseren har magt over elementerne. Det var Frelseren, der skabte landjorden, vandene, atmosfæren og alt på jorden (se Joh 1:3). I skabelsen havde han magt til at befale over elementerne, og de adlød (se Abr 4:18). Miraklet ved at stilne stormen viste, at han havde den samme kraft under sin jordiske tjenestegerning.

Jeg tror, at Frelseren underviste om den frelsende og beskyttende kraft, han har. Ondskabens vinde kan skabe alle mulige turbulente bølger i vores liv (se Hel 5:12). Når vi søger råd og vejledning hos Frelseren, kan vi blive beskyttet mod det onde og dets konsekvenser. Vi kan blive frelst fra åndelig undergang. (Se Matt 7:24-27).

Frelseren har i sandhed kraften til at stilne stormene i vores liv. Sommetider stilnes stormene hurtigt, og andre gange er vi nødt til at udholde stormene i en tid. Men husk, at vinde kan skabe større bølger på lavt vand end på dybt vand. Når vi øger vores tro på Frelseren, vil vi opdage, at vi bliver mindre påvirket af åndelige vinde og bølger, der engang ville have truet med at overvælde os.

Nogle gange stilner han sømanden

Troens fuldender, af J. Alan Barrett

Miraklet (Matt 14:22-33)

Da en stor skare fulgte Frelseren til et afsides område, underviste han dem og bespiste dem på mirakuløs vis. Om aftenen sendte han disciplene af sted i en båd, så de kunne rejse i forvejen over søen. Han sendte folkemængden bort, og så gik han op ad en nærliggende bakke for at bede.

Der var en stærk modvind på havet, og disciplene havde kun gjort ringe fremskridt. Senere den aften valgte Frelseren at mødes med dem på mirakuløs vis ved at gå på vandet.

Da Peter så ham, ønskede han at forlade bådens relative sikkerhed for at efterligne Frelseren og gå på vandet. Peter havde succes til at begynde med, men da frygten tog over, begyndte han at synke, indtil Frelseren reddede ham. (Se Matt 14:22-33).

Det fysiske

En af de fysiske implikationer ved dette mirakel er, at Frelserens forståelse af tyngdekraft, væskedynamik og andre fysiske principper ligger langt over vores. Vores videnskabelige forståelse af tyngdekraft har for eksempel udviklet sig over tid. I 1600-tallet beskrev sir Isaac Newton tyngdekraften matematisk som en kraft, der virker mellem enhver masse i universet. Den engelske videnskabsmand Henry Cavendish viste i slutningen af det 18. århundrede, at der findes en målbar tyngdekraft. Synet på tyngdekraften ændrede sig, da Albert Einstein udgav sin almene relativitetsteori i 1915. Hans forklaring på tyngdekraften, som nu er bredt accepteret, er, at masser skaber en forvrængning af stof i både tid og rum.

Efterhånden som vores forståelse af tyngdekraften er blevet større, har vi anvendt den forståelse på måder, der har ændret vores opfattelse af de begrænsninger, som tyngdekraften pålægger os. Forestil jer for eksempel, hvordan det må have været at være en af de tusinder i New York City langs Hudson River i 1909, da Wilbur Wright svævede op mod himlen og fløj over floden og rundt om Frihedsgudinden. Folk i de dage var forundrede over, at Wilbur Wright syntes at trodse tyngdekraften. De havde været vidne til et mirakel – flyvningens mirakel.

Erfaringerne

Miraklet, hvor Frelseren vandrer på Galilæas Sø, viser, at vi stadig har meget at lære om tyngdekraften og andre fysiske love. Der er så mange ting, vi ikke forstår til fulde.

Frelseren kan også have undervist sine disciple dengang og i vore dage om sin kraft til at styrke, opløfte og muliggøre. Vi møder alle udfordringernes vinde og bølger i dette liv. Det gælder for os, som det gjorde for Peter. Sommetider aftager stormene ikke, og den eneste vej igennem dem og videre til vores evige skæbne er at træde ud i stormen med et beslutsomt blik på Frelseren.

Vi må have tro på Frelserens bemyndigende kraft til at hjælpe os med at overvinde vores frygt og begrænsninger. Det er et vigtigt tema i begge disse mirakler.

Der er så mange lektier at lære af disse mirakler, der kan hjælpe og inspirere os, når vi udvikler os på vores egen rejse. Frelserens mirakler står som et stort vidnesbyrd om hans guddommelighed, hans intelligens og hans store sonoffer for os alle. Gennem hans kraft kan vi opleve fred, når bølgerne truer med at opsluge os, og vi kan have tillid til, at han vil løfte os til en højere verden i vor Faders rige.

Han har i sandhed kraft til både at stilne stormene og sømændene.