»Hvordan kan jeg tro på det, jeg aldrig har set?«, Liahona, apr. 2023.
Unge voksne
Hvordan kan jeg tro på noget, jeg aldrig har set?
Selv når evangeliet synes uhåndgribeligt, kan vi vælge at have tro alligevel.
»Jeg forstår bare ikke, hvordan man kan tro på noget, man aldrig har set. Jeg ved ikke, hvordan man har den slags tro.«
Jeg blev ramt af min brors udtalelse. Vi har et godt forhold, og han betroede sig til mig om nogle af de udfordringer, han stod over for. Han havde ikke været aktiv i Kirken i årevis, så jeg fortalte ham om mit ønske om, at han skulle tro på noget – hvad som helst egentligt – angående en kærlig himmelsk Fader og et højere formål med jordelivet.
Men hans ord fik mig til at tænke: Hvorfor tror jeg på Kristus og alt ved evangeliet, når så meget er uhåndgribeligt?
Tro er den største kraft
Præsident Russell M. Nelson fortsætter med at tilskynde os til at styrke vores tro, så vi kan modstå modstanderens angreb i de kommende dage. Jeg synes, at det er betydningsfuldt, at han, ud af alt angående evangeliet, konstant vælger at undervise os om den mest grundlæggende byggesten – tro – ved at opmuntre os til at styrke vores åndelige fundament,1 fastholde åndeligt momentum2 og udøve tro, der vil flytte bjerge.3
Tro er det altid gældende svar på spørgsmål om evangeliet. Ifølge Alma er et blot ønske om at tro (se Alma 32:27) den enkle begyndelse på hele Jesu Kristi evangelium, men tro kan blive »den største kraft, der er tilgængelig for os i dette liv«,4 for at finde svar og holde fast i håbet.
Illustrationer: Emily Jones
Set eller uset er tro et valg
Da jeg studerede Det Gamle Testamente sidste år, indså jeg noget om at bevare tro. Jeg læste om israelitterne, som Gud udfriede fra trældom i Egypten, og jeg tænkte på, hvordan det må have føltes at være vidne til de åbenlyse, næsten ufattelige mirakler, de så i løbet af deres liv.
Men jeg blev frustreret, når jeg så deres tro pendulere – de så mirakler og priste Gud, og derpå mistede de troen og murrede imod ham, når de stod over for prøvelser eller besværligheder. Herren førte dem ud fra Egypten, han delte Det Røde Hav, så de kunne drage tørskoet igennem det og lod »brød fra himlen« (2 Mos 16:4) regne ned fra himlen (som brødelsker er det helt vildt!), og selv efter alt dette sagde israelitterne uden tro: »Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen?« (4 Mos 21:5).
Til at begynde med var jeg rystet over deres reaktioner. Hvordan kunne de tvivle på Gud og være så utaknemlige efter alt det, han så åbenlyst havde gjort for dem?
»Hvis jeg havde set den slags mirakler, ville jeg aldrig tvivle på min tro eller tvivle på vor himmelske Fader igen!« tænkte jeg. Men da jeg grundede dybere over det, indså jeg, at jeg også har været skyldig i den samme overfladiske tro.
Når jeg møder udfordringer, tvivler jeg sommetider på, om vor himmelske Fader virkelig er med mig, selvom han har gjort sin tilstedeværelse kendt utallige gange før. Jeg kan huske øjeblikke, hvor jeg har haft spørgsmål om evangeliet eller tider, hvor jeg har følt mig glemt, fordi min lydighed ikke forhindrede uretfærdighed eller udvirkede mirakler så hurtigt, som jeg ønskede.
Men jeg har lært, at nøglen til at bevare min tro i disse stunder med spørgsmål ikke er ved at vente på, at brødet falder ned fra himlen, men blot ved at træffe et valg:
Et valg om at tro.
Vælger at tro
Verden opfordrer os til at søge bekræftelse eller retfærdiggørelse af vores tvivl eller spørgsmål fra en hurtig Google-søgning eller gennem bekendte. Men at udøve tro og indbyde Ånden til at vejlede os er den eneste måde at finde rene, absolutte sandheder på.
Når jeg står over for valget om at tro eller ej, søger jeg Ånden, selv når det er svært. Jeg husker på de øjeblikke, hvor jeg har følt Helligånden hviske sandhed i mit indre. Jeg tænker over, hvad min sjæl ved er sandt. Jeg tænker på de gange, jeg har følt vor himmelske Faders fuldkomne kærlighed; og jeg fokuserer på den daglige barmhjertighed og de mirakler, jeg har set i mit liv, som evnen til at føle fred midt i kampe eller glæden ved omvendelse gennem Kristus.
Jeg ved, at Jesu Kristi evangelium er sandt, fordi Ånden altid åbenbarer den sandhed for mig, når jeg træffer valget om at søge ham frem for andre steder efter svar – når jeg ønsker og vælger at tro.
Selvfølgelig ville det være let at tro på vor himmelske Fader efter at have set mirakler, men mirakler frembringer ikke tro – udøvelse af tro er det, der indbyder til mirakler (se Matt 17:20). Tro handler ikke om at se og tro – det handler om at vælge at tro, før man helt forstår, søge sandheder med hjertet og nære tro med retfærdighed (se Alma 32:40-43).
Vi velsignes, når vi tror
Tilbage til samtalen med min bror, vidste jeg ikke, om noget, jeg kunne sige, ville overbevise ham om de sandheder, jeg skatter højt. Men pludselig blev jeg mindet om historien om apostlen Thomas. Så den delte jeg med ham.
Thomas var trofast mod Frelseren under sin tjenestegerning, men ville ikke tro, at hans Mester var opstået igen, før han så ham ansigt til ansigt. Da Thomas følte naglemærkerne i Jesu hænder, troede han endeligt, og Frelseren sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror« (Joh 20:29, fremhævelse tilføjet).
Og så bar jeg mit vidnesbyrd: »Jeg har overvundet for mange udfordringer i mit liv til ikke at tro på en himmelsk Fader, der elsker mig, og en Frelser, der har hjulpet mig til at finde glæde og fred gennem det hele. Jeg ser dem måske ikke personligt, men jeg ser dem gennem så mange eksempler på godhed i verden. Livet er svært, men tro på dem minder mig om, hvem jeg er, og hvad mit formål er, og jeg husker de velsignelser, de har lovet mig. Hver gang jeg vælger tro, føler jeg i mit hjerte, at de er med mig, og at evangeliet er sandt.«
Vi afsluttede vores samtale i den gode ånd. Jeg ved ikke, om han vil vælge at komme tilbage til evangeliet snart, men jeg opfordrede ham blot til at begynde med et ønske om at tro.
Denne verden gør det ikke altid let at have tro. Faktisk kan vi sommetider føle, at vores bestræbelser på at være trofaste er forgæves, når vi står over for udfordringer, eller når det føles, som om himlene er lukkede for os. Men at vokse i og bevare vores tro er en forædlende proces, der fordrer håb i Frelseren, tillid til vor himmelske Fader og handling fra vores side. Og at fortsætte med at vælge at tro kan føre til det udfald, som ældste L. Whitney Clayton, der dengang var medlem af De Halvfjerds’ Præsidium, beskrev: »Med tiden vil I se, at I har truffet det bedste valg, I overhovedet kunne have truffet. Jeres modige beslutning om at tro på ham vil velsigne jer umådeligt og for evigt.«5
Når jeg vælger at tro, særligt når jeg forståeligt nok kunne vælge ikke at gøre det, modtager jeg de velsignelser, oplever de mirakler og føler den dybe rodfæstede glæde, som Frelseren og profeten har lovet. Og sommetider er det største mirakel i mit liv trods de udfordringer, jeg møder, og de ubesvarede spørgsmål, jeg måtte have, at når jeg vælger tro på Jesus Kristus, ser jeg ham. Jeg genkender hans hånd, hans kraft og hans lys i mit liv.
Jeg ved, at I kan gøre det samme.