Kun digitalt: Unge Voksne
Sådan gjorde beseglingen i templet en forskel i mit ægteskab
På grund af pandemien måtte min mand og jeg blive viet borgerligt i stedet for i templet.
Da det blev annonceret, at alle templer ville lukke på ubestemt tid under pandemien, kan jeg huske, at jeg ringede til Keaton (som på daværende tidspunkt var min forlovede) for at drøfte, hvad vores næste skridt skulle være. Det var meningen, at vi skulle giftes i templet et par uger senere, og vi var ikke sikre på, om vi skulle vente med at blive gift indtil templerne genåbnede eller om vi skulle blive borgerligt viet og så blive beseglet senere.
Det var et stort slag for mig personligt, for jeg havde altid forestillet mig min bryllupsdag i templet og nu var den mulighed ved at glide os af hænde. Jeg havde også planlagt at modtage min begavelse samme uge som vores bryllup, så vi ville være nødt til at vente endnu længere, til templerne genåbnede, både på begavelse og til besegling.
I sidste ende, og efter mange bønner og drøftelser, valgte Keaton og jeg at blive borgerligt viet på vores oprindelige tempeldato. Men vi var fast besluttet på at blive beseglet, når templerne genåbnede.
Forberedelse
Mens vi ventede på, at templerne skulle genåbne, benyttede vi ventetiden til at lære mere om de pagter, vi skulle indgå under beseglingsordinancen (og under min begavelse). Keaton og jeg talte med biskoppen om at tage et tempelforberedelseskursus, og han blev inspireret til at bede Keaton om at være min lærer. Uge efter uge sad Keaton og jeg sammen og drøftede templet.
Det var en helt særlig og styrkende tid i vores forhold, da vi drøftede de pagtsløfter ,vi skulle give hinanden under vores besegling.
Seks måneder efter vores borgerlige vielse modtog jeg min begavelse, og Keaton og jeg blev beseglet. Vi var omgivet af familie, men i modsætning til den dag, vi blev gift, var vi ikke nervøse eller ængstelige – vi var bare så spændte! Vi var fokuserede på dét, evigt ægteskab handler om – de pagter vi indgik. Selvfølgelig er de festligheder og aktiviteter, der normalt finder sted på en bryllupsdag, spændende og fornøjelige. Men jeg er taknemmelig for den tid, vi havde til virkelig at forberede os på at indgå pagter med hinanden og med Gud. Uanset om I først bliver viet borgerligt eller i templet, så ved jeg, at hvis I forbereder jer oprigtigt på at indgå pagter med jeres ægtefælle og gør denne ordinance til fokus på jeres bryllupsdag, så vil det være en af de største glæder, I nogensinde vil opleve.
I det øjeblik, hvor vi knælede ved alteret og blev beseglet, fyldtes vore hjerter med en overvældende følelse af taknemmelighed, kærlighed og glæde. Vi følte begge straks en afgørende forskel i vores forhold.
Selvom vi på det tidspunkt havde været lykkeligt gift i seks måneder, så talte Keaton og jeg den aften om en særlig hellighed, vi nu følte i vores ægteskab. En ny følelse af helhed og fred er kommet ind i vores forhold. Den aften var Ånden i vores hjem, så stærk, at den næsten var håndgribelig. Vores kærlighed til hinanden og Frelseren blev i vores hjerter løftet til nye højder. Og vi vidste, at det var fordi, vi havde bundet os til hinanden og til vor himmelske Fader gennem evigtvarende pagter.
Eftertanke
Gennem vores erfaringer har Keaton og jeg været vidne til vigtigheden af at opbygge og styrke vores forhold individuelt og sammen med vor Frelser Jesus Kristus og vor kærlige himmelske Fader. Beseglingen i templet giver os mulighed for helt at føle den styrke, som det at indgå og overholde pagter bringer ind i ægteskabet – hvordan de i sandhed kan forvandle vores kærlighed til hinanden og invitere Frelserens helbredelse, frelse og kærlighed ind i vores forhold.
Jeg tilslutter mig præsident Russell M. Nelsons nylige opfordring: »Hvis det var muligt for mig at tale individuelt med hver enkelt unge voksen, så ville jeg bede jer om at søge en ledsager, som I kan blive beseglet i templet med. I kan spekulere på, hvilken forskel det vil gøre i jeres liv. Jeg lover jer, at det vil gøre hele forskellen! Når I gifter jer i templet og bliver ved med at vende tilbage, vil I blive styrket og vejledt i jeres beslutninger.«1
Keaton og jeg har oplevet »hele forskellen« i vores liv, som præsident Nelson beskrev det. For nylig bød vi også vores første barn velkommen, en smuk lille pige, der på en helt ny måde har åbnet vores hjerter og sind for Guds kærlighed til os. Hver gang vi ser ind i hendes smukke øjne, bliver vi mindet om de gennemgribende velsignelser ved templet og evige familier. Hun er vores for evigt, og det er Keatons og min velsignelse, at vi skal være sammen for evigt, fordi vi er beseglet for tid og al evighed.
Jeg vidner om, at det er det hele værd at blive beseglet i templet, og at I vil se Herrens ledende hånd i jeres forhold, hvis I fortsætter med at fokusere på jeres pagter og på at gøre templet til en prioritet i jeres liv.