Unge voksne
At blive følelsesmæssigt modstandsdygtig
Forfatteren bor i Sevilla i Spanien.
Jeg havde aldrig oplevet angst, før jeg vendte hjem fra min mission, så jeg var ikke sikker på, hvordan jeg skulle komme videre.
Modelfoto
Livet gik efter planen.
Jeg var lige ved at afslutte min mission. I løbet af de foregående 18 måneder var mit vidnesbyrd blevet styrket, og mit syn på frelsesplanen var blevet bredere. Jeg havde aldrig følt mig tættere på min Frelser og min himmelske Fader Livet virkede bare skønt.
Selvfølgelig oplevede min familie og jeg prøvelser, men generelt set var jeg begejstret og havde en masse planer for, hvad der skulle ske. Men så kom jeg hjem. Og chokket var ret brutalt. Jeg kæmpede med at tilpasse mig hverdagen igen. Jeg bekymrede mig uafbrudt om at træffe gode valg og være perfekt i min lydighed. Jeg lagde så meget pres på mig selv for at holde mig på det høje åndelige niveau, som jeg havde haft under hele min mission, fordi jeg frygtede, at hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg gå tilbage åndeligt.
Efterhånden som det pres, jeg lagde på mig selv, steg, begyndte jeg at opleve angst og panikanfald. De blev mere og mere hyppige, og til sidst følte jeg, at jeg var ved at drukne.
Desværre skjulte jeg mine følelser for min familie og venner. Jeg vidste, at angst og depression ikke var noget at skamme sig over, men jeg følte mig så ude af kontrol og fortabt, at jeg ikke engang vidste, hvordan jeg skulle udtrykke det, jeg oplevede, for at søge hjælp.
Heldigvis er Herren der altid til at vejlede os, når vi henvender os til ham. Efter en del overvejelser og bøn følte jeg mig tilskyndet til at åbne mig over for min bror og hans kone. De hjalp mig med at erkende, at jeg ikke var så »skør«, som jeg troede, og at alle har sine følelsesmæssige kampe.
Søster Reyna I. Aburto, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har vidnet om denne sandhed: »Mine kære venner, det kan ske for enhver af os – især når vi som troende på planen for lykke lægger unødige byrder på os selv ved at tænke, at vi skal være fuldkomne nu. Sådanne tanker kan være overvældende. Det er en proces at opnå fuldkommenhed, og den vil finde sted igennem hele vores jordiske liv og derudover – og kun gennem Jesu Kristi nåde«1
Et inspireret kursus
Da jeg bad til vor himmelske Fader om vejledning, indså jeg, at jeg måtte give de ressourcer, han har givet os, en chance, og jeg var nødt til at lære og ændre mig til det bedre. Heldigvis fik jeg på det tidspunkt mulighed for at deltage i Kirkens kursus i følelsesmæssig modstandsdygtighed. Muligheden syntes at komme på det helt rigtige tidspunkt, og jeg tror ikke, at det var en tilfældighed.
I kursushåndbogen defineres følelsesmæssig modstandsdygtighed som følgende:
-
»Evnen til at tilpasse sig følelsesmæssige udfordringer med mod og tro centreret i Jesus Kristus.
-
At hjælpe dig selv og andre så godt du kan.
-
Række ud efter yderligere hjælp, når der er behov for det.«2
Med andre ord er følelsesmæssig modstandsdygtighed noget, vi alle har brug for.
For mig er dette inspirerede kursus et klart tegn på, at vor himmelske Fader er klar over de prøvelser, vi står over for i dag som medlemmer af Jesu Kristi Kirke. Han ønsker at hjælpe os til at kunne fortsætte med at bevæge os fremad på vejen tilbage til ham. At se de mange smukke aspekter ved dette kursus hjalp mig til at indse, hvor godt vor himmelske Fader kender hver enkelt af os og vores individuelle behov, og jeg følte straks fred, da jeg begyndte at studere. Kurset underviser i klare og kraftfulde evige sandheder, som kan anvendes i vores liv, når vi har at gøre med psykiske problemer, hvad enten det er os selv, eller nogen vi elsker.
En af de lærdomme, der slog mig, findes i kapitel 9, »At give andre styrke«. Dette kapitel er det, der hjalp mig til endelig at række ud efter mere hjælp. Det underviser i princippet om at tjene hinanden. Jeg lærte, hvor vigtigt det var at tjene andre ved at bekræfte deres følelser, fornemmelser og meninger og række ud med empati og forståelse. Jeg indså også, at jeg var nødt til at stole på, at andre kunne hjælpe mig i mine kampe.
Da jeg blev i stand til at omsætte disse idéer i praksis og åbne mig over for min familie og venner om mine psykiske problemer, blev jeg overrasket over, at de var så medfølende og fordomsfrie. Jeg fik så meget støtte fra dem.
Jeg føler, at min angst ville have taget en dybere og mørkere drejning, hvis jeg ikke havde delt mine udfordringer med mine nære og kære. Og denne oplevelse hjalp mig også til at nå ud og føle empati med andre om deres bekymringer og problemer.
Vi kan se fremtiden i øjnene med håb
Jeg synes, det er sjovt, at jeg, da jeg kom hjem fra min mission, var så bekymret for at miste det »åndelige grundlag«, som jeg havde fået under min mission, for nu er jeg klar over, at hjemkomsten blot er begyndelsen på et nyt kapitel, hvor jeg kan finde nye måder at gøre min tro dybere på.
Mit personlige forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus er vokset og blevet så meget dybere, siden jeg kom hjem, især på grund af de principper, jeg lærte på det kursus i følelsesmæssig modstandsdygtighed, og ved at stole på vor himmelske Fader og Frelseren for at få hjælp. De føles meget mere virkelige og nærværende i mit daglige liv.
Jeg har lært og accepteret, at vi som Guds børn konstant ændrer os, lærer og udvikler os. Og alligevel er vor himmelske Fader uforanderlig gennem vores livsforandringer. Han forventede ikke, at jeg skulle være fuldkommen på min mission, og det forventer han heller ikke nu. Han elsker mig simpelthen og ønsker, at jeg fortsat skal stræbe mod ham og gøre det bedste, jeg kan, på min rejse tilbage mod ham.
Men bare fordi jeg har taget dette kursus i følelsesmæssig modstandsdygtighed, betyder det ikke, at jeg ikke længere har angst eller panikanfald eller øjeblikke, hvor jeg føler mig overvældet af frygt for fremtiden. Det gør jeg stadig til tider. Men nu genkender jeg disse mønstre og har fået redskaber til at håndtere dem på en sundere måde, hvilket forbedrer min livskvalitet.
I sidste ende har dette kursus givet mig redskaber til at håndtere de tidspunkter, hvor jeg oplever angst og udfordringer. Det lærte mig at have tålmodighed og barmhjertighed over for mig selv og mine ufuldkommenheder. Og jeg lærte at forstå, hvordan Gud ser mig, og at jeg ikke skal lade mig skræmme af ukendte fremtidsudsigter.
Gennem både professionel og himmelsk hjælp er jeg blevet klar over, at vi har de nødvendige redskaber til at vide, hvordan vi selv skal »handle og ikke være genstand for handling« (2 Ne 2:26) takket være vores fornemmelser og følelser, når vi nærmer os Kristus.