»Hvorfor det er vigtigt at huske, hvem man er«, Liahona, feb. 2024.
Unge voksne
Hvorfor det er vigtigt at huske, hvem man er
I blev sendt lige hertil, lige nu, for at hjælpe med at forberede verden på Herrens herlige tilbagekomst.
Herrens profet, præsident Russell M. Nelson, har sagt nogle spændende ting om fremtiden. Overvej denne stærke profetiske udtalelse:
»Mine kære brødre og søstre, der er så mange vidunderlige ting forude. I de kommende dage vil vi se de største tilkendegivelser af Frelserens kraft, som verden nogensinde har set. Fra nu af og indtil han vender tilbage ›med magt og megen herlighed‹ [JS–Matt 1:36], vil han skænke de trofaste utallige privilegier, velsignelser og mirakler.«1
Jeg er især opmærksom, når præsident Nelson siger sådan noget. Når jeg tænker over, hvad der sker i verden i dag, vendes mine tanker til jer som Kirkens nuværende og fremtidige ledere. I vil have en plads på forreste række og se mange af Herrens store tilkendegivelser af hans kraft. Faktisk tror jeg, at I vil være mere end vidner – I vil være deltagere. Herren vil bruge jer som sit redskab til at lade de sidste dages mirakler ske.
Herren stoler på jer
Hvorfor tror jeg det? På grund af det, præsident Nelson har sagt om jer. I en tale specifikt til unge voksne, sagde han: »›I er en udvalgt slægt‹ (1 Pet 2:9), forudbestemt af Gud til at udføre et bemærkelsesværdigt arbejde – til at være med til at forberede folk i denne verden til Herrens andet komme.«2
I er nogle af de »ædle og store« (Abr 3:22). Herren stoler på jer, og han ved, at I er i stand til at udrette store ting med de talenter og gaver, han har givet jer.
Når forventningerne er høje, er det naturligt at bekymre sig om, hvorvidt vi vil lever op til dem eller ej. »Hvad nu, hvis jeg fejler og svigter Herren?« Frygt for at fejle kan være lammende. Men jeg ved, at det kan lykkes for jer af to årsager: (1) hvad jeg ved om jer og (2) hvad jeg ved om Frelseren Jesus Kristus.
Husk, hvem I er
Satan gør alt, hvad han kan, for at forvirre og vildlede jer om, hvem I virkelig er. Det er sådan, han planlægger at holde jer væk fra jeres spændende fremtid. For at imødegå dette har præsident Nelson undervist os med tydelighed om vores sande identitet. »Først og fremmest er I Guds børn,« har han sagt. »For det andet er I som medlemmer af Kirken børn af pagten. Og for det tredje er I Jesu Kristi disciple.«3
Hvorfor er det vigtigt? Overvej, hvad det virkelig vil sige at være Guds barn. Det betyder, at I har guddommelighed i jer. Det betyder, at I har evig værdi – en iboende værdi, der er uafhængig af jeres jordiske omstændigheder. Jeres potentiale er uendeligt!
Oven i det er I børn af pagten. Det giver jer et særligt bånd til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.4 Akkurat ligesom ægteskab binder et par sammen og indebærer et mere forpligtet forhold end blot at date, ophøjer jeres pagter jeres forhold til Gud til et højere niveau af forpligtelse og kraft.
Derudover er I Jesu Kristi disciple. Det betyder, at I prøver at elske, som han elsker, tilgive, som han tilgiver, og stå fast ved sandheden, som han gjorde i sit jordiske liv.
Hvis I ser et Guds barn, et barn af pagten og en Jesu Kristi discipel, når I ser jer i spejlet, så er jeg sikker på, at I kan leve op til Herrens høje forventninger til jer, ligesom andre før jer har gjort.
Ester forstod sin sande identitet, da hun kæmpede mod sin frygt, reddede sit folk og bragte ære til Gud. Ligesom Ester er I blevet beredt »på en situation som denne« (Est 4:14).
Jeremias troede ikke, at han kunne leve op til det kald, Gud havde til ham. Herren mindede Jeremias om hans evige identitet: »Før jeg dannede dig … gjorde [jeg] dig til profet for folkene« (Jer 1:5). Han lovede også at lægge sine ord i Jeremias’ mund (se Jer 1:9). Lignende velsignelser kan være jeres, når I husker, hvem I virkelig er, og hvorfor I er her.
Husk hvem han er
Og alligevel vil I til tider, selv når I prøver at se jer selv, som Herren ser jer, føle jer nedslået af jeres egne svagheder. Det sker for os alle. Det skete tilmed for Nefi – den samme person, der modigt forlod Jerusalem, fik fat i bronzepladerne, reddede sin familie fra at sulte i ørkenen, byggede et skib, krydsede havet og begyndte et nyt liv i et ukendt land. Efter alt det råbte Nefi i et øjeblik af selvransagelse:
»O, jeg elendige menneske! Ja, mit hjerte sørger på grund af mit kød; min sjæl bedrøves på grund af mine overtrædelser« (2 Ne 4:7).
Men så vendte han det på betydningsfuld vis: »Alligevel ved jeg, til hvem jeg har sat min lid. Min Gud har været min støtte« (2 Ne 4:19-20). Nefi vidste, at Herren, som hele tiden havde været hans styrke, ville fortsætte med at styrke ham. Han erklærede: »Vågn op, min sjæl! Vær ikke længere modløs på grund af synd« (2 Ne 4:28) og »Fryd dig, o mit hjerte … ja, min sjæl vil fryde sig i dig, min Gud og min frelses klippe« (2 Ne 4:30).
Når som helst I tvivler på jer selv, kan I sige, som Nefi gjorde: »O Herre, jeg har sat min lid til dig, og jeg vil sætte min lid til dig for evigt« (2 Ne 4:34). Når I føler jer bange eller modløse, så husk disse ord, som Herren sagde: »Frygt derfor ikke, lille flok; gør det gode; lad jord og helvede forene sig imod jer; for hvis I er bygget på min klippe, kan de ikke få magt over jer« (L&P 6:34). I kan være stærke, fordi han er stærk.
Med hans styrke kan I gøre det!
Til tider vil I blive prøvet for at se, hvor fast I har bygget jeres liv på Jesu Kristi grundvold. På de tidspunkter, »når Djævelen udsender sine mægtige vinde … [og] alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer«, er det ikke kun husets styrke, der betyder noget. Det er husets styrke forbundet med den »[sikre] grundvold«, »klippen, vor forløser, som er Kristus« (Hel 5:12).
Jeg vidner om, at det er meningen, at I skal være en nøglespiller i forberedelsen af verden på Frelserens andet komme. Vidunderlige, mirakuløse ting skal ske fra nu af og til den dag. Hjerter vil forandre sig, mure af vantro vil brydes ned, Zions telt vil udvide sig, Guds familie vil blive samlet. Og I vil være en del af det. Vi har alle udfordringer i denne telestiale verden og har grænser for, hvad vi kan opnå alene, men vi kan vælge at vende tilbage til sikkerhed og fred i vor Frelsers fold. Vi »formår [alt] i ham, der giver [os] kraft« (Fil 4:13).