»Hvordan det at blive nedbrudt hjalp mig til at genopbygge fundamentet for min tro«, Liahona, sep. 2024.
Unge voksne
Hvordan det at blive nedbrudt hjalp mig til at genopbygge fundamentet for min tro
Efter nogle alvorlige mentale, fysiske og åndelige udfordringer opdagede jeg, hvad det betyder at finde helbredelse gennem vor Frelser, Jesus Kristus.
Jeg tjente som missionær i Frankrig, da verden brød sammen, og COVID-19 kastede hele landet ud i en streng nedlukning. Jeg har kæmpet med depression hele mit liv, så jeg var bekymret for, om de begrænsende omstændigheder ville få mig til at glide ind i en depressiv periode. Men den første uge med karantæne – ugen op til den historiske aprilkonference 2020 – var en af de mest åndelige uger i mit liv.
Når jeg ser tilbage, føltes de oplevelser, jeg havde, den uge, som om Herren rustede mig til en storm.
Ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum holdt en tale ved den konference om de reparationer, der skulle foretages af fundamentet for templet i Salt Lake City. Han sammenlignede reparationsprocessen med vores egne liv og bad os om at overveje dette spørgsmål:
»Hvad består de grundlæggende dele af min åndelige og følelsesmæssige karakter af, der vil lade mig og min familie forblive trofaste og urokkelige og tilmed modstå de jordrystende og tumultagtige seismiske hændelser, der helt sikkert vil finde sted i vores liv?«
Mens jeg lyttede til hans tale, gav Ånden mig et indtryk af, at jeg ligesom templet ville blive nedbrudt på visse måder i den næste periode af mit liv. Men jeg følte også, at hvis jeg vendte mig til Herren under disse udfordringer, ville han hjælpe mig til at styrke fundamentet for min tro.
Følte mig nedbrudt
Som forventet blev jeg hurtigt deprimeret, og der gik ikke lang tid, før jeg følte mig fanget i en endeløs cyklus af selvmordstanker. Jeg følte, at jeg blev revet mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt ned.
Efter to måneders karantæne blev tingene lidt bedre. Takket være ændringer i min situation, som f.eks. antidepressiv medicin og afslutning på nedlukningen, begyndte jeg at få det bedre mentalt. Men kort tid efter begyndte jeg at føle mig syg og lagde mærke til tre store knuder nederst på halsen.
Til at begynde med ignorerede jeg knuderne, men da mine symptomer blev værre, blev det klart, at jeg ikke længere kunne tjene på missionsmarken. Jeg vendte hjem, hvor jeg straks blev diagnosticeret med blodkræft – Hodgkins lymfom.
Fordi mine antidepressiva havde en følelsesmæssig dulmende effekt, følte jeg mig temmelig apatisk, da jeg begyndte på seks måneders kemoterapi.
Men alligevel begyndte jeg at blive nedbrudt fysisk.
Genopbygning af mit åndelige fundament
Et år efter min kemoterapi var færdig, begyndte jeg at få det bedre fysisk. Jeg var tilbage på universitetet og lagde planer. Men den brændende åndelige smerte og følelsesløshed, jeg havde følt på min mission og under kemoterapien, var nu blevet til en generel følelse af ligegyldighed over for vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Jeg kæmpede med mine følelser omkring det, jeg havde været igennem, og følte, at de havde forladt mig, da jeg var længst nede.
Men vor himmelske Fader vidste, hvilke veje jeg skulle følge, så jeg kunne hele.
Jeg følte, at jeg kæmpede med murbrokkerne og resterne af min engang stærke tro og sprudlende personlighed. Jeg følte mig så ude af kontakt med mig selv. Mit hjerte begyndte at åbne sig mod Herrens forsøg på at række ud til mig, men åndeligt følte jeg mig skyldig, ængstelig og uværdig på grund af min ligegyldighed over for evangeliet.
Da jeg havde tænkt over mit åndelige helbred i nogle måneder, blev jeg tilskyndet til at foretage små åndelige ændringer i mit liv. Jeg havde ignoreret smerten i et stykke tid, men jeg ønskede gøre noget ved den smerte, jeg følte i min sjæl på grund af de udfordringer, jeg havde oplevet.
Snart kunne jeg se vor himmelske Faders hånd i mit liv. Uden at vide, hvor åndeligt følelsesløs jeg følte mig, tog venner og nære emnet helbredelse op. En af dem delte endda en tale af Elaine S. Marshall.
Jeg læste den lidt modvilligt.
Som sygeplejerske drog Elaine paralleller mellem fysisk helbredelse og åndelig helbredelse og sagde: »Helbredelse er ikke at kurere. At kurere er enkelt, hurtigt og afsluttet – og foregår ofte under anæstesi … Helbredelse … er ofte en livslang proces med restitution og vækst på trods af, måske på grund af, udholdelse af fysiske, følelsesmæssige eller åndelige angreb. Det kræver tid.«
Jeg tror ikke, at det var en tilfældighed, at behandlingen for min kræft krævede seks måneders kemoterapi. Kemoterapiens virkninger er drastiske, dramatiske og krævende. Det at lade mit legeme hele fysisk lærte mig, interessant nok, et nøgleprincip om åndelig helbredelse – hvordan jeg kunne trække på Jesu Kristi nåde og give mig selv tid og plads til at hele mit forhold til ham og vor himmelske Fader.
Modtagelse af Frelserens nåde
Nåde er guddommelig hjælp, opbyggende og styrkende kraft og åndelig helbredelse. Det er en gave fra vor himmelske Fader, som »gives os gennem Herren Jesu Kristi forsoning«.
Mit yndlingseksempel på en person, der får adgang til Jesu Kristi helbredende kraft gennem hans forsoning, er Alma den Yngre. Da han lå i koma i tre dage, martret af »en fordømt sjæls smerter«, huskede han sin fars lærdomme om Jesus Kristus (se Alma 36:16-17). Først ønskede han sig hjælp og derefter vendte han sig til Kristus, som ændrede hans kurs og gjorde ham i stand til at blive helbredt åndeligt (se Alma 36:18-22).
Det første skridt, jeg tog mod åndelig helbredelse, var at finde et ønske om at få kontakt med Gud. Alma lærte mig, hvor jeg skulle begynde, da han sagde: »Udøv[] den mindste smule tro, ja, selv om I ikke kan gøre mere end ønske at tro, lad da det ønske virke i jer, indtil I tror på en sådan måde, at I kan give plads til en del af mine ord« (Alma 32:27).
Jeg vidner af personlig erfaring om, at denne lærdom er sand.
Vi kan udvikle et ønske, så et frø (Guds ord) og nære det frø, indtil det bliver noget virkeligt og konkret. Til sidst frembringes frugterne af vores tro på Jesus Kristus, når vi ser ændringer i vores handlinger, vores meninger, vores tro, vores hjerte, vores sind og så vores sjæl. Vores grundvold bliver bygget på ham (se Hel 5:12).
Ligesom for Alma, satte mit ønske om at føle Ånden og glæden ved evangeliet igen et helt kursskifte i gang, der førte mig igennem en helingsproces. Siden da har Frelseren hjulpet mig til at forsone mig med mine tidligere følelser, idet jeg har lært at give slip på min vrede mod Gud, ham og mine egne svagheder.
På grund af ham er dele af mig selv, som jeg troede, jeg havde mistet i tågerne af mine prøvelser – såsom min personlighed, mine ønsker og min kærlighed til evangeliet – blevet givet mig igen og har gjort, at jeg føler mig hel, fornyet og genoprettet.
Et stærkere fundament
Smerte og udfordringer ændrede mig, men da jeg fandt helbredelse gennem Jesus Kristus, genopbyggede jeg virkelig fundamentet for min tro på ham. Som tiden går, og jeg heler, kan jeg se, at jeg på grund af Jesus Kristus kan lære at nyde glæde trods mine vanskeligheder. Jeg forstår nu, at den vigtigste del af at gennemgå en prøvelse ikke er det, der nedbryder os eller den smerte, vi føler – det er det, der følger, når vi oplever helbredelse og genopbygning gennem Frelserens nåde.
Ældste Patrick Kearon fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Kære venner, som … har oplevet uretfærdigheder i livet – I kan få en ny begyndelse og en ny start. I Getsemane og på Golgata ›påtog [Jesus] sig … al sorg og lidelse, der nogensinde vil opleves af jer og mig‹ (Russell M. Nelson, ›Kirkens rette navn‹, Liahona, nov. 2018, s. 88) og han overvandt det hele.«
Så de af jer, der føler sig knust, beder jeg indtrængende om at være modige, holde fast i og stole på Herren og hans helbredende kraft. Med tid, tålmodighed og selv blot det mindste ønske kan hans nåde forandre jer, genopbygge jeres fundament og hele jer igen.
Det er den gave, han tilbyder os alle.
Forfatteren er fra North Carolina i USA.