Kom og følg mig
Hvordan hjælper jeg andre til at modtage velsignelserne ved Frelserens forsoning?


Pligt mod Gud

Hvordan hjælper jeg andre til at modtage velsignelserne ved Frelserens forsoning?

Når bærere af Det Aronske Præstedømme forbereder og administrerer nadveren, hjælper de kirkemedlemmerne til en fornyelse af forsoningens rensende kraft i deres tilværelse.

Forbered dig åndeligt

Hvordan har du følt, når du har forberedt, administreret eller modtaget nadveren? Hvorfor er nadveren betydningsfuld for dig?

Hvad er de unge mænds holdning til nadverordinancen? Hvad kan de gøre for at være bedre forberedt til at administrere nadveren? Hvad ønsker du, at de forstår omkring det ansvar, de har? Hvordan kan bærere af Det Aronske Præstedømme på andre måder hjælpe andre til at modtage forsoningens velsignelser?

Hvilke skriftsteder og taler kan hjælpe de unge mænd til at forstå den rolle, de spiller i at hjælpe andre til at modtage forsoningens velsignelser?

Luk 22:19-20; 3 Ne 18:1-11 (Jesus Kristus indstiftede nadveren)

L&P 20:76-79 (Bærere af Det Aronske Præstedømme administrerer nadveren)

L&P 38:42 (Præstedømmebærere skal være værdige til at udføre ordinancer)

Obad 1:21 (Vi skal være befriere på Zions bjerg)

Boyd K. Packer, »Forsoningen«, Liahona, nov. 2012, s. 75-78

»Nadveren«, Tro mod sandheden, 2005, s. 104-106

»Bliv befriere på Zions bjerg«, Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 463-473

Videoer:,

2:3
2:3

Undervisning på Frelserens måde

I alle situationer var Frelseren et eksempel og en mentor for sine disciple. Han lærte dem at bede ved at bede sammen med dem. Han lærte dem at elske og tjene ved at elske og tjene dem. Hvordan kan du være et eksempel på de principper, du underviser i?

Lad de unge mænd lede

Et medlem af kvorumspræsidentskabet leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.

Begynd undervisningen

Vælg nogle af disse forslag eller udtænk nogle selv for at gennemgå læresætningen fra sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:

  • Bed de unge mænd om at fortælle noget, de husker fra sidste uges lektion. Hvilke spørgsmål har de? Hvordan efterlever de det, de lærer?

  • Bed kvorumsmedlemmerne om at skrive deres svar på følgende spørgsmål på tavlen: ”Hvordan hjælper jeg andre til at modtage forsoningens velsignelser?”

Lær sammen

Formålet med denne lektion er at hjælpe de unge mænd til hver især at forstå, hvordan udførelsen af deres præstedømmepligter hjælper andre til at modtage forsoningens velsignelser. Som et led i denne lektion bør kvorumsmedlemmerne lægge en plan i deres Tro mod Gud-hæfte om at administrere præstedømmeordinancer med ærbødighed. Bed på forhånd de unge mænd om at tage deres Tro mod Gud-hæfte med i kirke. Bed dem om ved et kommende kvorumsmøde at fortælle om de oplevelser, de har haft, da de udførte deres planer.

  • Bed et kvorumsmedlem om at vise et billede af Frelseren, der administrerer nadveren (se hæftet Evangelisk kunst, s. 54). Bed ham om at forklare omstændighederne omkring denne begivenhed, hvad der foregår på billedet, og hvordan bærere af Det Aronske Præstedømme repræsenterer Jesus Kristus, når de på vor tid administrerer nadveren. Spørg de unge mænd, hvordan de har det, når de forbereder og administrerer nadveren.

  • Bed de unge mænd om parvis at læse Lære og Pagter 20:76-79, Lukas 22:19-20 og 3 Nefi 18:1-11. Lad dem drøfte, hvad nadverbrødet og -vandet repræsenterer, og hvem præstedømmebærerne repræsenterer, når de forbereder og administrerer nadveren (se Pligt mod Gud, s. 24). Lad de unge mænd slå op på afsnittet »Udfør« i deres Pligt mod Gud-hæfte (s. 25, 49 eller 73) og lægge planer ud fra det, de har drøftet. Bed dem om at stille disse spørgsmål til deres forældre eller en leder: Hvad betyder nadverordinancen for dig? Hvad kan jeg som bærer af Det Aronske Præstedømme gøre for at hjælpe dig til at have en mere betydningsfuld oplevelse med nadveren? Bed ved et kommende kvorumsmøde kvorumsmedlemmerne om at fortælle om svarene på disse spørgsmål og om de oplevelser, de har haft i udførelsen af deres planer.

  • Læs som kvorum Lære og Pagter 38:42 og drøft, hvordan dette vers finder anvendelse på dem, der håndterer de »kar«, der indeholder symbolet på forsoningen (se Pligt mod Gud, s. 48). Vis en af de videoer, der er foreslået i dette oplæg, og bed de unge mænd om at være opmærksom på, hvorfor de skal være rene for at bruge præstedømmet. Lad dem slå op på »Udfør« afsnittet i deres Pligt mod Gud-hæfte (s. 25, 49 eller 73) og lægge planer ud fra det, de har lært.

  • Bed de unge mænd om at læse nadverbønnerne, finde de pagter, der nævnes i disse bønner, og forklare, hvad de betyder. Hvilke ord bider de mærke i? (Se Pligt mod Gud,s. 72). Hvordan bliver menighedens medlemmer påvirket af opførslen og holdningen hos de, der administrerer nadveren? Lad de unge mænd slå op på »Udfør« afsnittet i deres Pligt mod Gud-hæfte (s. 25, 49 eller 73) og lægge planer ud fra det, de har lært.

  • Vis et billede af en forfader, som døde uden at have modtaget templets ordinancer, eller bed de unge mænd om at medbringe billeder af forfædre, de kan vise frem. Bed de unge mænd om at drøfte, hvordan de kan hjælpe dem, der er døde, med at modtage velsignelserne ved forsoningen. Bed de unge mænd om at studere det afsnit, der begynder med »Men hvordan skal de blive befriere på Zions bjerg?« fra kapitel 41 i Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 468. Drøft, hvad det vil sige at være befrier på Zions bjerg. Bed de unge mænd om at fortælle om oplevelser, hvor de har været befriere på Zions bjerg.

  • Medbring noget, der repræsenterer lys (såsom en pære eller en lommelygte). Bed de unge mænd om at overveje, hvad det vil sige at være et lys for andre, mens du fortæller dem historien fundet i begyndelsen af præsident Boyd K. Packers tale »Forsoningen«. Bed de unge mænd om at fortælle deres tanker om, hvordan vi kan være som »det nedre lys« for nogen i nød. Hvordan kan vi være som det nedre lys, når vi udfører vore præstedømmepligter?

Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvordan de som præstedømmebærere kan hjælpe andre med at modtage forsoningens velsignelser? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Pligt mod Gud-planer

Afsæt i slutningen af kvorumsmødet tid til, at de unge mænd kan lægge planer i deres Pligt mod Gud-hæfte. Disse planer er personlige, men kvorumsmedlemmerne kan hjælpe hinanden med at komme med forslag til disse planer.

Opfordring til handling

Det medlem af kvorumspræsidentskabet, der leder, afslutter mødet. Han kan:

  • Fortælle om den plan, han nedskrev i sit hæfte Pligt mod Gud, og sin forpligtelse til at udføre den.

  • Drøfte, hvordan kvorumsmedlemmerne kan administrere nadveren til dem, der ikke kan komme i kirke (som anvist af biskoppen).