Hvad vil det sige at have tro på Jesus Kristus?
Vores tro må være centreret om Herren Jesus Kristus for, at den kan føre til frelse. At have tro på Jesus Kristus betyder, at vi stoler på ham og adlyder hans befalinger. Tro er meget mere end passiv overbevisning. Vi udtrykker vores tro gennem gerninger – ved den måde vi lever på.
Forbered dig åndeligt
Når du studerer skriften og andre hjælpekilder for at lære mere om tro, vær da opmærksom på det, der kan hjælpe de unge mænd til at styrke deres tro på Jesus Kristus.
Hebr 11:4-9, 17-29; Eter 12:11-22 (Eksempler på folk, der udviste tro)
Jak 1:5-6; 2:14-20 (Troen er død uden gerninger)
Alma 32:21, 26-43 (Tro er håb om det, som ikke ses, men som er sandt)
Moro 7:33-41 (Mirakler udvirkes ved tro)
Dieter F. Uchtdorf, »Fjerde sal, sidste dør«, Liahona, nov. 2016, s. 15-18
Neil L. Andersen, »Tro kommer ikke tilfældigt, men ved valg«, Liahona, nov. 2015, s. 65-68
»Tro«, Tro mod sandheden, 2005, s. 159-161
Video:, »«
Lad de unge mænd lede
Et medlem af kvorumspræsidentskabet leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.
Begynd undervisningen
Vælg nogle af disse forslag eller udtænk nogle selv for at gennemgå læresætningen fra sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:
-
Lad de unge mænd bruge omkring 30 sekunder på at nedskrive alt, hvad de kan huske fra sidste uges lektion. Bed de unge mænd om at fortælle, hvad de har skrevet. Hvordan kan du bruge deres lister til at præsentere emnet tro?
-
Tegn en enkel robåd, og skriv »Dit liv« på den. Tegn en åre, og skriv »Tro« og en åre til, og skriv »Handling«. Spørg de unge mænd, hvad der ville ske med denne båd, hvis den kun havde en åre. Hvad vil der ske med vores tro, hvis vi ikke handler ifølge det, vi tror på? Brug skrifterne, Tro mod sandheden (s. 159-161) eller Guide til Skrifterne for at hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå, hvad tro er, og hvad sammenhængen er mellem denne tegning og tro.
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå, hvad det vil sige at have tro på Jesus Kristus. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:
-
Bed et kvorumsmedlem om at give en del af denne lektion. Dette kan han gøre som led i sin plan i Pligt mod Gud om at lære og undervise om tro (se »Forstå læresætningen«, s. 18, 42 eller 66).
-
Bed de unge mænd om hver især at finde en historie fra skriften, hvor nogen handlede ifølge deres tro på Jesus Kristus (se fx 2 Mos 14:19-28; Matt 8:5-13; Hebr 11:4-9, 17-29; Eter 12:11-22; 1 Ne 4). Bed de unge mænd om også at skrive om en oplevelse, hvor de eller nogen, de kender, udøvede tro på Jesus Kristus. Bed de unge mænd om hver især at gengive den historie, de fandt i skrifterne, og den oplevelse, de skrev om. Dette kan de gøre i mindre grupper eller som kvorum.
-
Skriv følgende spørgsmål på tavlen: »Hvad er tro? Hvad vil det sige at have tro på Jesus Kristus? Hvordan kan jeg leve ved tro? Hvordan får jeg større tro?« Bed kvorummet om at læse præsident Dieter F. Uchtdorfs tale »Fjerde sal, sidste dør« og se efter svar på disse spørgsmål. Få dem til at skrive deres svar på tavlen og fortælle kvorummet om andet, de har lært. Du kan eventuelt som del af denne drøftelse spørge: »Hvad betyder det at vedblive i tro, indtil vi når ›fjerde sal, sidste dør‹, ligesom missionærerne i beretningen?«
-
Lad de unge mænd læse Matt 17:20, og spørg dem, hvad de tror, det betyder at flytte bjerge med vores tro. Læs følgende udtalelse af biskop Richard C. Edgley: »Jeg har aldrig set, at et rigtigt bjerg blev flyttet. Men som følge af tro har jeg set bjerge af tvivl og fortvivlelse blive flyttet og erstattet af håb og optimisme. Som følge af tro har jeg personligt været vidne til, at et bjerg af synd blev erstattet af omvendelse og tilgivelse. Og som følge af tro har jeg personligt været vidne til, at et bjerg af smerte blev erstattet af fred, håb og taknemlighed. Ja, jeg har set bjerge blive flyttet« (»Tro – valget er dit«, Liahona, nov. 2010, s. 33). Vis videoen »« og bed de unge mænd om at være opmærksomme på bjerge, der bliver flyttet ved tro (eller fortæl om en af dine egne oplevelser).
2:3
Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvad det vil sige at have tro på Jesus Kristus? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?
Opfordring til handling
Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:
-
Fortælle om sine følelser omkring, hvad det vil sige at have tro på Jesus Kristus, og hvad han har i sinde at gøre for at handle ifølge denne tro.
-
Drøfte med kvorummet, hvordan deres tro viser sig i deres præstedømmetjeneste.