Tro kommer ikke tilfældigt, men ved valg

Ældste Neil L. Andersen

De Tolv Apostles Kvorum

Tro på Jesus Kristus er en gave fra himlen, som kommer, når vi vælger at tro, og når vi stræber efter den og værner om den.

Frelseren opfattede, hvor stærk eller svag troen var hos mennesker omkring ham. Til en sagde han anerkendende: »Din tro er stor.« Til andre sagde han beklagende: »I lidettroende«. Atter andre spurgte han: »Hvor er jeres tro?« Og Jesus hædrede en anden med: »Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.«

Jeg spørger mig selv: »Hvordan oplever Frelseren min tro?« Og i aften spørger jeg jer: »Hvordan oplever Frelseren jeres tro?«

Tro på Herren Jesus Kristus er ikke noget overjordisk, der svæver løst rundt i luften. Tro kommer ikke til os tilfældigt, ej heller bliver den hos os som en fødselsret. Den er, som skriften siger, »fast tillid … overbevisning om det, der ikke ses.« Tro udstråler et åndeligt lys, og det lys kan ses. Tro på Jesus Kristus er en gave fra himlen, som kommer, når vi vælger at tro, og når vi stræber efter den og værner om den. Jeres tro vokser sig enten stærkere eller bliver svagere. Tro er et princip om kraft, som ikke kun er vigtigt i dette liv, men også i vores udvikling på den anden side af sløret. Ved Kristi nåde bliver vi en dag frelst ved tro på hans navn. Jeres fremtidige tro kommer ikke tilfældigt, men ved valg.

Troen hos en ung brasilianer

For en måned siden mødte jeg i Brasilien Aroldo Cavalcante. Han blev døbt som 21-årig som det første medlem af Kirken i sin familie. Hans tro brændte lysende klart, og han begyndte straks at forberede sig på at tage på mission. Desværre fik Aroldos mor stillet diagnosen kræft. Tre måneder senere, blot dagen før hun døde, talte hun med Aroldo om sin største bekymring: Der var ingen slægtninge til at hjælpe. Aroldo ville blive nødt til at tage det fulde ansvar for sine to yngre søstre og sin lillebror. Det lovede han højtideligt sin døende mor.

Om dagen arbejdede han i en bank, og om aftenen læste han på universitetet. Han holdt fortsat sine dåbspagter, men hans håb om en fuldtidsmission var væk. Hans mission ville blive at tage sig af sin familie.

Måneder senere, mens Aroldo forberedte en nadvermødetale, læste han de ord, som Samuel irettesættende talte til kong Saul: »At adlyde«, læste han, »er bedre end [at ofre]«. Aroldo fik det tilsyneladende umulige indtryk, at han var nødt til at adlyde profetens kald om at tage på mission. Uden at lade sig skræmme af alle forhindringerne gik han fremad med en enorm tro.

Aroldo lagde hver en brasiliansk cruzeiro til side, han kunne. Som 23-årig fik han sit missionskald. Han fortalte sin bror, hvor meget han hver måned skulle hæve til familien fra Aroldos konto. Aroldo havde stadig ikke penge nok til at betale alle udgifter i forbindelse med sin mission og til sine søskendes leveomkostninger, men i tro ankom han til missionærskolen. En uge senere fik han den første af mange velsignelser. Den bank, ældste Cavalcante havde været ansat i, fordoblede uventet de penge, han skulle have, da han færdiggjorde sit arbejde. Dette og andre mirakler skaffede den nødvendige indtægt til hans mission og hans familie, mens han var væk.

Her tyve år senere tjener bror Cavalcante som præsident for Boa Viagem Stav i Recife i Brasilien. Når han ser tilbage, siger han om de dage: »Når jeg prøvede at leve retskaffent, følte jeg Frelserens kærlighed og vejledning. Min tro voksede og gav mig mulighed for at overvinde mange udfordringer.« Aroldos tro kom ikke tilfældigt, men på grund af valg.

Der findes mange kristne mænd og kvinder med en inderlig tro på Herren Jesus Kristus, og vi ærer og respekterer dem.

Ikke længere på neutral grund

Men brødre, vi har fået noget mere: Guds præstedømme, Guds magt, som er gengivet til jorden af hellige engle. Det gør jer anderledes. I står ikke længere på neutral grund. Jeres tro vokser ikke ved tilfældigheder, men på grund af valg.

Måden, vi lever på, får vores tro til at vokse eller falme. Bøn, lydighed, ærlighed, renhed i tanke og gerning og uselviskhed øger tro. Uden disse svinder troen. Hvorfor sagde Frelseren til Peter: »Jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte.«? Fordi der findes en modstander, der fryder sig over at nedbryde vores tro! Vær utrættelige i at beskytte jeres tro.

Oprigtige spørgsmål

At stille oprigtige spørgsmål er en væsentlig del af at opbygge tro, og vi anvender både vores intellekt og vore følelser. Herren sagde: »Jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte.« Ikke alle svar kommer øjeblikkeligt, men de fleste tvivlstilfælde kan løses ved oprigtigt studium og ved at søge svar fra Gud. Anvender vi vores sind uden vores hjerte, får vi ikke åndelige svar. »Ingen anden [ved] end [gennem] Guds ånd, hvad der bor i Gud.« Og for at hjælpe os har Jesus lovet os »en anden talsmand« og kaldt ham »sandhedens ånd«.

Tro kræver aldrig svar på hvert eneste spørgsmål, men at vi søger visheden og modet til at bevæge os fremad, og at vi sommetider må erkende, at vi ikke ved alt, men tilstrækkeligt til at fortsætte ad disciplens vej.

Når man fordyber sig i vedvarende tvivl, som næres af svar fra mennesker, der mangler tro og ikke er trofaste, svækker det ens tro på Jesus Kristus og genoprettelsen. »Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske.«

For eksempel er spørgsmål om profeten Joseph Smith ikke noget nyt. Hans kritikere har fyret løs med spørgsmål, lige siden dette værk begyndte. Til alle troende, der ser gennem briller, der er farvet af det 21. århundrede og oprigtigt undrer sig over begivenheder omkring eller udtalelser fra profeten Joseph for næsten 200 år siden, har jeg et godt råd: Lad os et øjeblik give bror Joseph en chance! Engang i fremtiden vil I have 100 gange flere oplysninger end fra alle søgemaskiner i dag til sammen, og de vil komme fra vor alvidende Fader i Himlen. Overvej hele Josephs liv – han blev født i fattigdom og fik kun lidt skolegang, og han oversatte Mormons Bog på under 90 dage. Titusinder af ærlige, hengivne mænd og kvinder har tilsluttet sig genoprettelsens sag. Som 38-årig beseglede Joseph værket med sit blod. Jeg vidner om, at Joseph Smith var Guds profet. Afgør det i jeres sind og kom videre!

Gaver, der styrker vores tro

Bibelen og Mormons Bog giver os den smukke vished om, at Jesus er Kristus, Guds Søn. I min hånd holder jeg et eksemplar af den første udgave af Mormons Bog på fransk, udgivet af John Taylor, da han påbegyndte værket i Frankrig i 1852. Dele af eller hele Mormons Bog findes nu på 110 sprog verden over. Den giver et åndeligt og håndgribeligt vidnesbyrd om sandfærdigheden af genoprettelsen. Hvornår har I sidst læst Mormons Bog fra ende til anden? Læs den igen. Den vil styrke jeres tro.

En anden gave fra Gud, der styrker vores tro, er vejledning fra Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum. I dag har vi opretholdt tre nye medlemmer af De Tolv, og jeg byder ældste Rasband, ældste Stevenson og ældste Renlund velkommen til den hellige cirkel i De Tolv Apostles Kvorum. Paulus sagde:

»Han [kaldte] … apostle [og] … profeter …

for at udruste de hellige …

indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn …

ikke længere … slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind … når [mennesker] med snedighed fører os på lumske afveje«.

Vejledning fra Det Første Præsidentskab og De Tolv bidrager til at beskytte vores tro.

Selv om jeres tros flamme til at begynde med kan være lille, medfører retskafne valg større tillid til Gud, og at jeres tro vokser. Livets vanskeligheder blæser omkring jer, og onde kræfter lurer i mørket i håb om at slukke jeres tro. Når I fortsat træffer gode valg, stoler på Gud og følger hans Søn, sender Herren større lys og kundskab, og jeres lys bliver stabilt og urokkeligt. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Frygt ikke … Fremtiden er lige så strålende som jeres tro.«

Porter, Zane og Max Openshaw

De unge mænds tro i denne kirke er bemærkelsesværdig!

Den 12. juni i år fik jeg en e-mail, der fortalte mig, at biskoppen fra en menighed i Utah, hans hustru og to af deres børn var blevet dræbt i et flystyrt. Biskop Mark Openshaw styrede flyet, da det forlod en lille flyveplads. Pludselig faldt flyet ned og styrtede til jorden. Biskop Openshaw, hans hustru, Amy, og deres børn Tanner og Ellie blev dræbt i ulykken. På mirakuløs vis slap deres femårige søn, Max, der blev kastet ud af flyet i sit flysæde, med brækkede knogler.

Jeg erfarede, at deres søn, ældste Porter Openshaw tjente i Majuro-missionen i Marshalløerne, og at deres 17-årige søn, Zane, var udvekslingsstudent i Tyskland.

Jeg ringede til ældste Openshaw på Juleøen. Ældste Openshaw var knust over sin mors, fars, brors og søsters uventede død, men rettede straks sin bekymring mod sine to yngre brødre.

I sidste ende var det ældste Openshaw og hans bror Zane, der besluttede, at andre kunne hjælpe derhjemme, og at Porter skulle fortsætte sin mission. De vidste, at det var det, deres forældre ville have ønsket.

Da jeg talte med ældste Openshaw, mærkede jeg hans sorg, men også hans tros flamme. »Jeg er overbevist om,« fortalte han mig, »og jeg ved uden skygge af tvivl, at jeg skal se min familie igen … Vi finder altid styrke i vore prøvelser i … Herren Jesus Kristus … Guds almægtige hånd har meget tydeligt hjulpet [mig] og mine brødre igennem [denne] meget vanskelige udfordring.«

Jeg mødte Zane for første gang ved begravelsen. Da jeg så på de fire kister foran os i kirkebygningen, forundredes jeg over denne 17-åriges tro, da han talte til forsamlingen. Han sagde: »I dag er vi samlet her med ydmygt hjerte og tynget sjæl for at mindes min mor, far, Tanner og Ellie … Vi har talt sammen, grædt sammen, delt minder med hinanden og følt Guds hånd sammen …

Dagen efter jeg hørte nyheden om styrtet, fandt jeg et brev fra min mor i min taske. I brevet skrev hun: ›Zane, husk, hvem du er, og hvor du kommer fra. Vi vil bede for dig og savne dig.‹« Zane fortsatte: »Der kunne ikke være nogen mere passende sidste ord fra min mor. Jeg ved, at hun sammen med Tanner, Ellie og min far … beder for [mine brødre og] mig. Jeg ved, at … de beder om, at jeg må huske, hvem jeg er … fordi jeg lige som jer er Guds barn, og han har sendt mig her. Jeg vidner om … at uanset hvor alene vi føler os, vil Gud ikke forlade os.«

Mine kære venner, jeres tro begyndte ikke ved fødslen, og den slutter ikke ved døden. Tro er et valg. Styrk jeres tro og lev, så I fortjener Frelserens godkendende ord: »Din tro er stor.« Når I gør det, lover jeg jer, at jeres tro gennem Jesu Kristi nåde en dag vil gøre det muligt for jer at stå sammen med dem, I elsker, rensede og rene i Guds nærhed. I Jesu Kristi navn. Amen.