Guds behagelige ord
Guds behagelige ord viser os behovet for vedvarende omvendelse, så vi kan beholde Helligåndens indflydelse.
Mange af os, der deltager i denne konference, kommer for »at høre Guds behagelige ord, ja, det ord, der læger den sårede sjæl« (Jak 2:8). Det ord findes i skrifterne og i vore lederes budskaber, og det bringer os håb og trøst i vore trængsler.
Gennem de erfaringer, vi får her i livet, lærer vi, at glæde i denne verden ikke fuldender os, men at i Jesus Kristus er vores glæde fuldkommen (se L&P 101:36). Han vil give os styrke, så vi ikke skal lide nogen slags trængsler, uden at de bliver opslugt i glæden over ham (se Alma 31:38).
Vores hjerte kan blive fyldt med angst, når vi ser en af vore kære lide smerte under en frygtelig sygdom.
Når en af vore kære dør, kan der komme et tomrum i vores sjæl.
Når nogle af vore børn viger bort fra evangeliets sti, kan vi føle skyld og usikkerhed for deres evige skæbne.
Håbet om at få et celestialt ægteskab og en familie i dette liv kan begynde at forsvinde, efterhånden som tiden går.
Misbrug fra dem, der burde elske os, kan efterlade os med dybe ar i sjælen.
En ægtefælles utroskab kan ødelægge et forhold, som vi håbede ville vare for evigt.
Disse og mange andre trængsler, der er en del af denne prøvetid, får os somme tider til at stille os selv det samme spørgsmål, som profeten Joseph Smith stillede: »O Gud, hvor er du?« (L&P 121:1).
Når vi møder svære stunder i vores liv, bringer Guds behagelige ord, der heler den sårede sjæl, følgende budskab, som trøster vores hjerte og sind:
»Lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,
og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje« (L&P 121:7-8).
Guds behagelige ord fylder os med håb, fordi vi ved, at de, der er trofaste i modgang, vil få en større belønning i himlen, og at »efter megen modgang kommer velsignelserne« (se L&P 58:3-4).
Guds behagelige ord, som de udtales gennem profeterne, giver os den tryghed, at vores evige besegling, som holdes oppe af vores trofasthed til de guddommelige løfter, der er knyttet til vores modige tjeneste i sandhedens sag, vil velsigne os og vore efterkommere (se Orson F. Whitney, Conference Report, apr. 1929, s. 110).
Det giver os også den tryghed, at når vi har levet trofast, vil vi ikke miste nogen velsignelse ved ikke at have gjort visse ting, hvis vi aldrig fik muligheden for at gøre dem. Hvis vi har levet trofast, til vi dør, »vil vi få alle de velsignelser, den ophøjelse og herlighed, som enhver mand eller kvinde, [der har haft den mulighed,] vil få« (se The Teachings of Lorenzo Snow, red. Clyde J. Williams, 1984, s. 138).
Nu er det vigtigt at forstå, at nogen lidelse og modgang også kan komme ind i vores liv, hvis vi ikke oprigtigt omvender os fra vore synder. Præsident Marion G. Romney har sagt: »Den lidelse og de bekymringer, som mennesker på denne jord udholder, er resultatet af synder, de ikke har omvendt sig fra eller bekendt … Ligesom lidelse og sorg følger synd, følger lykke og glæde på samme måde syndsforladelse« (Conference Report, apr. 1959, s. 11).
Hvorfor forårsager manglende omvendelse smerte og lidelse?
Et af de mulige svar er, at »en straf [blev] knyttet … dertil og [der blev] givet en retfærdig lov, der gav mennesker samvittighedsnag« (Alma 42:18; se også vers 16). Profeten Joseph Smith sagde, at vi er dem, der dømmer os selv, og det er skuffelsens pinsel i vores sind, der gør den så intens som en brændende sø af ild og svovl (se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 222).
Hvis vi forsøger at pacificere vores samvittighed ved at »forsøg[e] at undskylde [os] på den mindste måde på grund af [vore] synder« (Alma 42:30) eller ved at forsøge at skjule dem, er det eneste, vi vil opnå, at fornærme Ånden (se L&P 121:37) og forhale vores omvendelse. Denne slags lettelse vil udover at være midlertidig i sidste ende føre til mere smerte og sorg i vores liv og vil mindske vores mulighed for at få forladelse for vore synder.
For denne slags lidelse giver Guds behagelige ord os også trøst og håb, da de fortæller os, at der er en vej ud af den smerte, der er forårsaget af synd. Denne udvej kommer gennem Jesu Kristi sonoffer og åbner sig, hvis vi udviser tro på ham, omvender os og er lydige mod hans befalinger.
Det er vigtigt, at vi indser, at lige som syndsforladelse er omvendelse en proces og ikke noget, der sker på et bestemt tidspunkt. Det kræver vedholdenhed i alle skridtene på vejen.
Når vi for eksempel tager nadveren, viser vi Herren, at vi altid vil erindre ham og holde hans befalinger. Det er et udtryk for vores oprigtige hensigt.
I det øjeblik, vi begynder at erindre ham og holde hans befalinger hver eneste dag – og ikke blot på sabbatten – vil forladelsen for vore synder gradvist begynde at virke, og hans løfte om at have hans Ånd hos os begynder at træde i kraft.
Uden en passende mængde lydighed, som må følge vores hensigt, kan forladelsens virkning forsvinde inden længe, og Ånden begynde at trække sig tilbage som ledsager. Vi risikerer at ære ham med vore læber, men fjerne os fra ham i hjertet (se 2 Ne 27:25).
Udover at trøste os så advarer Guds behagelige ord os om, at processen med at få forladelse for vore synder kan blive afbrudt, når vi bliver viklet ind i »verdens forfængeligheder,« og den bliver genoptaget gennem tro, hvis vi oprigtigt omvender og ydmyger os (se L&P 20:5-6).
Hvad kan de forfængeligheder være, som forstyrrer processen med at få forladelse for vore synder, og som hænger sammen med at holde sabbatten hellig?
Nogle eksempler er at komme for sent til nadvermødet uden en gyldig undskyldning; at komme uden på forhånd at have gransket os selv for uværdigt at spise brødet og drikke vandet (se 1 Kor 11:28) og komme uden først at have bekendt vore synder og bedt Gud om tilgivelse.
Andre eksempler kan være: Uærbødighed ved at sende beskeder til hinanden på elektroniske enheder, forlade mødet efter nadveren og være involveret i aktiviteter derhjemme, som er upassende på den hellige dag.
Hvad kan være en af årsagerne til, at vi ofte fejler i at holde sabbatten hellig på trods af, at vi ved bedre?
I Esajas’ Bog kan vi finde et svar, der, selvom den handler om sabbatten, også kan anvendes på de andre befalinger, vi skal holde: »Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag« (Es 58:13).
Nøgleordene er »ikke driver handel« eller med andre ord gør Guds vilje. Ofte er der konflikt mellem vores vilje – der er formet af det naturlige menneskes ønsker, lyster og lidenskaber – og Guds vilje. Profeten Brigham Young sagde, at »når et menneske helt og holdent har underlagt sin vilje, lyster og følelser Gud og hans krav, så er han eller hun helliggjort. Det er, når min vilje er opslugt i Guds vilje, at jeg lader mig lede til alt godt, og til sidst bliver kronet med udødelighed og evigt liv« (Deseret News, 7. sep. 1854, s. 1).
Guds behagelige ord opfordrer os til at anvende Kristi forsonings kraft på os selv og afstemme vores vilje med hans – og ikke med Djævelens vilje og kødet – så vi gennem hans nåde kan blive frelst (se 2 Ne 10:24-25).
Guds behagelige ord, som vi hører i dag, viser os behovet for vedvarende omvendelse i vores liv, så vi kan beholde Helligåndens indflydelse så længe som muligt.
Det at have Åndens følgeskab vil gøre os til bedre mennesker. »Den hvisker fred og glæde til [vores] sjæl … den vil tage al ondsindethed, alt had, misundelse, strid og alt ondt fra [vores] hjerte, og [vores] største ønske vil være at gøre godt, frembringe retfærdighed og opbygge Guds rige« (se Lærdomme: Joseph Smith, s. 99).
Med Helligåndens indflydelse bliver vi ikke fornærmet eller fornærmer andre, vi føler os gladere og vores sind er renere. Vores kærlighed til andre bliver større. Vi bliver mere villige til at tilgive og sprede glæde omkring os.
Vi føler os taknemlige over at se andres fremgang, og vi søger det gode i andre.
Det er min bøn, at vi må opleve glæden, som kommer af at stræbe efter at leve retfærdigt, og at vi må beholde Helligåndens følgeskab i vores liv gennem oprigtig og vedvarende omvendelse. Vi bliver bedre mennesker, og vores familie bliver velsignet. Jeg vidner om disse principper i Jesu Kristi hellige navn. Amen.