Hvorfor er det vigtigt at være ærlig?
At være ærlig betyder at vælge ikke at lyve, stjæle, snyde eller bedrage på nogen som helst måde. Når vi er ærlige, opbygger vi karakterstyrke, som vil give os mulighed for at være til stor nytte for Gud og for andre. Vi bliver velsignet med sjælefred og selvrespekt, og Herren og andre vil kunne stole på os.
Forbered dig åndeligt
Studér bønsomt de følgende skriftsteder og andre hjælpekilder, og udvælg dem, der bedst kan benyttes til at undervise de unge mænd om ærlighed.
Sl 101:7; Ordsp 12:22; 2 Kor 4:2; Ef 4:29; Alma 27:27; TA 1:13 (Vær ærlig og retsindig i alt)
ApG 5:-10 (Vi kan ikke lyve over for Herren)
2 Ne 9:34; Alma 12:1-6 (Uærlighed er en synd med alvorlige konsekvenser)
JS-H 1:21-25 (Joseph var ærlig, selv om han blev forfulgt)
Thomas S. Monson, »Forberedelse bringer velsignelser«, Liahona, maj 2010, s. 64-67
Robert C. Gay, »Hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?«, Liahona, nov. 2012, s. 34-36
Richard C. Edgley, »Tre håndklæder og en avis til to kroner«, Liahona, nov. 2006, s. 72-74
»Ærlighed og retskaffenhed«, Til styrke for de unge, 2011, s. 19
»Ærlighed«, Tro mod sandheden, 2005, s. 178-179
Video:
Lad de unge mænd lede
Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller i præsternes kvorum en assistent til biskoppen) leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og Pligt mod Gud-hæftet), opfordrer dem til at fortælle om deres oplevelser med at udføre deres pligt mod Gud og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.
Begynd undervisningen
Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:
-
Lad de unge mænd fortælle om en oplevelse, de har haft, der har forbindelse til sidste uges lektion.
-
Bed de unge mænd om på et stykke papir (anonymt) at nedskrive situationer, hvor de måske kunne være fristet til at være uærlige (de kan få ideer ved at se på standarderne i Til styrke for de unge). Indsaml papirerne, og læs nogle af situationerne højt for kvorummet. Hvad ville de gøre i disse situationer? Hvad ville konsekvensen være ved at være ærlig og uærlig?
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå, hvorfor det er vigtigt at være ærlig. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:
-
Lad de unge mænd se eller læse beretningen om at købe biografbilletter fra ældste Robert C. Gays tale »Hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?« Bed dem om at skrive, hvordan de nu, inden situationen opstår, kan forberede sig til at overvinde fristelsen til at være uærlig. Bed dem om at fortælle kvorummet om deres tanker.
4:46 -
Læs sammen i kvorummet »Ærlighed og retskaffenhed« i Til styrke for de unge. Bed de unge mænd om at finde velsignelserne ved ærlighed, og skrive dem på tavlen. Hvordan påvirker ærlighed deres evne til at gøre godt for andre og for Herren? Hvorfor er ærlighed vigtig for dem som præstedømmebærere, som søn, bror, ven, leder eller arbejdstager?
-
Læs Joseph Smith–Historie 1:21-25 sammen i kvorummet, og spørg de unge mænd, hvad denne beretning lærer dem om ærlighed. Hvordan bliver de velsignet, fordi Joseph var tro mod det, som han oplevede, og mod det, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus bad ham om? Hvilke situationer har de unge mænd været i, hvor det har krævet mod at være ærlig? Hvordan blev de velsignet for deres ærlighed?
-
Tegn en linje midt på tavlen. Skriv »Hvis jeg er ærlig …« på den ene side, og skriv »Hvis jeg er uærlig …« på den anden side. Bed de unge mænd om at afslutte disse sætninger, efterhånden som de læser afsnittet »Ærlighed« i Tro mod sandheden samt beretningen om den uærlige elev fra præsident Thomas S. Monsons tale »Forberedelse bringer velsignelser«. Hvilke andre tanker kan de tilføje? Lad de unge mænd fortælle, hvilke af disse ting de har set i deres egen tilværelse. Bed kvorummet om at gengive, hvordan nogen til tider retfærdiggør uærlighed. Hvordan forklarer de andre om deres årsager til at være ærlig?
-
Tildel hver af de unge mænd et af skriftstederne fra denne lektion. Bed dem om hver især at skrive et til fire ord, der gengiver, hvad dette skriftsted lærer dem om ærlighed. Lad de unge mænd fortælle, hvad de har skrevet, og derefter fortælle om deres tanker og oplevelser med at være ærlige.
Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de vigtigheden af at være ærlig? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?
Opfordring til handling
Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:
-
Bære sit vidnesbyrd om det, han lærte af lektien i dag.
-
Udfordre de unge mænd til at være ærlige i alt.