Hvordan modtager jeg Helligåndsgaven?
Efter vi er blevet døbt, bliver vi bekræftet, hvilket også er en ordinance. Som et led i denne ordinance bliver der sagt til os: »Modtag Helligånden«. Dette betyder, at Helligånden kan være vores konstante ledsager, hvis vi ønsker det og beder om at have ham hos os samt trofast holder befalingerne.
Forbered dig åndeligt
Hvilke skriftsteder og taler vil hjælpe de unge mænd til at forstå, hvordan Helligåndsgaven vil være en velsignelse og en hjælp for dem livet igennem?
ApG 8:14-17; L&P 33:15; TA 1:4 (Helligåndsgaven overdrages ved håndspålæggelse)
1 Ne 2:9-20 (Nefi er et eksempel på at være modtagelig overfor Helligånden)
1 Ne 15:1-11 (Ulydighed mod befalingerne afholder os fra at modtage Helligånden)
1 Ne 16:14-29; 18:8-22; Alma 37:38-46 (Eksempler med Liahona)
L&P 20:77, 79 (Når vi tager del i nadveren, fornyer vi vore pagter og kan altid have Ånden hos os)
L&P 121:45-46 (Hvis vi er dydige og næstekærlige, vil Helligånden være vores stadige ledsager)
Henry B. Eyring, »Helligånden som jeres ledsager«, Liahona, nov. 2015, s. 104-107
David A. Bednar, »Modtag Helligånden«, Liahona, nov. 2010, s. 94-97
»Helligåndsgaven«, Tro mod sandheden, 2005, s. 66-67
Lad de unge mænd lede
Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller i præsternes kvorum en assistent til biskoppen) leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud), opfordrer dem til at fortælle om deres oplevelser med at udføre deres pligt mod Gud og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.
Begynd undervisningen
Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:
-
Lad de unge mænd fortælle om oplevelser fra den sidste uge, der relaterer sig til sidste uges lektion.
-
Bed de unge mænd om at tænke på sidste gang, de så nogen blive bekræftet som medlem af Kirken. Hvilke ord blev sagt ved denne ordinance? Hvad vil det sige at »modtag[e] Helligånden«? Bed de unge mænd om at tænke over dette spørgsmål i løbet af lektionen.
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne med at forstå, hvordan man modtager Helligånden. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:
-
Bed de unge mænd om at kigge i præsident Henry B. Eyrings tale »Helligånden som jeres ledsager« og se efter udsagn, der hjælper dem til at forstå, hvordan de kan have Helligåndens ledsagelse oftere. Tilskynd dem til at tænke på, hvorfor vi har brug for Helligåndens ledsagelse, og hvordan vi bør reagere, når vi føler hans tilskyndelser. Hvordan påvirker det, de unge mænd ser, tænker og gør hver dag, deres evne til at mærke Ånden? Bed dem om at tænke over eventuelle ændringer, som de er nødt til at foretage. Lad dem fortælle, hvad de har tænkt på, hvis de føler sig trygge ved det.
-
Bed de unge mænd om at læse 1 Nefi 2:9-19 og 1 Nefi 15:1-11 på egen hånd. Bed halvdelen af kvorummet om at se efter og derefter drøfte, hvad Nefi gjorde for at modtage Helligånden. Bed den anden halvdel om at se efter og derpå drøfte, hvad Laman og Lemuel gjorde, der afholdt dem fra at modtage Helligånden. Lad dem skrive på tavlen, hvad de har fundet ud af. Hvad lærer de unge mænd fra disse eksempler, der vil hjælpe dem til at modtage Helligånden?
-
Sørg for, at hver ung mand har et eksemplar af Til styrke for de unge. Bed de unge mænd om hver især at vælge et afsnit i Til styrke for de unge, læse det og markere det, de skal gøre og ikke gøre for at modtage Helligånden. Lad dem fortælle, hvad det, de har læst, har lært dem om Helligånden. Hvordan vil dette hjælpe dem til at modtage Helligånden?
-
Læs sammen i kvorummet de sidste tre afsnit af »Helligåndsgaven« fra Ældste David A. Bednars tale »Modtag Helligånden«. Bed kvorumsmedlemmerne om at opsummere ældste Bednars hovedpointe. Tildel hver af de unge mænd et af de næste tre afsnit fra talen, og bed dem om at finde svar på spørgsmål som disse: Hvad gør vi for at gøre os egnede til at have Helligåndens ledsagelse? Hvad kan afholde os fra at modtage Helligånden? Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til, og hvad de vil gøre for at handle ifølge ældste Bednars råd.
-
Vis et billede af Lehi og Liahona (se hæftet Evangelisk Kunst, nr. 68), og bed de unge mænd om at fortælle, hvad de ved om Liahona. Bed den ene halvdel af kvorummet om at læse 1 Nefi 16:14-29, og bed den anden halvdel om at læse 1 Nefi 18:8-22. Bed dem om at finde svar på dette spørgsmål: »Hvordan er Liahona ligesom Helligånden?« Bed dem om at fortælle om deres tanker. Hvad lærer de unge mænd af Lehis families oplevelser, som kan hjælpe dem til at modtage Helligånden? Som led i denne drøftelse læs sammen Alma 37:38-46.
Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvad det betyder at modtage Helligånden? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?
Opfordring til handling
Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:
-
Bede kvorumsmedlemmerne om at læse Lære og Pagter 121:45-46 i deres personlige studium, og fortælle, hvad disse vers har lært dem om at modtage Helligånden, ved et kommende kvorumsmøde.
-
Udfordre kvorumsmedlemmerne til at finde en ting, de vil gøre denne uge, for at være mere værdige til Helligåndens ledsagelse.