Kom og følg mig
Hvad vil det sige at påtage sig Jesu Kristi navn?


Hvad vil det sige at påtage sig Jesu Kristi navn?

Når vi bliver døbt, indgår vi pagt om at påtage os Jesu Kristi navn. Vi fornyer denne pagt, når vi tager del i nadveren (se L&P 20:77). Vi opfylder denne pagt, når vi sætter Herren først i vores tilværelse, ved at stræbe efter at tænke og handle, som han ville, og ved at stå »som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9).

Forbered dig åndeligt

Hvad tror du, det vil sige at påtage sig Kristi navn? Hvad gør du for at holde denne pagt?

Hvilke udfordringer og velsignelser er et resultat af, at de unge mænd påtager sig Kristi navn? Hvordan kan du hjælpe de unge mænd til at sætte Gud først i deres tilværelse?

Hvilke skriftsteder og ressourcer kan hjælpe de unge mænd til at forstå den pagt, de har indgået, om at påtage sig Kristi navn?

Mosi 5 (Hvorfor det er vigtigt at påtage sig Kristi navn)

3 Ne 27:27 (Vi bør stræbe efter at blive ligesom Jesus Kristus)

L&P 20:37, 77 (At påtage os Kristi navn er en del af vores dåbspagt og nadverordinancen)

Robert D. Hales, »Vær en mere kristen kristen«, Liahona, nov. 2012, s. 90-92

Mervyn B. Arnold, »Hvad har du gjort med mit navn?« Liahona, nov. 2010, s. 105-107

Video: «

2:3

Vov at stå alene

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren kendte dem, han underviste, og han vidste, hvem de kunne blive. Når de kæmpede, gav han ikke op, men blev ved med at elske og tjene dem. Hvordan kan du vise din kærlighed og støtte til de unge mænd, du underviser?

Lad de unge mænd lede

Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller i præsternes kvorum en assistent til biskoppen) leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud), opfordrer dem til at fortælle om deres oplevelser med at udføre deres pligt mod Gud og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.

Begynd undervisningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:

  • Bed de unge mænd om at fortælle om oplevelser, de har haft for nyligt, der har mindet dem om eller gentaget noget, som de har lært om ved kvorumsmøderne eller ved andre klasser i Kirken.

  • Bed en af kvorumsmedlemmerne om at sige bønnen til nadverbrødet (eller læse den fra L&P 20:77). Hvad tror de, det vil sige at »påtage sig [Jesu Kristi] navn«?

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå, hvad det vil sige at påtage sig Jesu Kristi navn. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:

  • Vis videoen  Hvad mener de unge mænd, at præsident Monsons hovedbudskab er i denne video? Hvordan viste de unge, der blev skildret i videoen, at de havde påtaget sig Frelserens navn? Bed de unge mænd om at fortælle om deres egne lignende oplevelser.

    2:3

    Vov at stå alene

  • Læs følgende udtalelse fra præsident Henry B. Eyring: »Vi lover at påtage os hans navn. Det betyder, at vi må se os selv som hans børn. Vi vil lade ham komme i første række i vores liv. Vi vil det, han vil, snarere end det, vi vil, eller det, som verden lærer os, at vi vil« (»Vær ét«, Liahona, sep. 2008). Del kvorummet op i tre grupper, og bed hver gruppe om at diskutere et af følgende spørgsmål: Hvad betyder det, at vi ser os selv som tilhørende Kristus? Hvordan sætter vi Frelseren først i vores tilværelse? Hvad betyder det at ønske det, som Frelseren ønsker? Bed en person fra hver gruppe om at fortælle resten af kvorummet, hvad deres gruppe har drøftet.

  • Bed de unge mænd om at læse Mosija 5, og være opmærksomme på svar på spørgsmål såsom »Hvad vil det sige at påtage sig Kristi navn?« og »Hvorfor er det vigtigt, at vi påtager os Kristi navn?« Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til, og nævne specifikke ting, som de kan gøre for at vise, at de har påtaget sig Frelserens navn.

  • Spørg de unge mænd, om de ved, hvorfor deres forældre valgte deres navn. Hvordan påvirker deres navn, hvem de er, og hvordan de prøver at leve deres liv? Lad nogle af de unge mænd læse Helaman 5:6-8, og bed resten om at læse de første tre afsnit af ældste Mervyn B. Arnolds tale »Hvad har du gjort med mit navn?« Bed dem derefter om at opsummere for hinanden, hvad de har læst. Hvordan inspirerede navnene Nefi, Lehi og George Albert Smith disse mennesker til at leve retskaffent? Hvordan bliver vi inspireret af vores pagt om at påtage os Jesu Kristi navn? Læs sammen i kvorummet de sidste to afsnit af talen, og bed de unge mænd om at drøfte, hvordan de vil anvende ældste Arnolds udfordring.

  • Læs følgende udtalelse fra ældste Robert D. Hales: »Ordet kristen betyder, at vi påtager os Kristi navn.« Opdel ældste Hales’ tale »Vær en mere kristen kristen« til fordeling blandt de unge mænd. Bed de unge mænd om hver især at læse deres afsnit og være opmærksom på svar på spørgsmålet: »Hvad vil det sige at være en kristen?« Bed dem om at fortælle, hvad de finder frem til, og komme med eksempler på folk, som de kender, som de anser for at være sande kristne.

Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvad det vil sige at påtage sig Jesu Kristi navn? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Undervisningstip

»Bed eleverne om at gentage principperne med deres egne ord. Dette vil hjælpe dig med tidligt i lektionen at vide, om de forstår bestemte ord eller principper. Hvis der er noget, som de ikke forstår, kan du sørge for at give forklaringer, der vil give resten af lektionen mere mening for dem« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 73).

Video:

2:3

Ser en video

Se mere

Opfordring til handling

Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:

  • Fortælle, hvad det betyder for ham at have påtaget sig Frelserens navn.

  • Opfordre de andre kvorumsmedlemmer til at overveje, om der er ændringer, de bør foretage hos sig selv efter det, de har lært i dag.