Hvorfor er ordinancer betydningsfulde for mig?
En ordinance er en hellig, formel handling med en åndelig betydning. Ordinancer udføres med præstedømmets myndighed og under ledelse af dem, der har præstedømmenøgler. Ordinancer hjælper os til at huske, hvem vi er, og minder os om vores pligt mod Gud. De hjælper os til at komme til Kristus og modtage evigt liv.
Forbered dig åndeligt
Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad føler du dig inspireret til at fortælle de unge mænd for at hjælpe dem til at forstå betydningen af ordinancer?
Matt 3:13-17 (Jesu Kristi dåb)
ApG 19:1-6 (Paulus gendøber personer, der ikke var døbt korrekt)
3 Ne 11:21-26 (Jesus Kristus giver myndighed til at døbe og instruerer i den korrekte fremgangsmåde)
Moro 8:10-12 (Moroni underviser om dåb)
L&P 84:19-21 (Guddommelighedens kraft tilkendegives i præstedømmets ordinancer)
TA 1:3-5 (Ordinancer er afgørende for frelse)
Gary E. Stevenson, »Jeres fire minutter«, Liahona, maj 2014, s. 84-86
»Præstedømmets ordinancer og velsignelser«, Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, 2010, 20.1
»Ordinancer«, Tro mod sandheden, 2005, s. 116-117
Video:
Lad de unge mænd lede
Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller i præsternes kvorum en assistent til biskoppen) leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud), opfordrer dem til at fortælle om deres oplevelser med at udføre deres pligt mod Gud og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.
Begynd undervisningen
Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:
-
Vis de unge et billede eller en genstand, der har forbindelse til sidste uges lektion, og bed de unge mænd om at forklare, hvilken forbindelse, der er til den lektion. Hvordan har de anvendt det, de lærte?
-
Bed de unge mænd om at nævne så mange af evangeliets ordinancer, som de kan komme i tanke om. Hjælp dem derpå til at bestemme, hvilke ordinancer fra listen der er afgørende for ophøjelse.Hvorfor har vor himmelske Fader givet os disse ordinancer? Hvad vil de unge mænd sige til dem, der siger, at ordinancer ikke er nødvendige? (Hvis de unge mænd har brug for forslag, kan de slå op i »Ordinancer« i Tro mod sandheden eller afsnittet med titlen »Helligånden og præstedømmeordinancer« i ældste David A. Bednars tale »Bliv altid ved med at have forladelse for jeres synder«).
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå, hvorfor ordinancer er vigtige. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:
-
I ældste David A. Bednars tale »Bliv altid ved med at have forladelse for jeres synder« beskriver afsnittet med titlen »Opnåelse og bibeholdelse af forladelse for synder gennem ordinancer« velsignelserne ved ordinancerne dåb, håndspålæggelse for Helligåndsgaven og nadveren. Bed hver ung mand om at vælge en ordinance og nedskrive alt det, han lærer om den i dette afsnit, for at lære, hvordan disse ordinancer kan hjælpe os. Bed derpå de unge mænd på en kreativ måde om at undervise resten af kvorummet i, hvad de har lært – måske ved at bruge billeder eller ved at spille et spil.
-
Bed en gæstetaler eller en ung mand, der har præsteret noget væsentligt, om at fortælle, hvad kravene til præstationen var, og hvordan han opfyldte dem (han har måske opnået en spejderbelønning, taget en videregående eksamen eller gået til prøve for at få en rolle i et skuespil). Bed derpå de unge mænd om at læse afsnittet, der begynder med »På samme måde« fra ældste Gary E. Stevensons tale »Jeres fire minutter«. Hvordan svarer ordinancer til de krav, som gæstetaleren eller den unge mand talte om? I kunne også læse resten af ældste Stevensons tale og se efter, hvad han ellers lærer os om ordinancer.
-
Lad de unge mænd se videoenBed dem om på tavlen at skrive de ordinancer, der omtales, og de velsignelser, som vi modtager, når vi tager del i de ordinancer. Bed de unge om at fortælle om oplevelser, hvor de har modtaget eller overværet en af disse ordinancer (eller andre ordinancer, såsom en faders velsignelse eller en velsignelse til helbredelse). Hvordan har disse oplevelser været en velsignelse og styrke for dem?
1:37 -
Gennemgå i kvorummet listen med de fire krav for at udføre ordinancer i afsnit 20.1 i Håndbog 2. Bed de unge mænd om at læse 3 Nefi 11:21-26 og finde ud af, hvordan disse krav bliver opfyldt i Frelserens beskrivelse af dåb. Hvordan opfylder deres administration af nadveren disse fire krav? Hvad sker der, hvis en ordinance bliver udført uden at opfylde disse krav? Spørg de unge mænd, hvorfor det er vigtigt at kende disse krav, når de skal undervise andre om ordinancer.
-
Lad de unge mænd forestille sig, at de underviser nogen fra en anden trosretning om dåb, og vedkommende siger: »Jeg er allerede blevet døbt i min kirke.« Hvordan vil de unge mænd på en taktfuld måde hjælpe denne person til at forstå, hvorfor vedkommende ville være nødt til at blive døbt igen? Hvilke skriftsteder eller oplevelser kan de bruge? Du kan eventuelt henvise dem til listen over krav i afsnit 20.1 i Håndbog 2; Matt 3:13-17; ApG 19:1-6; 3 Ne 11:21-26; Moro 8:10-12. Bed om muligt fuldtidsmissionærerne om at komme og fortælle kvorummet, hvordan de forklarer deres undersøgere om vigtigheden af ordinancer (få tilladelse fra biskoppen først).
-
Læs følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball for kvorummet: »Ordinancer fungerer som påmindelser. Det er nadverens virkelige formål at afholde os fra at glemme og hjælpe os til at erindre« (Teachings of Spencer W. Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982, s. 112). Bed de unge mænd om at nævne evangeliets ordinancer (såsom de, der er nævnt på s. 116-117 i Tro mod Sandheden) og drøft, hvad disse ordinancer hver især hjælper os til at huske.
Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de vigtigheden af ordinancer? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?
Opfordring til handling
Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:
-
Fortælle om sine følelser omkring evangeliets ordinancer.
-
Lede en kort drøftelse om, hvordan de kan forberede sig åndeligt til at virke i hellige ordinancer.