Hvordan kan jeg finde trøst, når nogen, jeg holder af, dør?
Døden er en afgørende del af frelsesplanen. For at kunne blive vor himmelske Fader lig, må vi opleve død og senere modtage et fuldkomment og opstandent legeme. Når vi forstår, at døden er en del af vor himmelske Faders plan, og at Jesus Kristus overvandt døden gennem sin forsoning, så får vi håb og fred, når en, vi holder af, dør.
Forbered dig åndeligt
Studer bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvilke tilskyndelser får du, mens du studerer?
Mosi 16:7-8 (Jesu Kristi opstandelse fjerner dødens brod)
Mosi 18:8-10; L&P 81:5 (Vi skal trøste dem, der har behov for trøst)
Alma 11:42-45 (På grund af Frelserens opstandelse vil vi få vores legeme igen)
Alma 28:12; L&P 42:45-46 (Vi sørger over dem, der dør, men døden er sød for dem, der dør i Herren)
Alma 40:11-14 (Vores ånd fortsætter med at leve efter døden)
L&P 137:5-10 (Joseph Smith ser sin bror Alvin, små børn og andre i det celestiale rige)
L&P 138 (Præsident Joseph F. Smiths syn om åndeverden)
Thomas S. Monson, »Fru Patton – historien fortsætter«, Liahona, nov. 2007, s. 21-24; se også videoen
Russell M. Nelson, »Dødens døre«, Stjernen, juli 1992, s. 68-70
Shayne M. Bowen, »For jeg lever, og I skal leve«, Liahona, nov. 2012, s. 15-17
Videoer:
Lad de unge mænd lede
Et medlem af kvorumspræsidentskabet leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kan forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.
Begynd undervisningen
Vælg nogle af disse forslag eller udtænk nogle selv for at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:
-
Hvad er de unge mænd blevet bedt om at gøre på grund af det, som de har lært? Bed dem om at fortælle, hvordan deres tilværelse og deres families og venners tilværelse er blevet ændret, når de har handlet ifølge det, de har lært.
-
Fortæl om en oplevelse, du selv eller en anden har haft om at finde fred efter et dødsfald blandt ens kære. Bed de unge mænd om at fortælle om deres oplevelser.
Lær sammen
Alle forslagene herunder kan hjælpe kvorumsmedlemmerne til at lære om livet efter døden. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:
-
Bed de unge mænd om at nedskrive deres spørgsmål, tanker eller bekymringer om døden, og derpå søge efter svarene i de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg eller i ældste Russell M. Nelsons tale »Dødens døre.« Opfordr dem til at være særligt opmærksomme på skriftsteder eller udtalelser, der fremhæver Frelserens rolle i at hjælpe os til at overkomme døden. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til. Bed dem om at fortælle, hvad de føler omkring det, Frelseren har gjort for os.
-
Vis videoen, og bed de unge mænd om at fortælle, hvad de bed mærke i. Drøft efter videoen, hvordan verden vil være anderledes, hvis alle vidste det, som den unge mand i videoen erfarede.
2:3 -
Fortæl historien om fru Patton fra præsident Thomas S. Monsons tale »Fru Patton – historien fortsætter«, eller vis videoen »«. Spørg de unge mænd, hvordan de ville besvare det spørgsmål, som Fru Patton stillede den unge Thomas Monson. Læs sammen i kvorummet Mosija 18:8-10 og Lære og Pagter 81:5. Drøft det ansvar, som præstedømmebærere har for at yde trøst, hjælp eller på anden måde med præstedømmet tjene familier, der mister deres kære. Du kan eventuelt invitere et medlem af biskoprådet til at deltage i denne drøftelse.
2:3 -
Bed den ene halvdel af kvorummet om at læse historien om søster Ramírez i ældste Shayne M. Bowens tale »For jeg lever, og I skal leve«, og bed den anden halvdel om at læse historien om ældste Bowens søn Tyson. Bed dem om at fortælle, hvad de har lært om at trøste andre og om at finde trøst, når nogen, de elsker, dør. Bed de unge mænd om at fortælle om oplevelser, hvor de har mistet en, de havde kær. Hvordan fandt de trøst i deres kundskab om forsoningen og frelsesplanen? Du kan også fortælle om en af dine egne oplevelser, hvis det er passende.
-
Del klassen op i to grupper. Bed en gruppe om at læse Lære og Pagter 137:5-10 og den anden gruppe om at læse Lære og Pagter 138:57-58. Bed de unge mænd om i deres grupper at drøfte, hvad disse skriftsteder lærer os om, hvad der sker, efter vi dør. Drøft derpå som kvorum, hvordan denne kundskab kan hjælpe nogen, der har mistet en af deres kære. Hvad har denne kundskab at gøre med vores ansvar for at udføre slægtsforskning og tempeltjeneste?
Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan finde trøst, når nogen, de holder af, dør? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?
Opfordring til handling
Det medlem af kvorumspræsidentskabet, der leder, afslutter mødet. Han kan lede en drøftelse om, hvad kvorumsmedlemmerne kan gøre for at tjene nogen, der har mistet en af sine kære for nyligt. Er der nogle enker eller andre i menigheden eller lokalsamfundet, der kunne have brug for hjælp?