Hvad er præstedømmet?
Præstedømmet er vor himmelske Faders evige magt og myndighed. Gennem præstedømmet har Gud skabt himlene og jorden og regerer over dem. Gennem denne magt forløser og ophøjer han sine børn. Han giver værdige præstedømmebærere myndighed til at administrere de frelsende ordinancer. Alle vor himmelske Faders børn kan modtage disse ordinancer og nyde godt af præstedømmets kraft og velsignelser.
Forbered dig åndeligt
Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder, mens du forbereder dig. Hvad føler du dig tilskyndet til at fortælle kvorummet om?
Matthæus 3:1-6; 28:19; Johannes 15:16 (Præstedømmebærere forkynder evangeliet)
Apostlenes Gerninger 3:1-8; Jakobs Brev 5:14-15 (Præstedømmebærere giver velsignelser for at helbrede de syge og hjemsøgte)
Hebræerne 5:4 (Præstedømmebærere er kaldet af Gud)
3 Nefi 11:12; 18:1-5; Lære og Pagter 107:20 (Præstedømmebærere forretter ordinancer)
Lære og Pagter 20:38-67 (Præstedømmebæreres pligter)
Lære og Pagter 65:2; 124:123 (Præstedømmebærere hjælper med at lede Kirken)
Lære og Pagter 121:34-46 (Præstedømmemyndigheden virker udelukkende ved retfærdighedens principper)
Henry B. Eyring, »›Vandr … med mig‹«, Liahona, maj 2017, s. 82-85
Thomas S. Monson, »Præstedømmet – en hellig gave«, Liahona, maj 2015, s. 88-90
M. Russell Ballard, »Dette er min gerning og herlighed«,Liahona, maj 2013, s. 18
»Præstedømmet«, Tro mod sandheden, 2005, s. 123-128
Videoer: »«, »«, »«
Lad de unge mænd lede
Et medlem af kvorumspræsidentskabet leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.
Begynd undervisningen
Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk nogle selv til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:
-
Bed på forhånd en ung mand om at forberede sig til at fortælle, hvad han lærte af sidste uges lektion. Tilskynd ham til at fortælle, hvad han følte, og bære sit vidnesbyrd.
-
Bed de unge mænd om at lave et rollespil over en samtale, hvor en ven fra en anden trosretning spørger: »Hvad er præstedømmet?« Hvordan vil de beskrive præstedømmet? Hvilke oplevelser kunne de fortælle om? Fortæl de unge mænd om definitionen på præstedømmet i begyndelsen af dette oplæg, eller vis videoenog spørg dem, hvilke yderligere sandheder de lærer om præstedømmet.
2:3
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå præstedømmet. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:
-
Præsident Henry B. Eyring fortalte i sin tale »›Vandr … med mig‹« om flere skriftsteder, som han sagde kunne »uddybe vores ærefrygt for det hellige præstedømme« (Liahona, maj 2017, s. 82-83). Bed alle unge mænd om at studere et af disse skriftsteder og derefter fortælle klassen, hvad han har lært om præstedømmet. Giv de unge mænd flere minutter til at overveje de spørgsmål, præsident Eyring stillede i afsnittet, der begynder med »En måde at reagere på så forunderlige beskrivelser«. Hvordan inspirerer disse spørgsmål dem?
-
Del kvorummet op i grupper og giv hver gruppe en af historierne fra præsident Thomas S. Monsons tale »Præstedømmet – en hellig gave«. Bed hver gruppe om at sammenfatte historien for kvorummet og fortælle om, hvad præsident Monson lærte om præstedømmet af hans oplevelse. Hvilke oplevelser har de unge mænd haft, som har styrket deres vidnesbyrd om præstedømmet?
-
Bed et kvorumsmedlem om at give en del af denne lektion. Dette kan han gøre som led i sin plan fra Pligt mod Gud om at lære og undervise om præstedømmet og præstedømmenøgler (se »Forstå læresætningen«, s. 18, 42 eller 66).
-
Del kvorummet op i små grupper. Tildel hver gruppe et eller flere af de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg, og bed dem om i disse skriftsteder at finde præstedømmebæreres pligter. Bed dem om at bladre igennem hæftet Evangelisk kunst og finde billeder af personer, der udfører præstedømmepligter. Bed dem om at forklare, hvordan andre bliver velsignet gennem denne tjeneste. Lad de unge mænd fortælle om deres oplevelser med at udføre deres præstedømmepligter og beskrive, hvordan deres tjeneste påvirker andre.
-
Skriv på tavlen: »Hvilke velsignelser modtager du på grund af præstedømmet?« Lad de unge mænd overveje dette spørgsmål og udveksle deres svar. Vis en af videoerne, der er nævnt i dette oplæg, eller læs sammen de første ni afsnit af ældste M. Russell Ballards tale »Dette er min gerning og herlighed«. Vis en af de videoer, der er nævnt i dette oplæg, og bed de unge mænd om at finde svar på spørgsmål såsom »Hvad er præstedømmet?« og »Hvordan velsigner præstedømmet os?« Opfordr de unge mænd til at skrive i deres dagbog eller i hæftet Min Slægt beretninger om, hvordan præstedømmet har velsignet deres familie. Bed dem om at spørge deres forældre eller andre familiemedlemmer om hjælp.
Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Har de en større forståelse af præstedømmet? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?
Opfordring til handling
Det medlem af kvorumspræsidentskabet, der leder, afslutter mødet. Han kan:
-
Fortælle, hvad han føler for præstedømmet, og hvad det betyder for ham.
-
Udfordre kvorumsmedlemmerne til at fortælle et familiemedlem eller en ven om det, de har lært og følt om præstedømmet i dagens klasse.