Hvorfor er det vigtigt at lytte til og følge de levende profeter?
Vi opretholder medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum som profeter, seere og åbenbarere. Deres belæringer afspejler Herrens vilje. De giver os vejledning, advarsler og råd fra Herren til vor tid. Vi bliver velsignet med tryghed, fred og åndelig styrke, når vi lytter til og følger deres råd.
Forbered dig åndeligt
Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad føler du dig tilskyndet til at fortælle de unge mænd om?
Am 3:7; L&P 1:4, 37-38; Moses 6:26-38 (Herren taler til os gennem sine profeter)
L&P 21:1, 4-7 (Herren lover store velsignelser til dem, der følger profeten)
Ronald A. Rasband, »Stå sammen med Kirkens ledere«, Liahona, maj 2016, s. 46-49
David A. Bednar, »Udvalgt til at aflægge vidnesbyrd om mit navn«, Liahona, nov. 2015, s. 128-131
M. Russell Ballard, »Bliv i båden og hold fast!«, Liahona, nov. 2014, s. 89-92
Carol F. McConkie, »Lev i overensstemmelse med profeternes ord«, Liahona. nov. 2014, s. 77-79
Video:
Lad de unge mænd lede
Et medlem af kvorumspræsidentskabet leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.
Begynd undervisningen
Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk nogle selv til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:
-
Vælg et nøgleord fra sidste uges lektion, og lad et kvorumsmedlem tegne et billede af det, mens de andre kvorumsmedlemmer forsøger at gætte ordet. Bed kvorummet om at forklare, hvorfor det ord var vigtigt i sidste uges lektion.
-
Vis billeder af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum (såsom de, der er i konferenceudgaven af Liahona). Bær dit vidnesbyrd om, at alle disse mænd er profeter, seere og åbenbarere. Hvilke budskaber fra et medlem af Det Første Præsidentskab eller De Tolvs Kvorum kan de unge mænd huske at have hørt?
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå betydningen af at følge de levende profeter. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:
-
Tildel et af de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg, til hver af de unge mænd, og bed dem om at se efter grunde til, at vi har brug for en profet, og de velsignelser, der kommer af at følge profeten. Bed dem om at fortælle om deres tanker.
-
Læs den del af ældste Ballards tale, hvor han sammenligner den levende profet til en river rafting-guide, og lav en liste over måder, hvorpå en river rafting-guide kan sammenlignes med en profet. Bed kvorummet om at tænke på og fortælle om andre analogier, som de kunne bruge til at undervise andre i, hvorfor det er vigtigt at følge profeter og apostle.
-
Fortæl klassen følgende udtalelse fra søster Carol F. McConkies tale »Lev i overensstemmelse med profeternes ord«: »Det kan i forhold til verdens standarder være upopulært, politisk ukorrekt eller socialt uacceptabelt at følge profeten, men det er altid rigtigt at følge profeten« (Liahona, nov. 2014, s. 78). Nævn nogle grunde mennesker giver for ikke at følge profeten. Bed kvorummet om at gennemse resten af søster McConkies tale og se efter noget, som de kan sige til andre, der forsøger at få dem til ikke at følge profeten. Bed dem fortælle, hvad de har fundet frem til.
-
Bed kvorumsmedlemmerne om at forestille sig, at en ven fra en anden trosretning spørger dem: »Hvorfor har I en profet?« »Hvordan er jeres profet?« eller »Hvad har profeten sagt til jer?« Hvad ville de unge mænd svare?
-
Vis videoeneller læs sammen dele af ældste David A. Bednars tale »Udvalgt til at aflægge vidnesbyrd om mit navn« eller ældste Ronald A. Rasbands tale »Stå sammen med Kirkens ledere«. Lad de unge mænd fortælle, hvad de lærer om vigtigheden af at følge profeten. Gennemgå sammen med dem titlerne på præsident Thomas S. Monsons seneste generalkonferencetaler, og drøft, hvad profeten advarer os om i dag.
4:27
Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvorfor det er vigtigt at lytte til og følge de levende profeter? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?
Opfordring til handling
Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:
-
Fortælle, hvad det betyder for ham at kende til og følge de levende profeter.
-
Bede kvorumsmedlemmerne om at fortælle om oplevelser, hvor de har fulgt profeten, og hvordan det har påvirket deres tilværelse.