Hvorfor ønsker Herren, at jeg er sund?
Et godt helbred er en vigtig del af det at kunne klare sig selv. Når vi passer på vores helbred, vil det gøre os i stand til at opfylde vores guddommelige potentiale og bedre kunne tjene andre. Den måde, vi behandler vores legeme på, påvirker vores åndelige helbred og vores evne til at modtage vejledning fra Helligånden. For at passe på vores helbred bør vi adlyde visdomsordet, spise nærende mad, motionere regelmæssigt og få søvn nok.
Forbered dig åndeligt
Når du studerer skrifterne og andet materiale om visdomsordet, så se efter, hvad der kan få de unge mænd til at forstå vigtigheden af at passe på sig selv, både mentalt og fysisk, og hvorfor Herren ønsker, at de gør det.
Dan 1:3-20 (Daniel og hans venner blev velsignet, da de adlød de hebraiske love vedrørende visse former for mad)
L&P 88:124 (Herren giver os råd om arbejde og sengetid)
L&P 89 (Herren åbenbarer visdomsordet og velsignelserne ved at overholde det)
Thomas S. Monson, »Principper og løfter«, Liahona, nov. 2016, s. 78-79
Boyd K. Packer, »Visdomsordet: Princippet og forjættelserne«, Stjernen, juli 1996, s. 17-19
M. Russell Ballard, »O, hvor snedig er ikke den Ondes plan«, Liahona, nov. 2010, s. 108-110; se også videoen
»Fysisk og mental sundhed«, Til styrke for de unge, 2011, s. 25-27
»Visdomsordet«, Tro mod sandheden, 2005, s. 170-172
Video:
Lad de unge mænd lede
Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller i præsternes kvorum en assistent til biskoppen) leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og Pligt mod Gud hæftet), opfordrer dem til at fortælle om deres oplevelser med at udføre deres pligt mod Gud og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.
Begynd undervisningen
Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:
-
Skriv titlen på sidste uges lektion på tavlen, og bed de unge mænd om at fortælle noget, som de husker derfra.
-
Skriv følgende på tavlen: »Hvorfor ønsker Herren, at vi er sunde?« Bed de unge mænd om at svare og i løbet af lektionen at være opmærksomme på yderligere svar.
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå Herrens helbredslov. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:
-
Bed de unge mænd om at slå op på side 31-32 i deres Pligt mod Gud-hæfte og udføre trin 1 og 2 i kvorummet. Tilskynd kvorummet til at planlægge et kvorumsprojekt, udover deres individuelle projekt, der vil hjælpe dem til at vedligeholde deres fysiske helbred. Lad en af de unge mænd, der allerede har udført sit projekt, fortælle, hvordan udførelsen af hans plan har påvirket ham. Fortæl de unge mænd, at du i løbet af de næste par uger vil bede dem om at fortælle om de oplevelser, de har med at udføre den plan, som de har lagt.
-
Hvis det er muligt, så medbring en fiskekrog eller en flue til kvorumsmødet, eller vis et billede af en, eller vis videoen . Bed de unge mænd om at forklare, hvordan fiskekrog og flue narrer fiskene. På hvilke måder narrer eller bedrager Satan unge mænd, så de ikke overholder visdomsordet? Del kvorummet op i to grupper. Bed den ene gruppe om at læse Lære og Pagter 89:5-15 og finde de ting, som Herren har forbudt os eller ønsker, at vi bruger sparsomt. Lad den anden gruppe læse vers 10-20 og finde ud af, hvad Herren har bestemt til menneskets brug. Forklar ukendte ord eller begreber (se Visdomsordet i Tro mod sandheden, s. 170-172). Bed de unge mænd om at fortælle, hvad de kan gøre for at undgå situationer, hvor de kan blive narret eller fristet.
2:55 -
Skriv følgende to overskrifter på tavlen: »Åndelige velsignelser« og »Fysiske velsignelser«. Bed de unge mænd om at læse Lære og Pagter 89:18-21, finde de nævnte velsignelser og derpå skrive dem under den korrekte overskrift på tavlen. Hvilken forståelse har de unge mænd om disse velsignelser i deres liv? Hvilke af de velsignelser, der er nedskrevet, har de unge mænd allerede mærket? (Hvis de har brug for hjælp til at forstå disse løfter, så foreslå, at de læser præsident Boyd K. Packers forklaring fra talen »Visdomsordet: Princippet og forjættelserne«).
-
Vis videoenog bed de unge mænd om at være opmærksomme på, hvordan Daniel og hans venner blev velsignet ved at efterleve sundhedsloven. (Du kan eventuelt stoppe videoen undervejs og drøfte dette, efterhånden som de unge mænd bemærker ting). Stil spørgsmål som de følgende: Hvordan er I blevet velsignet ved at efterleve visdomsordet? Hvordan vil overholdelse af visdomsordet hjælpe jer til at udføre jeres præstedømmepligter? Hvilke udfordringer står de unge overfor i dag i deres stræben efter at efterleve visdomsordet? Hvad kan de gøre for at overvinde disse udfordringer? Bær dit vidnesbyrd om vigtigheden af at holde visdomsordet for at have Ånden hos sig.
2:3 -
Lad de unge mænd læse »Fysisk og mental sundhed« i Til styrke for de unge. Bed nogle af de unge mænd om på tavlen at skrive nogle af de råd, som de finder, og bed resten om at skrive de velsignelser, der loves dem, der følger disse råd. Lad dem drøfte, hvordan den måde, de behandler deres legeme på, påvirker deres ånd. Hvordan kunne de benytte listen på tavlen til at forklare deres standarder til venner, som tilhører et andet trossamfund?
Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Forstår de, hvorfor Herren ønsker, at de er sunde? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?
Opfordring til handling
Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:
-
Tilskynde de unge mænd til at lave en liste over nogle af de velsignelser, som de bemærker i denne uge, når de efterlever visdomsordet.
-
Udfordre de unge mænd til at lave et projekt i deres Pligt mod Gud-hæfte for at blive sundere (se s. 31-34) og fortælle om deres oplevelse med at udføre projektet.