Kom og følg mig
Hvordan kan jeg indbyde andre til at komme til Kristus?


Hvordan kan jeg indbyde andre til at komme til Kristus?

Alle medlemmer af Kirken har ansvaret for at hjælpe andre til at komme til Kristus og modtage det genoprettede evangelium. Vore vidnesbyrd og gode eksempler kan inspirere vore venner og naboer til at ønske at lære mere om Frelserens og hans evangelium.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvilke oplevelser har du haft med at indbyde andre til at komme til Kristus? Hvilke gode måder har du fundet til at tale med andre om evangeliet på?

Hvilke muligheder er der for de unge piger til at invitere andre til at komme til Kristus? Hvilke oplevelser har de haft, som de kan fortælle hinanden om?

Hvilke skriftsteder og andre hjælpekilder kan inspirere de unge piger til at invitere andre til at komme til Kristus?

1 Tim 4:12 (Vær et eksempel for de troende)

1 Pet 3:15 (Vær parat til altid at svare dem, der spørger til vores tro)

Mosi 18:9 (Vi er villige til at stå som Guds vidner)

L&P 28:16; 100:3-8 (Hvis vi åbner vores mund, så vil den blive fyldt med det, vi skal sige)

L&P 84:85 (Hvis vi gemmer livets ord, skal det gives os, hvad vi skal sige)

David A. Bednar, »Kom og se«, Liahona, nov. 2014, s. 107-110

»Missionering«, i kap. 5 i Forkynd mit evangelium, 2005, s. 84

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren opfordrede dem, der fulgte ham, til at bære vidnesbyrd. Hvordan kan du hjælpe de unge piger til at føle sig godt tilpas ved at bære vidnesbyrd om det, de tror på, for dem omkring dem?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft ved at anvende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag.

Præsenter læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Fremsig de Unge Pigers tema sammen i klassen. Spørg de unge piger, hvordan de vil svare, hvis en ven fra en anden trosretning spurgte: »Hvad mener du, når du siger, ›Vi vil stå som Guds vidner‹?«

  • Bed de unge piger om at vise billeder af fuldtidsmissionærer fra deres familie (eller fra hæftet Evangelisk kunst, nr. 109-110). Bed dem om at lave en liste over de egenskaber og evner, som en person skal have for at være missionær. Hvilke af disse ting kan de unge piger opnå lige nu? Hjælp dem til at forstå, at de ikke behøver at være kaldet som fuldtidsmissionærer for at fortælle andre om evangeliet.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at lære, hvordan de kan invitere andre til at komme til Kristus. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Inviter med biskoppens tilladelse et medlem af menigheden (brug om muligt en af de unge piger), som er omvendt til Kirken, for at fortælle om, hvordan det var at høre om evangeliet. Hvordan blev personens beslutning om at undersøge evangeliet påvirket af sidste dages hellige venners eksempel? Hvilket råd vil personen give de unge piger om invitere andre til at komme til Kristus? Bed de unge piger om at stille alle de spørgsmål, de har. (Alternativt kan du også vise videoen »« og tale om, hvordan vi kan påvirke vore venner og hjælpe dem til at tage imod evangeliet).

  • Skriv skriftstedshenvisningerne fra dette oplæg på tavlen. Bed de unge piger om hver især at vælge et af skriftstederne, studere det og tegne et billede, der illustrerer, hvad de lærer af dette skriftsted. Bed de unge piger om ud fra deres billede at gengive deres skriftsteds budskab. Bed derpå de unge piger om hver især at læse deres skriftsted højt for klassen og fortælle, hvad de har i sinde at gøre for at efterleve det.

  • Bed på forhånd hver af de unge piger om at tage en ting eller et billede med, der repræsenterer en velsignelse, som evangeliet har bragt dem. Læs i løbet af klassen sammen beretningen om ældste David A. Bednars sønner i hans tale »Kom og se«. Hvorfor var den yngste bror så ivrig efter at vikle bandager om sine venners arme? Lad de unge piger fortælle om deres medbragte ting eller billede og beskrive den velsignelse, det repræsenterer. Tilskynd dem til at tænke på nogle mennesker, de kender, der ikke har fået disse velsignelser, og bed dem om at planlægge, hvordan de vil fortælle dem om evangeliet.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Ved de, hvordan de indbyder alle til at komme til Kristus? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være nyttigt at bruge mere tid på dette emne?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Bede om at få mulighed for at fortælle andre om evangeliet og i en kommende klasse fortælle om de oplevelser, de har haft.

  • Tage uddelingskort med i skole og være opmærksomme på situationer, hvor de kan benytte dem til at fortælle andre om evangeliet.

  • Studere kapitel 3 i Forkynd mit evangelium for at forberede sig til at tale med andre om det gengivne evangelium.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge piger til at anvende det, de har lært i denne lektion.

Udskriv