Kom og følg mig
Hvilke pagter indgik jeg ved dåben?


Hvilke pagter indgik jeg ved dåben?

Når vi bliver døbt, indgår vi en pagt med Gud. Vi lover at påtage os Jesu Kristi navn, altid erindre ham, holde hans bud og tjene ham til enden. Vi fornyer denne pagt, hver gang vi tager del i nadveren.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvad husker du fra din dåb? Hvordan har dine dåbspagter påvirket dig?

Hvordan kan du hjælpe de unge piger til at få en bedre forståelse af deres dåbspagter? Hvordan kan du hjælpe dem til at styrke deres forpligtelse til at holde disse pagter?

Hvilke skriftsteder og andre hjælpekilder vil hjælpe de unge piger til at huske og holde deres dåbspagter?

Joh 3:5; 2 Ne 31:4-13, 17 (Dåb er nødvendigt for evig frelse)

Mosi 18:8-10; L&P 20:37 (Forpligtelser vi indgår, når vi bliver døbt)

Hugo Montoya, »Prøvet og fristet – men hjulpet«, Liahona, nov. 2015, s. 53-55

Robert D. Hales, »Dåbens pagt: At være i riget og af riget«, Liahona, jan. 2001, s. 6-9

Carole M. Stephens, »Vi har stor grund til at fryde os«, Liahona, nov. 2013

Din dåbspagt«, »De lovede velsignelser ved dåb«, Tro mod sandheden, 2005, s. 22-24

Videoer:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren fandt helt særlige måder, hvorpå han kunne hjælpe dem, han underviste, til at lære og udvikle sig – måder, der var bedst for dem. Han hjalp dem til at opdage evangeliet i deres egne oplevelser. Hvad kan du gøre for at hjælpe de unge piger, som du underviser, til at indse, hvordan deres dåbspagter kan påvirke deres hverdag?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om de oplevelser, de har haft, ved at anvende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag.

Præsenter læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk nogle selv til at præsentere denne uges lektion:

  • Bed de unge piger om at forestille sig, at de hjælper en yngre bror eller søster til at forberede sig til at blive døbt. Hvordan vil de hjælpe ham eller hende til at forstå de løfter, vi indgår ved dåben? (se Tro mod sandheden, s. 22-24).

  • Vis et billede af en dåb (såsom fra hæftet Evangelisk kunst, nr. 103-104). Fortæl om dine minder fra din dåbsdag, herunder hvordan du følte. Bed de unge piger om at fortælle, hvad de følte, da de blev døbt. Spørg dem, hvilke pagter de indgik den dag. Lad dem skrive deres svar på tavlen, og føj til listen i løbet af lektionen, efterhånden som de lærer mere om deres dåbspagter.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at forstå de pagter, de har indgået ved dåben. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge piger om at læse Mosija 18:8-10. Hvad lærer de om den måde, vi lover at behandle andre på, når vi er døbt? Hjælp de unge piger til at lære, hvordan vi løfter hinandens byrder, ved at opdele dem i grupper og give hver gruppe til opgave at studere et afsnit af ældste Hugo Montoyas tale »Prøvet og fristet – men hjulpet«. Lad hver gruppe fortælle klassen, hvad de har lært. Hver gruppe kan lave en plakat med det, de har lært, hvis det er passende fortælle om personlige oplevelser eller gengive beretninger fra skriften, der også underviser i det samme princip. 

  • Del klassen op i tre grupper, og tildel hver gruppe et af de tre underafsnit i »Din dåbspagt« i Tro mod sandheden. Bed hver gruppe om at undervise de andre i det, de har lært, på en kreativ måde (for eksempel ved hjælp af kunst, poesi eller et spil). Lad dem få tid til at undervise hinanden. Hvorfor føler de unge piger, at det er vigtigt, at de holder disse pagter?

  • Bed nogle af de unge piger om at læse Mosija 18:8-10 og bed resten om at læse Lære og Pagter 20:79. Lad dem se efter de forpligtelser, vi påtager os, når vi bliver døbt. Giv hver af de unge piger et stykke papir, og bed dem om at skrive et svært valg, som unge står overfor, og derefter lægge papiret i en æske. Bed de unge piger om at skiftes til at tage et tilfældigt stykke papir fra æsken, læse det, der står på det, og derefter fortælle, hvordan hun eventuelt kunne huske og holde sine dåbspagter, når hun står overfor disse udfordringer.

  • Vis et billede af Frelserens dåb (se hæftet Evangelisk kunst, nr. 35), og bed en elev om at læse 2 Nefi 31:4-10. Lad de unge piger komme med eksempler fra skrifterne, der illustrerer, hvordan Jesus Kristus holdt sin pagt med Faderen (de kan se på billederne i hæftet Evangelisk kunst, nr. 36-48 for at få idéer). Bed dem om at fortælle om oplevelser, hvor de prøvede at følge Frelserens eksempel.

  • Bed de unge piger om at læse tre afsnit af ældste Robert D. Hales tale »Dåbens pagt: At være i riget og af riget«, begyndende med »Ved dåben indgår vi pagt med vor himmelske Fader«. Bed dem om at finde de pagter, som vi indgår, når vi bliver døbt, og lad dem skrive det, de finder frem til, på tavlen. Hvordan bør vores dåb ændre vores tilværelse? Hvordan har den ændret de unge pigers tilværelse?

  • Bed de unge piger om at læse »Din dåbspagt« i Tro mod sandheden og finde de løfter, som vi afgav, da vi blev døbt. Bed de unge piger om at se en af de videoer, der er foreslået i dette oplæg, eller læse historien i begyndelsen af Carole M. Stephens tale »Vi har stor grund til at fryde os«. Bed dem om at se efter eksempler på mennesker, der ærer deres dåbspagter. Lad de unge piger fortælle, hvad de har fundet frem til. Hvad føler de unge piger, at de kan gøre for i højere grad at holde deres dåbspagter til alle tider og på alle steder?

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Har de en bedre forståelse af deres dåbspagter? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Bønsomt gennemgå deres tilværelse for at se, om der er noget, de skal holde op med at gøre eller begynde at gøre for at være mere trofast mod deres dåbspagter. De kan derefter forpligte sig selv til at gøre dette.

  • Arbejde på egen hånd eller sammen i klassen på Tro – opgave 4 eller Kundskab – opgave 4 i Personlig fremgang.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge piger til at anvende det, de har lært i denne lektion.

Udskriv