Kom og følg mig
Hvorfor har vi modgang?


Hvorfor har vi modgang?

Som en del af vor himmelske Faders plan oplever vi modgang i livet her på jorden. I visse tilfælde er modgang et resultat af vore egne eller andres dårlige valg. Andre prøvelser er blot en naturlig del af vores liv på jorden. Selv om vore udfordringer er vanskelige, kan de hjælpe os til at udvikle os åndeligt og blive mere som Jesus Kristus.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvilken modgang har du oplevet? Hvad har du lært af den? Hvad har hjulpet dig med at håndtere den? Er der nogen passende oplevelser, du kan fortælle de unge piger om?

Tænk på og bed for de unge piger i din klasse. Hvilke udfordringer og prøvelser oplever de? Hvordan håndterer de modgang i deres tilværelse?

Når du forbereder dig, så studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder såvel som andre, der har hjulpet dig med at lære om modgang.

1 Sam 1; 1 Kong 17; Ruth 1; Est 4; 1 Ne 5:1-9 (Eksempler på kvinder i skriften, der mødte modgang)

2 Ne 2:11 (Modgang er en del af vor himmelske Faders plan for os)

Mosi 23:21 (Gud giver os modgang for at prøve vores tro)

Eter 12:27 (Gud giver os svaghed, så vi kan være ydmyge)

L&P 58:3-4 (Efter modgang kommer velsignelsen)

L&P 121:7-8 (Hvis vi udholder modgang vel, vil Gud ophøje os)

L&P 122:4-9 (Modgang giver os erfaring og er for vores eget bedste)

Dallin H. Oaks, »Modsætning i alt«, Liahona, maj 2016, s. 114-117

Koichi Aoyagi, »Fortsæt på din vej«, Liahona, nov. 2015, s. 126-128

Neil L. Andersen, »Åndelige hvirvelvinde«, Liahona, maj 2014

Linda S. Reeves, »Gør krav på velsignelserne ved jeres pagter«, Liahona, nov. 2013, s. 118-120

»Modgang«, Tro mod sandheden, 2005, s. 101-104

Videoer: Videoer:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren kendte dem, han underviste, personligt – og han vidste, hvem de kunne blive. Når de kæmpede, gav han ikke op over for dem, men blev ved med at elske dem. Hvilke kampe står de unge piger overfor? Hvordan kan du vise, at du elsker og støtter dem?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om de oplevelser, de har haft, ved at anvende det, de lærte i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag.

Præsenter læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Gennemgå som klasse ældste Neal L. Andersens beskrivelse af det træ, der vokser, hvor der er megen blæst (fra hans tale »Åndelige hvirvelvinde«). Hvad lærer denne historie de unge piger om modgang? Bed dem kigge i taler efter råd, som de føler vil hjælpe til at modstå åndelige hvirvelvinde.

  • Fortæl de unge piger søster Linda S. Reeves beretning om tabernaklet i Provo (fra hendes tale »Gør krav på velsignelserne ved jeres pagter«). Hvad lærer denne historie de unge piger om modgang?

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at lære om formålet med modgang. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge piger om at læse historien i ældste Koichi Aoyagis tale »Fortsæt på din vej« fra afsnittet, hvor han beskriver biluheldet. Hvad lærer denne historie de unge piger om, hvorfor vi møder prøvelser i dette liv. Overvej på forhånd at bede en af de unge piger om at fortælle om en oplevelse, hvor hun eller en anden i hendes familie voksede eller blev styrket på grund af en prøvelse. Hun kunne også fortælle en historie fra sin slægts historie, som belærer om dette princip.

  • Læs sammen nogle skriftsteder, hvori Frelseren står over for modgang (såsom Matt 4:1-11; 26:38-39; Luk 23:33-34). Hvad kan Frelserens liv lære de unge piger om modgang? Hvordan håndterede han sine prøvelser? Bed de unge piger om at nedskrive en prøvelse, som hun selv eller en, hun holder af, står overfor. Bed de unge piger om at overveje, hvad de kan lære af Frelserens eksempel, som kan hjælpe dem i denne prøvelse.

  • Bed de unge piger om at tænke på kvinder fra skrifterne, der havde modgang (se de eksempler, der er foreslået i dette oplæg). Bed dem om at læse om disse kvinder i skrifterne og give resten af klassen et kort referat. Hvad lærer disse historier dem om modgang, som de kan bruge til at overvinde deres egne prøvelser?

  • Del klassen op i to grupper. Bed den ene gruppe om at lede i Mormons Bog efter eksempler på enkeltpersoner eller grupper, der stod over for store udfordringer (se fx Mosi 24:8-17; 3 Ne 1:4-21; Moro 1). Bed den anden gruppe om at kigge sangbogen igennem for at finde en salme, der hjælper dem i deres prøvelser. Bed grupperne om at fortælle, hvad de har lært, som vil kunne hjælpe dem til at overvinde modgang.

  • Tegn en linje på midten af tavlen, og skriv »Hvorfor har vi modgang?« øverst i den ene kolonne og »Hvordan kan vi møde udfordringer i vores liv?« øverst i den anden. Opdel ældste Dallin H. Oaks’ tale »Modsætning i alt« i afsnit og giv hver unge pige et afsnit at læse. Bed de unge piger om at lede efter svar på disse spørgsmål og skrive deres svar på tavlen i den rette kolonne. Hvilke indsigter får de unge piger fra talerne?

  • Vis en af de videoer, der er forslået i dette oplæg. Bed de unge piger om at overveje spørgsmålet: »Hvorfor har vi modgang?«, mens de ser videoen. Hvad kan de lære af denne video, som kan hjælpe dem til at vide, hvad de skal gøre, når der kommer modgang?

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvorfor vi har modgang? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Hjælpe med at trøste en af deres kære, som står over for en prøvelse, ved at fortælle, hvad de har lært om modgang.

  • Tale med deres familie om familiemedlemmer, der har overvundet modgang.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge piger til at anvende det, de har lært i denne lektion.

Udskriv