Undervise unge og unge voksne i religion – Indledende bemærkninger
Præsident Dallin H. Oaks
Del 1
Mine kære brødre og søstre.
Vi er stolte over at være med til denne forsamling af seminar- og institutlærere og religionslærere på vores universiteter og videregående uddannelser. Det glæder os, at I bliver ledsaget af jeres ægtefæller, som er så vigtige for jeres hellige undervisningspligter. Vi føler lidt af en udfordring ved at tale til jer i denne enestående og vanskelige tid – midt i en verdensomspændende pandemi.
Som kommissær Paul V. Johnson har orienteret om efter mine korte indledende bemærkninger, skal vi have to forskellige samtaler i resten af vores program.
Jeg begynder med at tale om kærlighedens kraft. Hvorfor er det første store bud kærlighed til Gud? Det kommer først, fordi det er fundamentalt for forståelse og for at følge Guds plan og hans bud til sine børn. Vores kærlighed til Gud og hans kærlighed til os er det helt centrale evangeliske princip, afgørende for, hvad der påvirker os, og afgørende for, hvad vi må huske. Gud elsker jer som hans lærere. Hans ledere elsker jer som lærere i hans plan og i hans ord. Og I elsker jeres elever. Ældste Gordon B. Hinckley sammenfattede dette i en sætning i en tale til ledere for mange år siden. »Der er ingen bedre måde at udtrykke kærlighed til Gud på end ved at vise kærlighed til hans børn, især dem, som kommer … for at lære ved jeres fødder.«1
Min far døde for over 80 år siden. Hvad husker jeg bedst fra vores forhold? Hans undervisning? Hans disciplinering af mig? Nej, jeg husker bedst, at han elskede mig.
Tilsvarende tror jeg, at jeres elever bedst vil huske deres følelse af, hvad jeres følelser for dem var. De vil huske, hvordan I kærligt hjalp dem med at lære om evangeliet, at genkende Åndens tilskyndelser og at anvende evangeliet i deres tilværelse. Kærlighed er den store motiverende kraft i undervisning.
Det er omkring 70 år, siden jeg var seminarelev. Hvad husker jeg bedst om mine to seminarlærere i Vernal i Utah? Jeg kan slet ikke huske emnerne i de klasser, de underviste i, men jeg husker, at de begge elskede mig og holdt af mig som person.
Kærlighed har kraft, kraft til at forstå Jesu Kristi forsoning, kraft til at forstå frelsesplanen og kraft til at forklare Guds bud.
Hvis vi ikke forstår kærlighed, vil alt andet om evangeliet blive modsagt eller svækket af modstanderens fristelser og kraften fra verdslige værdier og de verdslige personer, som omgiver os.
Mit andet emne er jeres forhold til de evangeliske emner, I underviser i.
Når man underviser i sekulære emner, er det almindeligt og ofte tilladeligt for undervisere at fremhæve sig selv som eksperter i emnet. Det er ikke tilladeligt, når man underviser i religiøse principper. Vi er ikke autoriteter i Jesu Kristi evangelium. Autoriteten er Helligånden, et medlem af Guddommen, som har funktionen at vidne om Faderen og Sønnen for at lede os til sandhed. Han oplyser vores undervisning. Derfor bør vi, i modsætning til lærere i sekulære emner, aldrig påtage os æren for en idé, der underbygger evangeliets store sandheder. Vi bør aldrig handle i et klasseværelse eller noget andet sted på en måde, som forstyrrer vor Frelser Jesu Kristi tro eller lære. Vi bør aldrig kaste en skygge af egeninteresse over noget emne, vi underviser i.
Vi underviser af kærlighed til vor Fader i himlen og hans Søn, Jesus Kristus, og af kærlighed til hans børn, vores elever. Vi er motiveret af vores faste ønske om at øge deres evne til at høre og følge ham, der er vor Frelser.
Jeg vidner om vor Frelser, Jesus Kristus, og beder om, at hans velsignelser må være med os, når vi går fremad, i Jesu Kristi navn. Amen.