Verdens lys og liv
Den mest kendte og elskede beretning om Frelserens fødsel findes i det andet kapitel i Lukas i Det Nye Testamente. Jeg fyldes med taknemlighed, hver gang jeg læser om Josef og Maria, der rejser til Betlehem, den simple krybbe, Herren Jesu Kristi ydmyge fødsel og engle, der »forkynder … en stor glæde … for hele folket« (Luk 2:10).
Evangeliets gengivelse i de sidste dage tilvejebringer en væsentlig pendant til Frelserens fødsel i Mormons Bog. Mit budskab fremhæver denne yderligere beskrivelse af den første jul. Brødre og søstre, mens vi sammen ser på denne hændelse, beder jeg jer om at forestille jer selv i disse begivenheder og ikke blot lytte til ordene.
Jeg beder om, at Helligånden vil hjælpe jer med at anvende disse skriftsteder på jer selv og jeres familie (se 1 Ne 19:23) og fylde jeres hjerte med julens sande ånd.
Lamanitten Samuel
Vores beretning tager sin begyndelse i Zarahemlas land få år før Frelserens fødsel. Lamanitten Samuel gik ud blandt folket for at prædike omvendelse og profetere om Kristus. Prøv nu at forestille jer, at I er 10 år gamle og står i skaren og lytter til Guds profet, der forudsiger fremtidige begivenheder.
Samuel sagde: »Se, jeg giver jer et tegn, for der kommer endnu fem år, og se, så kommer Guds Søn for at forløse alle dem, som vil tro på hans navn.
Og se, dette vil jeg give jer som et tegn på tidspunktet for hans komme; for se, der skal være store lys på himlen i et sådant omfang, at der om natten, før han kommer, intet mørke skal være, i et sådant omfang at det for mennesker skal se ud som om, det var dag.
Derfor skal der være én dag og en nat og en dag, som om det var én dag og der ingen nat var; og dette skal være jer et tegn …
Og se, der skal også stige en ny stjerne op … og dette skal også være jer et tegn« (Hel 14:2–5).
Frelserens fødsel
Som tiden gik, begyndte »profeternes profetier … at blive mere fuldstændig opfyldt, for der begyndte at blive udvirket større tegn og større mirakler blandt folket« (3 Ne 1:4).
Forestil jer, at fem år er gået, og I nu er omkring 15 år gamle. I kan tydeligt huske Samuels profetier, når I betragter de omstændigheder, I nu lever i.
»Men der var nogle, som begyndte at sige, at tiden var gået for opfyldelsen af de ord, som blev talt af lamanitten Samuel.
Og de begyndte at fryde sig over deres brødre, idet de sagde: Se, tiden er gået, og Samuels ord er ikke blevet opfyldt, derfor har jeres glæde over og jeres tro på dette været forgæves.
Og det skete, at de skabte et stort røre overalt i hele landet; og de mennesker, som troede, begyndte at blive meget sorgfulde af frygt for, at det, som var blevet talt, måske ikke ville ske.
Men se, de ventede standhaftigt på den dag og den nat og den dag, der skulle være som én dag, som om der ingen nat var, så de kunne erfare, at deres tro ikke havde været forgæves.
Se, det skete, at der blev fastsat en dag af de ikke-troende, på hvilken alle de, der troede på disse overleveringer, skulle sendes i døden, medmindre det tegn, der var blevet givet af profeten Samuel, viste sig« (3 Ne 1:5–9).
Søskende, kan vi overhovedet begribe bare lidt, hvordan det må have været at skulle vente på tegnet på hans komme og også afvente den frygtelige nedtælling til vores død? Ville I og jeg stå standhaftigt og fast i troen, eller ville vi vakle og vige tilbage?
Så kom tegnet på Kristi fødsel virkelig, som forudsagt af Samuel. På et tidspunkt, hvor den religiøse forfølgelse var på sit højeste, og i den unge alder af omtrent 15 år, forundredes I en aften over, at solen gik ned, men det blev ikke mørkt.
»Og folket begyndte at blive forbavset, fordi der intet mørke var, da natten kom …
Og de begyndte at forstå, at Guds Søn snart måtte komme; ja … alle folk … blev så overordentlig forbavsede, at de faldt til jorden …
Og det skete, at der ikke var noget mørke hele den nat, men det var så lyst, som var det middag. Og det skete, at solen igen stod op om morgenen … og de vidste, at det var den dag, da Herren skulle fødes på grund af det tegn, som var blevet givet.
Og det var sket, ja, alt til mindste enkelthed, i overensstemmelse med profeternes ord.
Og det skete også, at en ny stjerne viste sig i overensstemmelse med ordet« (3 Ne 1:15, 17, 19–21).
Den dag, Jesus blev født, var udfrielsens dag for de troende i den nye verden. Lyset som symbolet på Frelserens fødsel reddede bogstaveligt talt deres liv.
Frelserens død og opstandelse
Brødre og søstre, forestil jer nu, at over 30 år er gået, og I nærmer jer de 50. I kan stadig levende huske Samuels lærdomme og jeres oplevelse som teenager, hvor tegnet på Herrens fødsel blev givet.
Et af de tegn på Kristi død, som Samuel forudsagde, var tre dages intens mørke (se Hel 14:27: 3 Ne 8:3).
»Og det skete, at der kom tæt mørke over hele landets overflade i en sådan grad, at de af dets indbyggere, som ikke var faldet, kunne føle disen af mørke.
Og man kunne ikke tænde noget lys på grund af mørket, hverken tællelys eller fakler, ej heller kunne man tænde ild … så man kunne overhovedet ikke tænde noget lys;
og der var ikke noget lys at se, hverken ild eller glimt, hverken solen eller månen eller stjernerne, for så tæt var den tåge af mørke, som lå over landets overflade.
Og det skete, at den varede i et tidsrum af tre dage, så der intet lys var at se« (3 Ne 8:20–23).
Hvordan har det mon været at opleve disse tre dage med et ubeskriveligt mørke og dernæst kort tid efter være blandt en skare på 2.500 mennesker ved templet i landet Overflod? Kan I se det majestætiske øjeblik, hvor Frelseren stiger ned fra himlen og erklærer: »Se, jeg er Jesus Kristus … jeg er verdens lys og liv«? (3 Ne 11:10–11; fremhævelse tilføjet).
Til denne særlige forsamling ved templet var det første ord, som Frelseren benyttede til at beskrive sig selv, ordet »lys«. Samuel forudsagde lys som et tegn. Lys blev givet som et tegn ved Frelserens fødsel. For de mennesker, der var forsamlet, var det forfærdelige mørke og den forfærdelige frygt blevet jaget bort af det sande lys, nemlig Jesus Kristus.
Beretningen om den første jul i Mormons Bog er med til at lære os og bedre forstå, at Jesus Kristus er »lyset, som skinner i mørket« (se L&P 10:57–61). I alle faser af vores liv, i alle de situationer vi måtte komme ud for, og i alle de udfordringer vi møder, er Jesus Kristus det lys, der fordriver frygt, giver vished og vejledning og skaber vedvarende fred og glæde.
Mange af vore mindeværdige og blivende juletraditioner består af forskellig slags lys. Lys på træer, lys i og på vores hjem og lys på vores bord. Må de smukke lys ved alle højtider minde os om ham, der er kilden til alt lys.
Dog i de mørke gader
ses evighedens lys.
Vort håb og tro for sjælens ro
i krybben lagdes nys.
(»O Bethlehem, du lille by«, Salmer og sange, nr. 131).
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus blev født i Betlehem, at han med triumf opfyldte sin jordiske mission og tjenestegerning, og at han i dag lever som vor opstandne Herre. Jeg vidner om dette i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.