Bliv sande borgere i tusindårsriget

Præsident Russell M. Nelson

De Tolv Apostles Kvorum

En aften med præsident Russell M. Nelson

Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne • 10. januar 2016 • Brigham Young University-Hawaii

Mine kære brødre og søstre, dette nye år bliver bestemt begivenhedsrigt. På de første dage har Wendy og jeg allerede sagt farvel til min kære søster Marjory, som har forladt dette jordiske liv. Vi har også budt velkommen til to nye babyer i familien – Wade Richard Walker og Isaac Russell McDonough. Og nu har vi privilegiet at tale til jer fantastiske unge voksne i hele verden. Vi er meget taknemlige for jer.

Jeg sætter stor pris på Wendys vigtige budskab og hendes inspirerende eksempel! Jeg glæder mig også over tilstedeværelsen af ældste Kim B. Clark fra De Halvfjerds og Kirkens uddannelseskommissær; hans hustru Sue og Chad H. Webb, der er administrator for seminar og institut, samt hans hustru Kristi.

Jeg skal hilse fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, der sender jer deres kærlighed. Vi er taknemlige for jeres hengivenhed for Herren og hans gengivne evangelium. Vi er taknemlige for hver gang, I står frem og taler for sandheden, især når det ikke er populært.

Mange mennesker henviser til jer som borgere i tusindårsriget. Jeg må indrømme, at når forskere henviser til jer med det ord og beskriver det, som deres forskning afslører om jer – hvad I kan lide og ikke lide, jeres følelser og tilbøjeligheder, jeres styrker og svagheder – bliver jeg dårligt tilpas. Der er noget ved måden, som de bruger udtrykket borgere i tusindårsriget, som generer mig. Og ærligt talt er jeg mindre interesseret i, hvad eksperterne har at sige om jer, end hvad Herren har fortalt mig om jer.

Når jeg beder for jer og spørger Herren, hvad han føler for jer, føler jeg noget helt andet end det, forskerne siger. De åndelige tilskyndelser, jeg har følt om jer, fører mig til at tro, at udtrykket borgere i tusindårsriget faktisk kan være helt perfekt til jer. Men af en helt anden årsag end den, eksperterne nogensinde kan forstå.

Udtrykket borgere i tusindårsriget er perfekt til jer, hvis det udtryk minder jer om, hvem I virkelig er, og hvad formålet med jeres liv virkelig er. En sand borger i tusindårsriget er en person, der blev undervist i og selv har undervist i Jesu Kristi evangelium i forudtilværelsen, og som indgik pagter med vor himmelske Fader der om modige ting – deriblandt moralsk modige ting – som I ville gøre her på jorden.

En sand borger i tusindårsriget er en mand eller kvinde, som Gud stolede nok på til at sende til jorden i den mest spændende uddeling i denne verdens historie. En sand borger i tusindårsriget er en mand eller kvinde, der lever nu for at forberede folk i denne verden på Jesu Kristi andet komme og hans tusindårsrige. Tag ikke fejl af det – I blev født til at være en sand borger i tusindårsriget.

Spørgsmålet er: »Hvordan kan I stå fast og leve som en sand borger i tusindårsriget?« Jeg har fire anbefalinger.

Lær, hvem I virkelig er

Min første anbefaling: Lær, hvem I virkelig er.

Tag jer tid til at tænke bønsomt over disse fakta:

I er en udvalgt søn eller datter af Gud.
I er skabt i hans billede.
I blev undervist i åndeverdenen for at forberede jer på alt, I ville møde her i den sidste del af de sidste dage.¹ Den undervisning ligger stadig i jer!

Vi lever i den »ellevte time«. Herren har erklæret, at det er den sidste gang, at han kalder sine tjenere til sin vingård for at indsamle de udvalgte fra jordens fire hjørner.² Og I blev sendt for at deltage i denne indsamling. Igen og igen har jeg med mine egne øjne set den store indflydelse fra sande borgere i tusindårsriget, når de bringer andre til kundskab om sandheden. Det er en del af jeres identitet og formål som Abrahams efterkommere!³

For adskillige måneder siden havde Wendy og jeg en bemærkelsesværdig oplevelse i det fjerntliggende Sibirien. Blandt dem, der rejste sammen med os på vores forberedelsesdag i Irkutsk, var missionspræsident Gregory S. Brinton, hans hustru Sally og deres hjemvendte missionærsøn Sam, der havde tjent i Rusland. Vi besøgte den smukke sø Bajkal og en markedsplads ved dens kyst.

Da vi vendte tilbage til vores bil, bemærkede vi, at vi manglede Sam. Et kort øjeblik senere kom han tilbage sammen med en midaldrende kvinde, der hed Valentina. På sit modersmål russisk udbrød Valentina begejstret: »Jeg ønsker at møde denne unge mands mor. Han er så høflig, intelligent og venlig! Jeg ønsker at møde hans mor!« Valentina blev draget af Sams strålende ansigt.

Sam præsenterede Valentina for både sin mor og far, gave hende en pjece om Frelseren og arrangerede, at missionærerne kunne komme og besøge hende. Da missionærerne senere kom med et eksemplar af Mormons Bog, lovede hun at læse den. Flere kvinder, der arbejder på den samme markedsplads, var begejstret for den nye bog, Valentina fik. Vi kender endnu ikke slutningen på denne historie, men på grund af det særlige lys, som Sam udstrålede, blev Valentina og nogle af hendes venner præsenteret for evangeliet.

Sande borgere i tusindårsriget som Sam ved, hvem de virkelig er. De er Jesu Kristi hengivne disciple, der instinktivt griber enhver mulighed for at hjælpe sig selv og andre til at forberede sig på vor Frelsers herredømme i tusindårsriget.

Det er derfor min første anbefaling, at I selv lærer, hvem I virkelig er. Spørg jeres himmelske Fader i Jesu Kristi navn, hvad han føler for jer og jeres mission her på jorden. Hvis I spørger med oprigtig hensigt, vil Ånden over tid hviske livsændrende sandhed til jer. Nedskriv disse tilskyndelser og gennemgå dem ofte, og følg dem nøjagtigt.

Jeg lover jer, at når I begynder at fange hvert et glimt af, hvordan jeres himmelske Fader ser jer, og hvad han regner med, at I gør for ham, så vil jeres liv aldrig blive det samme!

Forvent og forbered jer på at opnå det umulige

Min anden anbefaling: Forvent og forbered jer på at opnå det umulige.

Gud har altid bedt sine pagtsbørn om at gøre svære ting. Fordi I er Guds pagtsholdende sønner og døtre og lever i den sidste del af de sidste dage, vil Herren bede jer om at gøre meget svært. I kan godt regne med det – Abrahams prøve stoppede ikke med Abraham.⁴

Jeg ved, hvor foruroligende det kan være at gøre noget, der virker til at være langt udover jeres kapacitet. Jeg havde været medlem af De Tolv Apostles Kvorum i blot 19 måneder, da præsident Spencer W. Kimball døde. Ved det første møde mellem Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum efter præsident Ezra Taft Bensons ordination gav han specifikke opgaver til De Tolv. Hans instruktioner til mig omfattede: »Ældste Nelson, du skal åbne landene i Østeuropa for forkyndelse af evangeliet.«

Det skete i 1985. I de politisk kolde år, som vi henviser til som den kolde krig, delte en mur ikke blot Berlin, men hele Østeuropa var under kommunismens undertrykkende åg. Kirker blev lukket, og religiøs tilbedelse var meget begrænset.

Jeg havde tilbragt meget af min arbejdstid med at åbne hjerter ved livreddende operationer, men jeg havde ingen erfaring, der førte mig til at tro, at jeg kunne åbne lande til forkyndelse af evangeliet. Og alligevel havde en profet givet mig en opgave, så jeg satte mig for at gøre noget, der virkede helt umuligt.

Fra begyndelse blev der placeret forhindringer på min vej. Jeg ankom til de fleste lande uden at vide, hvem jeg skulle kontakte. Selv når jeg kunne finde navnene på den rigtige embedsmand, var det ikke unormalt, at et møde blev aflyst i sidste øjeblik eller udsat. I et land, da en aftale var udsat i to dage, blev en række fristelser med vilje placeret på min vej for at teste mig, deriblandt fælder med køb på det sorte marked og andre ulovlige aktiviteter. Ved en anden lejlighed blev mødet indledt med kravet om, at jeg rejste omgående!

Men Herren er i stand til at udføre sit eget værk,⁵ og jeg var privilegeret at se udfoldelsen af det ene mirakel efter det andet – altid og kun efter jeg havde tænkt mig godt om, udført min modigste indsats og bedt mine inderligste bønner om opgaven.

Anerkendelse af Kirken blev givet af nogle af de lande, inden Berlinmuren faldt. Andre kom senere. I 1992 var jeg i stand til at rapportere til præsident Benson, at Kirken nu var etableret i alle lande i Østeuropa!

Som en sand borger i tusindårsriget, som Herren kan regne med, vil I også skabe historie! I vil blive bedt om at acceptere udfordrende opgaver og blive et redskab i Herrens hænder. Og han vil gøre jer i stand til at opnå det umulige.

Hvordan vil I opnå det umulige? Ved at gøre alt, hvad det kræver for at styrke jeres tro på Jesus Kristus, ved at øge jeres forståelse af den lære, der undervises i i hans genoprettede kirke, og ved utrætteligt at søge sandheden. Som en sand borger i tusindårsriget, forankret i den sande lære, når I bliver bedt om at gøre umulige ting, vil I være i stand til at træde frem med tro og sammenbidt udholdenhed og begejstret gøre alt det, der er jer muligt, for at opnå Herrens formål.⁶

Der vil være dage, hvor I vil være mismodige. Så bed om mod til ikke at give op! I får brug for den styrke, fordi det bliver mindre og mindre populært at være sidste dages hellig. Desværre vil nogle, som I troede var jeres venner, forråde jer. Og nogle ting virker bare uretfærdige.

Men jeg lover jer, at når I følger Jesus Kristus, vil I finde fred og sand glæde. Når I holder jeres pagter med forøget præcision, og når I forsvarer Kirken og Guds rige på jorden i dag, vil Herren velsigne jer med styrke og visdom til at opnå det umulige.

Lær, hvordan man får adgang til himlens kraft

Min tredje anbefaling: Lær, hvordan man får adgang til himlens kraft.

Vi har alle spørgsmål. Det at søge at lære, forstå og genkende sandhed er en vigtig del af vores liv på jorden. Meget af mit liv er tilbragt med forskning. I vil også lære bedst ved at stille inspirerede spørgsmål.

Lige nu er der nogle af jer, som kæmper med at vide, hvad I skal gøre med jeres liv. Andre af jer undrer jer måske over, om I er blevet tilgivet for jeres synder. De fleste af jer undrer jer over, hvem og hvor jeres evige partner er – og dem, der ikke gør det, bør gøre det.

Nogle af jer stiller måske spørgsmål ved, hvorfor Kirken gør nogle af de ting, som den gør. Måske er mange af jer ikke sikre på, hvordan I får svar på jeres bønner.

Vor himmelske Fader og hans Søn står klar til at besvare jeres spørgsmål gennem Helligånden. Men det er op til jer at lære, hvordan I kvalificerer jer til og modtager de svar.

Hvor skal I begynde? Begynd med at tilbringe mere tid på hellige steder. Templet er et helligt sted. Det er kirkesalen også, når I indgår nye nadverpagter hver søndag. Jeg opfordrer jer også til at gøre jeres lejlighed, jeres værelse eller jeres hjem til et helligt sted, hvor I sikkert kan trække jer tilbage fra verdens mørke forstyrrelser.

Bøn er nøglen. Bed om at vide, hvad I skal stoppe med at gøre, og hvad I skal begynde med at gøre. Bed om at vide, hvad I skal føje til jeres omgivelser, og hvad I skal fjerne, så Ånden kan være hos jer i overflod.

Bønfald Herren om evnen til at skelne. Lev og arbejd derefter på at være værdige til at modtage den evne, så at når der opstår forvirrende begivenheder i verden, vil I vide præcis, hvad der er sandt og hvad der ikke er.⁷

Tjen med kærlighed. Kærligt at tjene dem, der er faret vild, eller som er såret i deres sjæl, åbner jeres hjerte for personlig åbenbaring.

Tilbring mere tid – meget mere tid – på steder, hvor Ånden er til stede. Det betyder mere tid med venner, der søger at have Ånden hos dem. Tilbring mere tid på jeres knæ i bøn, mere tid med skrifterne, mere tid på slægtshistorie, mere tid i templet. Jeg lover jer, at når I konsekvent giver Herren en generøs del af jeres tid, vil han mangedoble resten.

Vi opretholder femten mænd, som er blevet ordineret som profeter, seere og åbenbarere. Når et tornefyldt problem opstår – og de virker til at få flere torne for hver dag – kæmper disse femten mænd med problemet, forsøger at se alle forgreninger i forskellige handlinger, og de søger flittigt at høre Herrens røst. Efter at have fastet, bedt, studeret, overvejet og siddet i råd med mine brødre om vigtige anliggender er det ikke usædvanligt for mig at vågne op om natten med yderligere tilskyndelser om problemer, som vi er bekymret over. Og mine brødre har den samme oplevelse.

Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum sidder i råd sammen og deler alt det, som Herren har vejledt os til at forstå og føle, individuelt og kollektivt. Og så ser vi Herren påvirke Kirkens præsident til at erklære Herrens vilje.

Denne profetiske proces blev fulgt i 2012 med ændringen i minimumsalderen for missionærer og igen med de nye tilføjelser i Kirkens håndbog som konsekvens af legaliseringen af ægteskab mellem personer af samme køn i nogle lande. Fyldt af medfølelse for alle og især børnene kæmpede vi længe med at forstå Herrens vilje i denne sag. Vi tænkte hele tiden på Guds frelsesplan og hans håb om evigt liv for alle hans børn, mens vi overvejede utallige ændringer og kombinationer af mulige scenarier, der kunne opstå. Vi mødtes gentagne gange i templet i faste og bøn og søgte yderligere vejledning og inspiration. Og når så Herren inspirerede sin profet, præsident Thomas S. Monson, til at erklære Herrens vilje, følte vi hver især en åndelig bekræftelse i det hellige øjeblik. Det var vores privilegium som apostle at opretholde det, som var blevet åbenbaret for præsident Monson. Åbenbaring fra Herren til hans tjenere er en hellig proces, og det er også jeres privilegium at kunne modtage personlig åbenbaring.

Mine kære brødre og søstre, I har lige så meget adgang til Herrens vilje i jeres eget liv, som vi apostle har for hans kirke. På samme måde som Herren kræver af os at søge og grunde, faste og bede, studere og kæmpe med svære spørgsmål, så kræver han det samme af jer, når I søger svar på jeres egne spørgsmål.

I kan lære at høre Herrens røst gennem Helligåndens hvisken.⁸ Lige så nyttige som Google, Twitter og Facebook kan virke, giver de simpelthen ikke de vigtigste svar!

Mine kære unge venner, I kan kende Herrens vilje i jeres liv. I skal ikke undre jer over, om I er der, hvor Herren ønsker, at I skal være, eller om I gør det, som han har brug for, I gør. I kan vide det! Helligånden vil fortælle jer »alt det, som I skal gøre.«⁹

Følg profeterne

Min fjerde anbefaling: Følg profeterne.

I 1979, da jeg tjente som hovedpræsident for Søndagsskolen, blev jeg inviteret til et seminar for regionalrepræsentanterne, hvor præsident Spencer W. Kimball holdt en inspirerende tale om at åbne dørene i de lande, der er lukket for Kirken såsom Kina. Han udfordrede alle, der var til stede, til at studere mandarin, så vi kunne tilbyde vores professionelle færdigheder til at hjælpe Kinas folk.

For mig virkede præsident Kimballs udfordring som en profetisk befaling. Så den aften spurgte jeg min hustru Dantzel, om hun ville studere mandarin sammen med mig. Hun indvilligede, og vi fandt en lærer til at hjælpe os. Vi lærte selvfølgelig ikke at tale mandarin særligt godt, men vi lærte nok til, at da jeg året efter blev inviteret (gennem en serie meget uventede begivenheder) til at tage til Kina som gæsteprofessor for at undervise i åben hjertekirurgi, var jeg bedre forberedt til at sige ja.

Vi spoler hurtigt seks år frem til 1985, året efter jeg var blevet kaldet til De Tolvs Kvorum. En dag modtog jeg en presserende forespørgsel om at tage til Kina for at udføre åben hjertekirurgi på deres berømte operastjerne, der blev betragtet som nationalhelt i hele Kina. Jeg forklarede, at mit ansvar som kirkeleder på fuldtid hindrede mig i at komme, men lægerne i Kina bønfaldt mig om at komme med det samme for at udføre denne livreddende operation.

Jeg drøftede sagen med min kvorumspræsident og Det Første Præsidentskab. De følte sig tilskyndet til, at jeg som en tjeneste til det kinesiske folk skulle tage af sted og udføre operationen.

Det gjorde jeg. Operationen var heldigvis vellykket! Tilfældigvis var det den sidste åben hjerteoperation, som jeg udførte. Det var i Jinan i Kina den 4. marts 1985.

Lad os nu igen spole hurtigt frem. Denne gang til oktober 2015 for blot tre måneder siden. Wendy og jeg blev inviteret til igen at besøge det medicinske fakultet ved Shandong Universitet i Jinan. Vi blev forbløffet, da jeg blev budt varmt velkommen som »en gammel ven« af Kina og genforenet med kirurger, som jeg havde undervist for 35 år siden. Et højdepunkt ved vores besøg var mødet med den berømte operastjernes søn og barnebarn. Alle disse fantastiske oplevelser var mulige af en årsag: Jeg gav agt på profetens råd om at studere mandarin!

Profeter ser frem. De ser de oprivende farer, som modstanderen har placeret eller vil placere på vores sti. Profeter forudser også de store muligheder og privilegier, der venter dem, der lytter med hensigt om at adlyde. Jeg ved, at det er sandt! Jeg har selv oplevet det igen og igen.

Herren har lovet os, at han aldrig vil lade en profet lede os på afveje. Præsident Harold B. Lee har sagt »Måske synes I ikke om det, som kommer fra Kirkens autoriteter. Det er måske imod jeres politiske synspunkter. Det er måske imod jeres sociale synspunkter. Det griber måske ind i en del af jeres sociale tilværelse. Men hvis I lytter til disse ting, som om de kom fra Herrens egen mund, med udholdenhed og tro, loves der, ›skal helvedes porte ikke få overhånd over jer; ja, og Gud Herren vil sprede mørkets magter foran jer og få himlene til at bæve til jeres gavn og sit navns ære‹ (L&P 21:6).«¹⁰

I forstår måske ikke altid alle den levende profets udtalelser. Men når I ved, at en profet er en profet, kan I komme til Herren i ydmyghed og tro og bede om jeres eget vidnesbyrd om, hvad som helst hans profet har sagt.

Omkring 41 f.Kr. tilsluttede mange nefitter sig kirken, og kirken havde fremgang. Men hemmelige sammensværgelser begyndte også at komme frem, og mange af deres snu ledere gemte sig blandt folket og var svære at finde. Idet folket blev mere og mere stolte, drev mange af nefitterne »spot med det, der var helligt, forkastede profetiens og åbenbarelsens ånd«.¹¹

De samme trusler findes blandt os i dag. Den alvorlige virkelighed er, at der findes »Satans tjenere«¹² overalt i samfundet. Så vær meget omhyggelig med, hvis råd I følger.¹³

Mine elskede brødre og søstre, I blev født til at være sande borgere i tusindårsriget! I er en udvalgt generation,¹⁴ forudbestemt af Gud til at udføre et bemærkelsesværdigt arbejde – til at være med til at forberede folk i denne verden til Herrens andet komme.

Nu som Herren Jesu Kristi apostel velsigner jeg jer hver især, som om mine hænder var på jeres hoved, med evnen til at blive de sande borgere i tusindårsriget, som I blev født til at være. Jeg velsigner jer til at have ønsket og evnen til at lære jeres sande identitet og formål at kende, at I vil forvente og forberede jer på at gøre »umulige« ting, at I vil være uforfærdede i jeres indsats på at lære, hvordan I får adgang til himlens kraft, som kan hjælpe jer til at løse jeres problemer og besvare jeres spørgsmål. Og jeg velsigner jer til at følge profeterne med nøjagtighed og til at føle fred i jeres hjerte, når I gør det. Jeg velsigner jer til at vide og føle, hvor meget Herren elsker jer, og hvor meget tillid han har til jer.

Jeg elsker og opretholder præsident Thomas S. Monson i dette den almægtige Guds hellige værk. Jesus Kristus er vor Frelser. Dette er hans kirke. Vi er hans folk! Det vidner jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.