Sandheden gengivet

Ældste Richard J. Maynes

De Halvfjerds’ Præsidium

En aften med ældste Richard J. Maynes

Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne • 1. maj 2016 • Tabernaklet i Salt Lake City

Brødre og søstre, jeg elsker at lytte til min hustru Nancys omvendelseshistorie, og hvordan Joseph Smiths første syn og Mormons Bog havde betydning for hendes første vidnesbyrd og omvendelse. Jeg har altid været taknemlig for den mulighed, jeg havde som missionær, for at introducere Jesu Kristi evangelium for hende flere år efter, jeg kom hjem fra min fuldtidsmission. I kan sikkert forestille jer, at jeg er henrykt over, hvordan det hele endte for os begge. Vores kirke- og familieliv betyder alt for os.

Jeg er oprigtig glad for denne opgave fra Det Første Præsidentskab om at tale til jer denne aften. Jeg føler, at det er vigtigt for jer at vide, at jeg har mærket Helligåndens indflydelse og tilskyndelse under forberedelsen af denne tale, og jeg håber, at det, der tales om, vil være af åndelig værdi for jer.

Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde i de sidste dage er blevet forudset og profeteret af profeter gennem historien. Derfor bør gengivelsen af Jesu Kristi evangelium ikke komme som en overraskelse for dem, der studerer skriften. Der er snesevis af profetiske udtalelser i Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og i Mormons Bog, som tydeligt forudsiger og peger henimod evangeliets gengivelse. Eksempler fra Det Gamle Testamente findes i 5 Mosebog,¹ Esajas,² Jeremias,³ Ezekiel,⁴ Daniel,⁵ Amos⁶ og Malakias.⁷ Eksempler fra Det Nye Testamente findes i Matthæus,⁸ Markus,⁹ Apostlenes Gerninger,¹⁰ Romerne,¹¹ Efeserne,¹² 2 Thessaloniker¹³ og i Johannes’ Åbenbaring.¹⁴ Mange andre profetier, der peger henimod gengivelsen af Jesu Kristi evangelium, findes overalt i Mormons Bog. Der findes eksempler i 1 Nefi,¹⁵ 2 Nefi,¹⁶ Jakob¹⁷ og 3 Nefi.¹⁸

Et af mine yndlingseksempler på disse profetier om gengivelsen kommer fra Daniel i Det Gamle Testamente. Kong Nebukadnesar af Babylonien belejrede og indtog Jerusalem omkring 586 f.Kr. Efter kong Nebukadnesar havde erobret Juda, gav han en af sine hofchefer besked på at samle nogle israelitter, der kunne tjene som rådgivere i hans palads. Kongen sagde, at denne udvalgte gruppe skulle være have »indsigt i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at gøre tjeneste i kongens palads.«¹⁹

Blandt denne udvalgte gruppe var Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. I husker måske, at de under deres fangenskab fik de nye babylonske navne Beltshassar, Shadrak, Meshak og Abed-Nego, som var en del af den intensive indoktrinering af den babylonske kultur.

Kong Nebukadnesar fandt en lejlighed til at rådføre sig med disse fire unge judæere. I skriften står der, at »hver gang kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, opdagede han, at de var ti gange så dygtige som samtlige mirakelmagere og besværgere i hele hans kongerige.«²⁰

En nat da kongen sov, drømte han. Han blev grebet af uro og ønskede at få drømmen tydet. Han besluttede sig for at sætte sine rådgivere på prøve ved at bede om noget usædvanligt. Han tilkaldte sine mirakelmagere, besværgerne, troldmændene og stjernetyderne og befalede dem først at gengive hans drøm og derpå tyde den. Han mente det alvorligt. Kong Nebukadnesar fortalte dem: »Hvis I ikke kan gengive drømmen for mig og tyde den, skal I sønderlemmes.«²¹

Da kongens vise mænd ikke kunne gengive drømmen og derfor heller ikke kunne tyde den, blev han meget vred og befalede, at alle vise mænd i Babylonien, heriblandt Daniel og hans venner, skulle tilintetgøres. Men Daniel fik aftalt et møde med kongen og overbeviste ham om at give ham noget tid, og så ville han tyde hans drøm.

Daniel gik hjem og fortalte nyheden til sine venner. De bønfaldt Herren om at åbenbare hemmeligheden om kongens syn, så de og resten af vismændene i Babylon ikke skulle blive tilintetgjort. Resultatet af den bøn står i skriften: »Da blev hemmeligheden åbenbaret for Daniel i et nattesyn, og Daniel priste himlens Gud.«²²

Efter Daniel havde prist og takket Gud, henvendte han sig til Arjok, som var anfører for kongens hær, og sagde til ham: »Tilintetgør ikke Babylons vismænd! Før mig frem for kongen, så skal jeg give ham tydningen.«²³

Arjok sørgede hurtigt for, at Daniel stod foran kongen og sagde: »Jeg har fundet en mand blandt de bortførte fra Juda, som vil give kongen tydningen.«²⁴

Da Daniel stod foran kongen, stille kongen ham dette spørgsmål: »Er du i stand til at gengive det drømmesyn, jeg har haft, og tyde det for mig?«²⁵

Daniel svarede:

»Den hemmelighed, som kongen spørger om, kan hverken vismænd, besværgere, mirakelmagere eller himmelgranskere fortælle kongen.

Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske ved dagenes ende. Sådan var din drøm og de syner, der gik gennem dit hoved, da du lå på dit leje.«²⁶

Daniel åbenbarede så drømmen for kong Nebukadnesar. Han sagde:

»Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på.

Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber,

dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler.

Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem.

Derefter knustes på én gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.«²⁷

Efter at have fortalt indholdet af drømmen til kong Nebukadnesar fortsatte Daniel med at fortolke drømmen for kongen. Daniel sagde:

»Konge, kongernes konge, dig har himlens Gud givet kongedømme, magt, styrke og ære;

i din hånd har han overgivet menneskene, jordens dyr og himlens fugle, hvor de end bor, og han har givet dig herredømmet over dem alle. Du er hovedet af guld.«²⁸

Daniel fortsatte med at forklare kongen om de forskellige riger, som ville efterfølge hans rige, som blev repræsenteret af brystet og armene af sølv, maven og hofterne af kobber, dens ben af jern og dens fødder dels af jern, dels af ler.

Derefter fulgte profetien om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium og etableringen af Guds rige i de sidste dage. Daniel sagde:

»I de kongers dage [henvisning til de sidste dage] skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed.

Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.«²⁹

Brødre og søstre, gengivelsen og den efterfølgende vækst i Kirken og Jesu Kristi evangelium i disse de sidste dage er begyndelsen på opfyldelsen af denne detaljerede profeti, der blev givet til den fordums profet Daniel.

Lad os nu spole 2.400 år frem i tiden efter kong Nebukadnesars herredømme til tiden lige inden Jesu Kristi evangeliums gengivelse. Lad mig fortælle jer om noget af den historiske baggrund, der gik forud for Joseph Smiths første syn.

Joseph Smiths bedstefar, Asael Smith, blev indkaldt som soldat i den amerikanske hær under Uafhængighedskrigen og bevidnede fødslen af en ny nation.

Joseph Smiths forældre, Joseph sen. og Lucy Mack, var stadigvæk børn, da den amerikanske forfatning blev ratificeret i 1788 heriblandt det første tillæg i 1791, som garanterede, at regeringen ikke skulle kontrollere kirken, og at kirken ikke skulle have kontrol over regeringen.

Religion i USA blev uafhængigt og fik ingen statsstøtte, og amerikanske mænd og kvinder kunne frit vælge mellem alle kirker eller ingen kirke.

Asael Smith frydede sig senere over det frie valg af religion i den nye nation. Han erklærede: »[Gud] har ledt os gennem en gloværdig revolution og ind i det forjættede land med fred og frihed.«³⁰

Følgerne af den amerikanske revolution, ændringer i transport, kommunikation og industri tilvejebragte republikkens kultur for en ny nation. Banker blev stiftet for at finansiere nye virksomheder i den frie og åbne markedsøkonomi.

Udover forandringerne i det amerikanske samfund og kultur begyndte en opblomstring i slutningen af 1790’erne, der skulle vare i flere årtier. Historikere kalder denne tid for den anden store vækkelse. Denne opblomstring skulle komme til udtryk gennem lejrmøder i det fri, entusiastiske og følelsesladede prædikener samt omvendelsen af et stort antal mennesker. Dem, der fik størst fordel af den anden store vækkelse, var baptisterne og metodisterne, som fornægtede den populære calvinistiske lære om forudbestemmelse, som den blev undervist i datidens kirkeforsamlinger. Calvinisterne forestillede sig en egenrådig regent og Gud, som på mystisk vis havde forudbestemt mænds og kvinder frelse. For calvinister var mænd og kvinder på grund af faldet uhjælpsomme syndere og magtesløse, så de ikke kunne vælge frelse gennem Kristus.

Men under den anden store vækkelse prædikede baptister og metodister en mere godgørende Gud og lagde vægt på frelse som et individuelt valg. Dette syn på personlig frelse kom i høj grad fra den arminianske teologi eller den hollandske teolog Jacobus Arminius’ lære. Arminius og senere religiøse ledere i USA troede på, at Guds nåde gav enkeltpersoner muligheden for at vælge Kristus, som var mægtig nok til at frelse alle dem, som ønskede det.³¹

Det var gennem disse modstridende tanker om frelse, at Joseph Smiths familie fandt deres religiøse ståsted. Joseph Smiths bedstefar og far, Asael og Joseph sen., accepterede det arminianske syn på en godgørende og kærlig Gud. Asael Smith skrev senere: »Jesus Kristus er i stand til at frelse alle.«³² Asael og Joseph sen. så sig selv som universalister og troede på, at Gud ville frelse alle uden undtagelse, i virkeligheden modsætningen til calvinisternes syn på frelse med udvælgelse.

Lucy Macks religiøse baggrund er ukendt indtil 1802, hvor hun blev ramt af alvorlig sygdom og lovede Gud, at hun ville gøre sit bedste for at tjene ham, hvis hendes liv blev reddet. Da Lucy Mack kom sig efter sin sygdom, skrev hun senere: »Jeg sagde ikke meget om emnet religion, selv om det fuldstændig optog mit sind.«³³ Joseph sen. og Lucy Mack skulle med tiden flytte fra by til by for at lede efter både timelig og åndelig frelse.

Joseph Smith jun. blev født i Sharon i Vermont den 23. december 1805 i denne utrygge tid, hvor de flyttede fra by til by. Familien Smith bosatte sig endelig i Palmyra i New York i nærheden af Manchester. Familien Smith oplevede en hektisk religiøs aktivitet i nærheden af deres nye hjem. Baptisterne, presbyterianerne og metodisterne oplevede alle stor vækst i området mellem 1816 og 1821, der resulterede i dannelsen af en ny presbyteriansk menighed, oprettelsen af en ny metodistkirke og omvendelsen af hundredvis af mænd og kvinder.

Lucy Mack forsøgte sig med presbyterianismen, men med hendes egne ord »var der ingenting.« Så forsøgte hun sig med metodismen, men Joseph sen. frarådede hende at fortsætte, da han og hans far, Asael, havde meget lidt tro på de læresætninger, de underviste i. Mens familien Smith ikke havde nogen kirke, forsøgte de at undervise deres børn i kristne principper i hjemmet, heriblandt læsning af Bibelen og personlig bøn.³⁴

Joseph Smith jun. deltog som barn i flere religiøse vækkelsesmøder sammen med sin familie. Han var meget inspireret af sin fars undervisning og debatter, som forgæves søgte blandt vækkelsessekterne efter nogen, der var organiseret efter samme fordums orden som Jesus Kristus og hans apostle. Joseph lyttede og grundede, mens familien studerede Bibelen. I 12-års alderen begyndte han at bekymre sig om sine synder og den udødelige sjæls velbefindende, som fik ham til at studere skriften for sig selv.

Da Joseph jun. var 14, skrev han:

»[Jeg] læste … en dag Jakobs Brev, første kapitel og femte vers, hvori der står: Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, lad ham da bede Gud derom, som giver alle mennesker rundhåndet og uden bebrejdelser, og så skal den blive givet ham.

Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte, end dette dengang gjorde på mig. Det syntes med stor kraft at trænge ind i hvert af mit hjertes følelser. Jeg grundede over det igen og igen, da jeg vidste, at hvis nogen havde brug for visdom fra Gud, så var det mig.«³⁵

Joseph besluttede sig endelig for at spørge Gud.

Joseph skrev eller dikterede fire kendte udgaver af det første syn. Herudover nedskrev hans samtidige deres erindringer om, hvad de hørte Joseph sige om synet. Fem af disse beretninger er kendt. Det er en velsignelse at have disse optegnelser. De gør Josephs første syn til det mest veldokumenterede syn i historien. Jeg opfordrer jer til at besøge history.lds.org for at lære mere om disse udgaver og se, hvordan de sammen danner et mere komplet billede.

I Gospel Topics-essayet »First Vision Accounts« står der: »De forskellige udgaver af beretningen om det første syn fortæller en sammenhængende historie, på trods af at de naturligvis adskiller sig fra hinanden i vægt og detaljer. Historikere forventer, at når en person genfortæller en oplevelse til forskellige modtagere under forskellige vilkår over en årrække, vil hver beretning lægge vægt på forskellige aspekter af oplevelsen og indeholde unikke detaljer. Faktisk eksisterer forskelligheder som dem i det første syn i adskillige beretninger om Paulus’ vej til Damaskus og apostlenes oplevelse på Forklarelsens bjerg i skriften. Men på trods af disse forskelle er der en grundlæggende overensstemmelse mellem alle beretninger om det første syn. Nogle har fejlagtigt været fortaler for, at enhver variation i genfortællingen af beretningen er bevis på, at den er opdigtet. I modsætning hertil giver den store historiske beretning os en mulighed for at lære mere om denne bemærkelsesværdige begivenhed, end vi kunne, hvis vi havde færre dokumenter.«³⁶

Jeg vil gerne kort gennemgå de fire beretninger, som blev skrevet eller dikteret af Joseph Smith, med jer.

1. 1832-udgaven er den tidligst nedskrevne udgave af det første syn. Den er en del af en seks siders selvbiografi, som for det meste er skrevet af Joseph. Dette dokument har været i Kirkens besiddelse, siden det blev skrevet. Efter rejsen vestpå forblev det nedpakket i en kuffert i adskillige år og var forholdsvis ukendt, indtil det blev udgivet i en kandidatopgave i 1965. Det er siden blevet udgivet mange gange heriblandt på LDS.org og i Joseph Smith Papers. I dette dokument fortæller Joseph, at han er urolig, fordi han ikke ved, hvor han kan finde Frelserens tilgivelse. Han sagde: » Herren åbnede himlene for mig, og jeg så Herren,«³⁷ som nogle har fortolket til at betyde, at han kun havde set et guddommeligt væsen, selvom, når det sammenlignes med de andre dokumenter, kan forstås sådan, at Gud Faderen åbnede himlene og åbenbarede sin Søn, Jesus Kristus, for Joseph.

Denne beretning fremhæver på smukkeste vis Frelserens forsoning og den personlige forløsning, som han tilbyder Joseph. Der står blandt andet: »Herren åbnede himlene for mig, og jeg så Herren, og han talte til mig, idet han sagde: ›Joseph, min søn, dine synder er dig tilgivet … Jeg blev korsfæstet for verden, således at alle, som tror på mit navn, kan få evigt liv.« Joseph fortalte, at han oplevede glæde og kærlighed, men kunne ikke finde nogle, der ville tro ham. »Min sjæl var fyldt med kærlighed, og i mange dage glædede jeg mig overordentligt, Herren var med mig, men jeg fandt ingen, som ville tro på min himmelske åbenbaring. Alligevel grundede jeg over disse ting i mit hjerte.«³⁸

2. 1835-udgaven er Josephs beskrivelse af hans syn til Robert Matthews, en gæst i Kirtland i 1835. Den blev nedskrevet i Josephs dagbog af hans skriver. Den blev ikke inkluderet i tidligere udgaver af Josephs historie, men blev udgivet første gang i BYU Studies i 1960’erne. I denne beretning bærer Joseph vidnesbyrd om, at Gud viste sig for ham først, og derefter så han også Frelseren: »Jeg bønfaldt Herren i indtrængende bøn. En ildsøjle viste sig foran mit hoved, det hvilede på mig og fyldte mig med ubeskrivelig glæde. En person viste sig i midten af denne ildsøjle af flammer, der lyste i alle retninger, uden at noget blev fortæret. Endnu en person, der lignede den første, viste sig. Han sagde til mig: ›Dine synder er dig tilgivet.‹« I denne beretning bemærkede Joseph også: »Jeg så mange engle i dette syn.«³⁹

3. 1838-udgaven er den mest kendte udgave og kommer fra Josephs Manuscript History. Det første udkast blev skrevet efter, at Joseph flygtede fra Kirtland i begyndelsen af 1838, og det andet udkast kort efter hans flugt fra Missouri i 1839. Det blev altså skrevet, mens han oplevede megen modstand. Det blev først udgivet i 1842 i Times and Seasons. Det blev også inkluderet i Den Kostelige Perle i 1851, som oprindeligt var en pjece for britiske hellige, som derefter blev kanoniseret som skrift for alle hellige i 1880.

Der er udgivet flere udkast af denne udgave i Joseph Smith Papers. Ligesom med 1835-udgaven er det centrale spørgsmål i denne udgave, hvilken kirke der er sand. Som en beretning om Kirken og ikke kun om Joseph »fokuserer denne beretning om synet som en begyndelse på ›Kirkens vækst og udvikling.‹«⁴⁰ Derfor giver den ikke oplysninger om den personlige tilgivelse, der er nævnt i de to tidligere beretninger.

Endelig er der 1842-udgaven som et svar på et ønske om oplysninger fra John Wentworth, redaktør af Chicago Democrat. Joseph skrev et brev til ham, der ikke alene inkluderede trosartiklerne, men også en beskrivelse af hans første syn. Brevet blev udgivet i Times and Seasons i 1842. Med Josephs tilladelse blev det genudgivet i 1843 af historikeren Daniel Rupp i hans bog om kristne forsamlinger i USA. Denne beretning blev skrevet til et publikum uden kundskab om mormonernes tro. Den blev skrevet under en ventet pause i modstanden, som profeten oplevede.

Som med andre udgaver bemærkede Joseph den forvirring, han følte, og de to personer, der viste sig som svar på hans bøn: »Jeg blev overvældet af et himmelsk syn, hvor jeg så to vidunderlige personer, som fuldstændig lignede hinanden i ansigtstræk og skikkelse, omgivet af et strålende lys, der overgik solens ved middagstid. De fortalte mig, at alle religiøse bevægelser troede på ukorrekte lærdomme, og at ingen af dem var godkendt af Gud som hans kirke og rige, og jeg fik udtrykkelig befaling om ›ikke at søge nogen af dem‹, idet jeg samtidig fik et løfte om, at evangeliets fylde på et senere tidspunkt ville blive bekendtgjort for mig.«⁴¹

Det er en velsignelse af have disse udgaver af Josephs første syn. På samme måde som de forskellige beretninger fra Det Nye Testamente tilsammen udgør en bedre beskrivelse af Kristi liv og tjenestegerning, tilføjer alle udgaver af Josephs første syn unikke detaljer og perspektiv til helhedsbilledet. Sammen fremlægger de Josephs pålidelige og samstemmende beretning. De fremhæver alle den forvirring og strid mellem kristne kirker, at Joseph ønskede at vide, hvilken (hvis nogen) der var den rigtige, at han søgte skriften og bad, at et lys kom fra himlen, og at guddommelige væsener viste sig for ham og besvarede hans bøn.

Lad os nu gå tilbage og i detaljer gennemgå dele af den kanoniserede 1838-udgave af Joseph Smiths beretning om det første syn. Det er den største oplevelse, nogen nogensinde kunne have haft. Denne oplevelse ændrede Josephs liv, den har ændret mit liv, og jeg ved, at den har eller vil ændre jeres liv, når I søger Herrens bekræftelse på dens sandhed.

»Langt om længe kom jeg til den slutning, at jeg enten måtte forblive i mørke og vildrede, eller også måtte jeg gøre, som Jakob anviser, det vil sige at bede Gud derom. Langt om længe nåede jeg frem til den beslutning, at jeg måtte ›bede Gud derom‹, da jeg sluttede, at hvis han gav visdom til dem, der stod tilbage i visdom, og ville give rundhåndet og uden bebrejdelser, så kunne jeg forsøge.

Så i overensstemmelse med denne, min beslutning om at bede Gud om visdom, gik jeg ud i skoven for at gøre forsøget. Det var en herlig, klar morgen, tidligt om foråret i atten hundrede og tyve. Det var første gang i mit liv, at jeg havde gjort et sådant forsøg, for trods al min ængstelse havde jeg endnu aldrig gjort et forsøg på at bede højt.

Efter at jeg var kommet ud til det sted, som jeg tidligere havde udvalgt mig, og efter at jeg havde set mig omkring og sikret mig, at jeg var alene, knælede jeg ned og begyndte at opsende mit hjertes ønsker til Gud. Næppe havde jeg gjort dette, førend jeg straks blev grebet af en magt, der fuldstændig overvældede mig og havde en så forbavsende virkning på mig, at den bandt min tunge, så jeg ikke kunne tale. Tæt mørke samlede sig omkring mig, og det forekom mig en tid, som om jeg var dømt til pludselig undergang.

Men ved at anvende alle mine kræfter på at anråbe Gud om at udfri mig af den fjendes magt, som havde grebet mig, og i netop det øjeblik, da jeg var rede til at synke ned i fortvivlelse og overgive mig til undergang – ikke til en indbildt tilintetgørelse, men til den magt, der blev udøvet af et virkeligt væsen fra den usynlige verden, og som havde en så forunderlig magt, som jeg aldrig før havde følt hos noget væsen – netop i dette forfærdelige øjeblik så jeg en lyssøjle lige over mit hoved, som var stærkere end solens glans, og som dalede gradvis ned, indtil den faldt på mig.

Ikke så snart var den kommet til syne, førend jeg følte mig udfriet fra den fjende, som holdt mig bundet. Da lyset hvilede på mig, så jeg to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, mens han pegede på den anden: Det er min elskede Søn. Hør ham!

Mit formål med at gå ud og adspørge Herren var at få at vide, hvilken af alle sekterne der havde ret, så jeg kunne vide, hvilken en jeg skulle slutte mig til. Så snart jeg havde fattet mig, så jeg var i stand til tale, spurgte jeg derfor personerne, som stod oven over mig i lyset, hvilken af alle sekterne der havde ret (for på dette tidspunkt var det aldrig faldet mig ind, at de alle havde uret), og hvilken jeg skulle slutte mig til.

Jeg fik det svar, at jeg ikke måtte slutte mig til nogen af dem, for de havde alle uret.«⁴²

Som der står i dokumentet »First Vision Accounts« på LDS.org: »Joseph Smith vidnede gentagne gange om, at han fik et bemærkelsesværdigt syn med Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. Hverken sandheden om det første syn eller argumenterne imod kan alene bevises gennem historisk forskning. At vide, at Joseph Smiths vidnesbyrd er sandt, kræver, at ethvert ægte sandhedssøgende menneske studerer optegnelsen og derefter udøver tilstrækkelig tro på Kristus og beder Gud i oprigtig, ydmyg bøn om, at optegnelsen er sand. Hvis den, der søger, spørger med oprigtig hensigt for at handle på det åbenbarede svar fra Helligånden, vil sandheden af Joseph Smiths syn blive manifesteret. På denne måde kan alle personer vide, at Joseph Smith talte ærligt, da han erklærede: »Jeg havde set et syn; jeg vidste det, og jeg vidste, at Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det [JS–H 1:25].«⁴³

Præsident Joseph F. Smith har sagt: »Den største begivenhed, som nogen sinde har fundet sted i verden siden Guds Søns opstandelse fra graven og hans himmelfart var, at Faderen og Sønnen kom til denne dreng, Joseph Smith.«⁴⁴

Brødre og søstre, det er en fantastisk, oplysende oplevelse at analysere det, vi faktisk lærer af Joseph Smiths hellige, respektindgydende oplevelse. Jeg ønsker at dele nogle af de sandheder, som vi lærer af Joseph Smiths første syn angående vor himmelske Faders evige karakter, hans Søn, Jesus Kristus, virkeligheden af Satan og kampen mellem godt og ondt såvel som andre vigtige aspekter af den store frelsesplan.

Vi lærer, at skriften er sand, at den kan tages bogstaveligt og anvendes i vores liv.

Vi lærer, at det bringer kraft og indsigt, når vi grunder over skriften.

Vi lærer, at kundskab alene ikke er nok, at vi må handle på det, vi ved, som vil give os Guds velsignelser.

Vi lærer at have tillid til Gud og se til ham for svar på livets vigtigste spørgsmål og ikke at sætte vores lid til mennesket.

Vi lærer, at bønner bliver besvaret i henhold til vores urokkelige tro og vor himmelske Faders vilje.

Vi lærer om virkeligheden af Satans eksistens, og at han har reel magt til at øve indflydelse på den fysiske verden, heriblandt os.

Vi lærer, at Satans magt er begrænset og overgås af Guds magt.

Vi lærer, at Satan vil gøre alt for at stoppe Guds værk, og at Satan må have kendt til vigtigheden af Joseph Smith i rollen som genoprettelsens profet.

Vi lærer, at vi kan overvinde Satan ved at bede til Gud og udøve fuldstændig tro og tillid til Herren.

Vi lærer, at hvor der er lys, må mørket vige.

Vi lærer, at Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, er to adskilte og særskilte væsener, som ligner hinanden i ansigtstræk og skikkelse.

Vi lærer, at vi er skabt i Guds billede.

Vi lærer, at Kristus er opstået.

Vi lærer, at Gud kender os personligt og er opmærksom på vore behov og bekymringer. Han kaldte Joseph ved navn.

Vi lærer om det forhold, der eksisterer mellem Gud Faderen og hans Søn, Herren Jesus Kristus. Jesus henviser til sin Fader, og Faderen kommunikerer med dødelige her på jorden gennem sin Søn, Jesus Kristus.

Vi lærer, at Jesus Kristus er elsket af sin Fader, som gav ham titlen hans elskede Søn.

Vi lærer, at Jesu Kristi sande kirke, som han organiserede den fra starten, ikke var at finde på jorden på Joseph Smiths tid, og det bekræftede virkeligheden af det store frafald, som blev forudsagt af apostlen Paulus.

Vi lærer, at når vi i tilstrækkelig grad ønsker Guds vejledning i vores liv, vil han åbenbare en kurs, der forædler os. På Josephs tid var alle menigheder og sekter falske.

Vi lærer, at alle uddelinger modtager syner, velsignelser og Guds herlighed.

Vi får indsigt i, hvordan Gud vælger sine profeter.

Vi lærer, at Gud vælger de rene af hjertet, som er retskafne og har retfærdige ønsker om at udføre hans værk, bekræfte Bibelens lære, at Gud ser på hjertet og vælger ikke ud fra udseende, social status eller ståsted.

Brødre og søstre, det første syn er nøglen til at åbne op for mange sandheder, som har været gemt i århundreder. Lad os ikke glemme eller tage for givet de mange uvurderlige sandheder, som vi har lært af Joseph Smiths første syn.

Da Gud Faderen og hans Søn, Herren Jesus Kristus, viste sig for Joseph Smith, indledte det tidernes fyldes uddeling. Vi bør dele denne hellige begivenhed og de ting, som vi har lært af dem, med alle, som vi elsker og holder af.

Her er to spørgsmål, I kan overveje, svare på og dele på de sociale medier ved at bruge #LDSdevo.

Hvilke sandheder har I lært af Joseph Smiths første syn?
Hvordan har Herren besvaret jer, når I har søgt efter sandhed og svar på de spørgsmål, som I har haft?

Jeg er spændt på at læse det, I har delt om dette vigtige emne og disse vigtige spørgsmål.

Lad mig afslutte ved at dele en anden sandhed, som jeg lærte efter at have fokuseret på Joseph Smiths første syn i min undervisning af fuldtidsmissionærer.

For flere år siden havde jeg privilegiet at tjene i det filippinske områdepræsidentskab. Medlemmerne af områdepræsidentskabet skiftedes til at give foredrag på missionærskolen i Manila. Nykaldede fuldtidsmissionærer kom til Manila fra omtrent 14 forskellige lande i Asien og i Stillehavet.

Da vores opgave næsten var ved at være afsluttet på Filippinerne, nød vi en sidste mulighed for at tale til missionærerne ved et foredrag på missionærskolen. Jeg glemmer aldrig følelsen af at se ud over forsamlingen af disse vidunderlige fuldtidsmissionærer, mens jeg sad på forhøjningen. Jeg bad om inspiration til at kunne fortælle dem noget, der ville hjælpe dem til at forstå værkets store betydning, som de skulle til at tage del i. Mens jeg overvejede, hvad jeg skulle sige, faldt mine øjne på et maleri på væggen i auditoriet. Det er et maleri, som I sikkert har set hænge i jeres kirkebygning. Det var det kendte maleri af Del Parson af Joseph Smiths første syn. Det viser den 14-årige Joseph Smith, der knælede ned i den hellige lund og modtog instruktioner af vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Jeg indledte mit budskab til missionærerne med at pege på maleriet af Del Parson og forklare dem, at Joseph Smith på det tidspunkt, mens han knælede i den hellige lund og bad om vejledning i sit liv, er en repræsentation af alle sandhedssøgende undersøgere i fortiden, nutiden og fremtiden. Hvorfor? Fordi han havde det samme spørgsmål, som alle sande og oprigtige undersøgere har haft. Da han bad til Herren om, hvilken kirke der var den sande, søgte han i virkeligheden efter sandheden. Han søgte efter formålet med sit liv. Han søgte efter vor himmelske Fader store frelsesplan.

Fandtes der bemyndigede missionærer på jorden, da Josephs bøn fra hjertet blev sendt op? Nej, det var der ikke. Derfor viste vor himmelske Fader og hans elskede Søn, Jesus Kristus, sig for ham i dette hellige øjeblik og besvarede drengen Josephs bøn, og gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde tog sin begyndelse.

Som Joseph Smith vil de undersøgere, der har størst sandsynlighed for at indgå og holde deres forpligtelser og i sidste ende blive parat til dåb, være dem, der aktivt søger efter sandheden og deres formål her på jorden. Dette er ikke kun en vigtig lektie for fuldtidsmissionærer, men også for os, når vi fortæller andre om evangeliet. Det er også vigtigt at bemærke, at mange af de, som søger vejledning og formål i livet, er repræsenteret af den aldersgruppe, der deltager i dette møde. De er jeres venner og jeres samarbejdspartnere. Min hustru, Nancy, var en af dem i jeres aldersgruppe, som søgte efter sandheden og formålet med livet.

Mine unge venner, hvilken utrolig velsignelse vi alle har ved at være født på en dag, hvor Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet til jorden i dets fylde. Jeg bærer jer mit vidnesbyrd om, at Joseph Smith fik besøg af Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, på den smukke forårsdag i 1820. Jeg bærer vidnesbyrd om de hellige informationer, som de delte, og som Joseph ydmygt modtog, at det alt sammen var en opfyldelse af profetien givet af hellige profeter i løbet af jordens historie. Jeg vidner også om, at den religiøse frihed, som kom af skabelsen og grundlæggelsen af USA, hjalp med til at forberede vejen for genoprettelsen. Jeg bærer desuden vidnesbyrd om sandheden i præsident Gordon B. Hinckleys ord om det første syn, da han sagde: »Joseph Smith lærte mere om Guds karakter i de minutter, uanset hvor mange eller få, end alle lærde teologer nogensinde.«⁴⁵ Hvilken fantastisk mulighed det er for os alle at bære vores vidnesbyrd om gengivelsen af fylden af Jesu Kristi evangelium i disse sidste dage.

Brødre og søstre, sandheden er blevet gengivet. I Jesu Kristi navn. Amen.