Himmelske gaver
Dreng
Ingen lille dreng så mere frem til julen, end jeg gjorde. Jeg elskede den! Og mine forældre var mestre til at forvandle vores hjem til et hyggeligt lille vintereventyr. Der var pynt, musik, lys, søde sager og selvfølgelig gaverne. Åh, hvor jeg glædede mig til gaverne. Hvert år lavede jeg trofast en ønskeseddel med mit hjertes største ønsker.
Fordi vi levede på en gård, måtte vi hver julemorgen, inden vi åbnede vores gaver, tage varmt tøj på for at trodse det kolde vintervejr og tage os af vores dyr. Intet var bedre end at færdiggøre vores arbejde og skynde os tilbage indenfor for at tage del i de fantastiske ting, der ville ske den morgen.
Jeg var lige begyndt at lære om denne mand, Jesus Kristus, hvis fødselsdag vi fejrede. Men det virkede som en meget god ordning. Det var hans fødselsdag, men vi fik alle gaverne. Hvilket barn ville ikke elske det! Julen stod for alt godt.
Heldigvis, som tiden gik, blev min forståelse af Frelseren forøget – hans fødsel og fødselsdag, hans liv og mirakler, hans magt og ofre, hans forsoning og opstandelse, men mest hans majestæt og hans ufattelige kærlighed. Ja, julen stod for alt det gode, men det var helt enkelt, fordi Jesus Kristus var alt det gode. Eller sagt på en bedre måde, Jesus Kristus var alt, der var vidunderligt!
Missionering
Som mange unge så jeg frem til at tjene på mission med stor forventning, men min første jul hjemmefra var noget af et chok. I månederne op til min 19-års fødselsdag var det at tage på mission stort set alt, jeg kunne tænke på. Jeg var yngre end de fleste af mine klassekammerater og venner, og mange af dem var allerede taget på deres mission, mens jeg blev hjemme. Jeg følte også, at jeg var klar til at være missionær. Det eneste, der forhindrede mig, var min alder.
Efter hvad der føltes som en evighed, blev det endelig min tur, og jeg tog til MTC. I starten af december sad jeg på et fly på vej til min mission i Santiago i Chile. Jeg var endelig på vej, og endnu bedre, det var snart jul. Jeg var sikker på, at jeg var klar til den mest herlige oplevelse i mit liv.
Men da jeg stod af flyet, opdagede jeg hurtigt, at tingene var meget anderledes, end de havde været hjemme i Utah. Ja, det var snart jul, men det føltes som midt om sommeren. Hvor var sneen? Hvor var støvlerne og frakkerne?
Jeg blev hurtigt involveret i udfordringerne ved arbejdet. Jeg led af jetlag og faldt til tider i søvn under vores undervisningsaftaler. Kulturen var anderledes, sproget var et mysterium – det lød i hvert fald ikke som noget, jeg havde lært på MTC – og maden var unik. Og når jeg taler om mad, så måtte min kammerat og jeg begge have spist noget dårligt, fordi vi blev begge forfærdeligt syge. Foruden alt det andet oplevede vi også et jordskælv på en af mine første nætter i Chile.
Det var min første jul hjemmefra, og jeg var meget syg. Jeg lå i en seng i et ukendt land, forsøgte at forstå et sprog, jeg knapt kunne tyde, og boede med en anden person, jeg knap kendte. Var det, hvad missionering handlede om, og hvorfor havde jeg haft så travlt?
Men på trods af alle disse udfordringer var jeg begyndt at elske folket i Chile med hele mit hjerte. De var så vidunderlige og nemme at elske – og mange af dem var ivrige efter at høre budskabet om Frelseren. I den rå, virkelige verden, hvor folk var desperate efter en Frelsers budskab, var juletræer og fyldte julestrømper på en eller anden måde ikke nær så vigtige, som de tidligere havde været. Hvis Kristus havde forladt sit himmelske hjem og var kommet til jorden for at lide og dø for os, så kunne jeg helt sikkert forlade mit hjem og finde mig i nogle få små ubehageligheder for at dele hans vidunderlige budskab.
Den jul lærte mig den sande glæde ved at hjælpe folk til at få vor himmelske Faders største gave af alle, hans storslåede plan for lykke – og jeg opdagede, at lykke er den ting, som alle ønsker sig mest, ikke blot til jul, men altid.
Ung enkemand og ægteskab
Nogle få år efter min mission stod jeg overfor en ny udfordring. Jeg var deprimeret, træt og ensom. Adskillige måneder forinden var min hustru, jeg havde været gift med under to år, uventet blevet dræbt i et biluheld, hvilket efterlod mig og vores 7 måneder gamle datter alene.
Jeg var studerende på universitetet, studerede, arbejdede og kæmpede med at lære at være en enlig forælder. Julen nærmede sig, og mens andre tog hjem for at fejre jul med deres familie og kære i juledagene, måtte jeg blive i skolen på grund af forpligtigelser på mit arbejde. Jeg følte mig ensom og meget ked af det. Julen kom og gik, og tiden blev ved med at gå.
Næsten et år efter, da det igen var ved at blive jul, var jeg stadig ugift. Nuvel, i skrifterne står der, at det ikke er godt, at mennesket er alene (se 1 Mos 2:18), og jeg er fuldstændig enig. Jeg havde brug for en partner, og min lille datter havde brug for en mor.
Jeg konkluderede: »Jeg er måske ikke den mest ideelle ægtefælle, men hvilken kvinde ville ikke gerne have en rigtig, levende lille pige til jul? Ikke bare en dukke, men den rigtige ting? Og heldigvis, hvis der var en, der ville have babyen, så ville jeg være en del af pakken.
Jeg havde et godt øje til en ung kvinde ved navn Nancy i min biologiklasse, men det var tæt på slutningen af semestret, og jeg havde stadig ikke fået nok mod til at tale med hende. Himlen må have været på min side, fordi en dag ved et rent tilfælde forlod vi testcenteret på samme tid. Det var min mulighed. Jeg indledte en samtale, og senere den aften ringede jeg til Nancy og inviterede hende ud på en date. Vi tog på date og så en til og en til. Men jeg vidste, at det snart var jul, og Nancy ville tage hjem. Hvad kunne jeg gøre for at holde denne lille gnist i live og få det, der lige var begyndt at udvikle sig mellem os, til at vokse.
Jeg fandt på en plan. Men hjælp fra Nancys søster og hendes kæreste ville jeg overraske Nancy med en gave alle de sidste tolv dage inden jul.
Planen virkede. Nancy modtog gaverne, men hun havde ingen ide om, hvor de kom fra. Det blev et mysterium, som hele hendes familie forsøgte at løse. Nancys søster og hendes kæreste lovede, at de ikke ville afsløre, at de var involveret. Det var i sandhed en hemmelig sammensværgelse – men en med gode hensigter.
Men en aften fik familien et hint. Det ringede på døren, og familien skyndte sig til døren, og de så en bil, der kørte væk. De skrev nummerpladen ned og ringede den følgende dag til kontoret for nummerpladeoplysninger for at finde ud af, hvem der ejede bilen. De fandt ud af, at den tilhørte et familiemedlem til søsterens kæreste. Hemmeligheden var afsløret. Nancys søster og hendes kæreste stod frem og indrømmede deres involvering i min plan. Jeg var faktisk lykkelig over, at jeg var blevet opdaget, for Nancy og jeg kunne tilbringe juledag sammen, og derfra fortsatte vi vores forhold.
Og præcis som jeg havde håbet, ønskede Nancy sig en rigtig levende lille pige til jul. Hun elskede min datter, som var hun hendes egen. Og heldigvis, var jeg en del af den pakke. Vi blev gift den følgende sommer. Det var en af de bedste gaver, jeg nogensinde har fået.
Jeg oplevede vor himmelske Faders store plan for lykke. Jeg havde en evig familie, og vi blev beseglet for evigt. Gaven af evigt ægteskab og familie er en gave, som alle trofaste vil få, enten i dette liv eller i det næste. Hvilken større gave findes der?
Da jeg så tilbage på mine ensomme og sorgfulde dage, gik det op for mig, at Jesus Kristus også på et tidspunkt havde følt sig både forladt og alene. Han kendte mere end nogen anden til min smerte. Selv i de sværeste tider af min ensomhed, havde jeg aldrig følt mig forladt af ham. Han var ikke alene min Frelser, han var min bror og min bedste ven.
Ung far
Vores lille familie begyndte at vokse, og nogle få år efter blev jeg igen mødt af endnu en stor ængstelse. Da julen nærmede sig, så Nancy og jeg på hinanden, og det gik op for os, at vi slet ikke havde nogen penge til julegaver til vores små børn det år.
Jeg havde netop fået min eksamen, og vi prøvede stadig at klare os økonomisk. Selvom jeg havde et godt arbejde, blev det hurtigt klart, at de høje leveomkostninger oversteg vores budget. Det eneste, der fungerede for os, var, at vi betalte fuld tiende. Selvom ingen andre kendte til vores omstændigheder, gjorde vor himmelske Fader og Frelseren, og de begyndte at sende os små julemirakler.
En dag ringede det på døren. Det var en nabo, som bar på en kasse med legetøj. Hun sagde: »Vi har ryddet op i vores hus, og vi fandt dette legetøj, som vores børn ikke længere vil have. Vi spekulerede på, om jeres børn måske vil kunne lide dem.« Om de ville!
En anden dag ringede det atter på døren. Denne gang var det nogle medlemmer fra vores menighed. De stod med en lille pigecykel. De sagde: »Vi har ikke længere brug for cyklen, og vi tænkte på jeres familie. Tror I, at jeres datter kan bruge den?« Vi blev meget glade!
Nogle få uger forinden havde vores søn været med i en tegnekonkurrence i en lokal butik. Vi modtog en telefonopringning en dag med den gode nyhed om, at han havde vundet konkurrencen. Han havde vundet en populær børnevideo. Vi var målløse!
Alle disse små mirakler – vores børn ville trods alt få nogle få julegaver. Vi havde betalt vores tiende, og vor himmelske Fader og Frelseren havde åbnet himlens vinduer og udøst deres velsignelser – lige ned i skorstenen.
Jeg tænkte over, at Kristusbarnet blev født under meget ydmyge forhold, men andre fandt ham og gav også ham dyrebare gaver. Som en jordisk far ønskede jeg så desperat at give mine børn alt, hvad jeg kunne
Vor himmelske Fader føler det samme. Alligevel er hans kærlighed fuldkommen, han ønsker at give os alt, som han har. Det er en ufattelig gave.
Konklusion
Brødre og søstre, vi har alle på et eller andet tidspunkt følt os ensomme, syge, deprimerede, fattige eller langt hjemmefra. Heldigvis har vi en evig Fader og en Frelser, der forstår os. Når vi henvender os til dem, vil de tage os i hånden og hjælpe os gennem alle udfordringer.
Og brødre og søstre, på et eller andet tidspunkt vil vi alle kende en anden, der er ensom, syg, deprimeret, fattig eller langt hjemmefra. Vor Fader og Frelseren kan vejlede os til at hjælpe andre, og det vil være vores privilegium at gøre det.
Som barn troede jeg, at julen kun kom en dag om året. Som voksen ved jeg nu, at det er jul hver dag. På grund af en kærlig himmelsk Faders og vor elskede Frelser, Jesu Kristi, godhed, modtager vi en fortsat strøm af himmelske gaver – hver dag. Himmelske gaver, der er utællelige.
Min taknemlighed for Faderen og Sønnen er så stor og omfattende som Ammons i fordums tid: »Jeg kan ikke beskrive blot det mindste af det, som jeg føler« (Alma 26:16).
Ja, der er Jesu Kristi fødselsdag, vi fejrer hver jul, men på grund af Faderens og Sønnens godhed, får vi stadig alle gaverne. Dette vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.