Julen – en årstid til at elske, tjene og tilgive hinanden
Jeg elsker at se børns spænding og forventning i juletiden! Jeg husker min egen forventning som primarybarn, da jeg voksede op i Argentina. Et år bad vores primarylærere os om at gøre vores gamle legetøj rent, vaske vores dukkers hår og reparere deres kjoler, så vi kunne give dem til små drenge og piger, der skulle være på hospitalet juleaften.
Da jeg i løbet af ugen gjorde mine gamle dukker rene, spurgte min mor mig, hvad jeg lavede med dem. Jeg forklarede, hvad vores primarylærere havde bedt os om, og hun svarede: »Du burde også give børnene et af dine pæne stykker legetøj.«
På det svarede jeg: »Hvorfor skulle jeg dog gøre det?«
Så sagde hun noget, jeg har gemt i mit indre i alle disse år. Hun sagde: »Cris, det er rigtig godt at give noget, som vi virkelig holder af, noget som er svært at give, fordi vi er glade for det, noget som ville være et offer. Det var det, der var vor himmelske Faders gave til os. Han sendte sin Søn, Jesus Kristus, ikke bare en hvilken som helst søn. Han sendte sin elskede og fuldkomne Søn, så vi kan komme tilbage og bo sammen med ham igen.«
Da jeg det år forærede noget af mit yndlingslegetøj væk, forstod jeg lidt bedre vor himmelske Faders gave til os: Hans elskede Søn, Jesus Kristus, der kærligt og uselvisk gav sit liv for vores skyld.
Hvert år plejede min far som en del af vores fejring af julen at læse Lukas’ smukke beretning i skriften:
»Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden …
Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.
Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem …
for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.
Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;
og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.
Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.
Men englen sagde til dem: ›Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:
I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.
Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.‹
Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«1
Brødre og søstre, hvordan kan vi i dag nyde den samme fred og Guds velbehag?
Mens jeg har tænkt over dette spørgsmål de sidste flere uger med det i baghovedet, at julen er en tid til at give, er tre handlinger – faktisk tre gaver, vi kan give – kommet til mit sind. Vi giver naturligvis disse gaver i løbet af året, men vi husker i denne vidunderlige juletid Faderens gave i form af sin Søn og tænker på, hvordan vi kan følge deres eksempel, når vores personlige evne til og ønske om at give øges.
1. Julen er en tid til at give kærlighed.
Vor Fader i himlen og vor Frelser Jesus Kristus er det største eksempel på kærlighed. I et elsket skriftsted lærer vi: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«2
Vor Frelser lærte os ved sit eksempel at elske alle. Han lærte os ligeledes at elske Gud og at elske vores næste som os selv.
Ældste John A. Widtsoe forklarede:
»Vi forstår måske ikke kærlighedens fuldstændige og egentlige natur, men der findes prøver, hvorved man kan kende den.
Kærligheden er altid baseret på sandhed … Løgne og bedrag eller enhver anden form for brud på moralloven er et bevis på mangel på kærlighed. Kærlighed forgår i nærvær af usandhed … Derfor … elsker han, der svigter sin elskede eller viser nogen som helst handling i modstrid med sandheden, hende i virkeligheden ikke.
Endvidere fornærmer, sårer eller skader kærligheden ikke den, man elsker … Der findes ingen grusomhed i kærlighed … ligesom der ikke findes sandhed i usandhed …
Kærlighed er en positiv og aktiv kraft. Den hjælper den, man elsker. Hvis der er et behov, prøver kærlighed at dække det. Hvis der er en svaghed, fortrænger kærlighed det med styrke … Kærlighed, der ikke hjælper, er en forfalsket eller flygtig kærlighed.
Hvor gode disse prøver end er, findes der en endnu større. Sand kærlighed ofrer sig for den, man elsker … Det er den endelige prøve. Kristus gav af sig selv, gav sit liv, for os, og forkyndte derved sin ægte kærlighed til sine brødre og søstre her på jorden.«3
Vor Fader i himlen opfordrer os alle, sine børn, til at give af og ofre os for denne kærlighed. »Giv,« sagde Frelseren, »så skal der gives jer.«4 »I har fået det for intet, giv det for intet.«5
2. Julen er en tid til at yde tjeneste.
Vor Herre og Frelser betjente personligt mennesker ved at opløfte de undertrykte, give de mismodige håb og opsøge de fortabte. Han gav de blinde synet, helbredte de syge og lamme, så de kunne gå, og oprejste de døde.
I juletiden tænker jeg på missionærer: Ældster, søstre, seniormissionærer og missionspræsidenter over alt i verden, der som Jesu Kristi repræsentanter giver af deres tid og yder tjeneste for intet til hele menneskeheden. Jeg tænker på alle de brødre og søstre, der bruger mange timer på at tjene trofast i deres kaldelse. På dette tidspunkt tænker jer også på alle de mænd og kvinder, der tjener i militæret for at værne om vores sikkerhed. Tak for jeres tjeneste!
Men selv om vi ikke tjener Herren eller vores land på fuld tid, er vores muligheder for at tjene ubegrænsede. Venlige ord og gerninger kan løfte byrder og muntre hjerter op! Vor Fader i himlen opfordrer os alle til at tjene. Og når vi gør det, vil »kongen … svare [os]: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.«6
3. Julen er en tid til at tilgive.
Tilgiver vi hinanden, vil vi opleve fred og glæde. Præsident Heber J. Grant sagde: »Der er intet, som i højere grad vil give os Guds Ånd, end at … være venlige, hensynsfulde, overbærende, langmodige og tilgivende. Intet vil give os større glæde end at være rede og villige til at tilgive vores næstes overtrædelser mod os, og intet vil give os større fordømmelse, end hvis vi forhærder vores hjerte og er bitre på og hævngerrige over for vores omgivelser.«7
Det er nødvendigt, at vi tilgiver andre for at få tilgivelse for vores synder.
Når vi tilgiver andre, bliver det muligt for os at overvinde vrede, bitterhed eller hævnlyst. Og hvem ønsker at have sådanne følelser i juletiden? Tilgivelse kan også helbrede åndelige sår og give den fred og kærlighed, som kun Gud kan give.
Vor Fader i himlen ønsker, at vi omvender os og tilgiver alle, deriblandt os selv. Ældste Jeffrey R. Holland har sagt: »Uanset hvor sent på den, du synes, du er, hvor mange chancer, du synes, du er gået glip af, hvor mange fejl du føler, du har begået, eller talenter du ikke synes, at du har, eller uanset hvor langt væk fra hjemmet, fra familien eller Gud du synes, du er kommet, så vidner jeg om, at du aldrig kommer så langt væk, at den guddommelige kærligheds arme ikke kan nå dig. Det er umuligt for dig at falde uden for rækkevidden af Kristi forsonings uendelige lys.«8
Brødre og søstre, lad os alle give de bedste gaver i denne juletid. Lad os med et taknemmeligt hjerte ofre vores yndlingslegetøj, ikke det vi har slidt op. Og lad os give kærlighedens gave, gaven at tjene mennesker omkring os og tilgivelsens sande gave. For når vi omvender os, tilgiver Israels Hellige os. Jeg vidner om, at han lever. Han er kongernes Konge, Fredsfyrsten, vor Frelser, vor Forløser og vor Ven. I Jesu Kristi navn. Amen.